15-årige Caroline: Lærerne prædiker hele tiden, at vi skal gøre hvad Mette siger

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Simon Riedel, simon@indblik.net
15-årige Caroline Marie Lyngholm fra Als kan ikke forstå, hvorfor flere af hendes lærere føler, at de skal gøre opmærksom på deres meninger om corona. Hun undrer sig over, hvorfor de mener hun skal vaccineres mod en let sygdom, – og slet ikke når hun nu har bivirkninger med blærer i halsen efter HPV-vaccine.
– Det her gør en rigtigt vred, sur og ked af det. Jeg er ikke bange, jeg er mere vred over, at folk ikke kan åbne deres øjne og se, at det ikke burde være på den her måde, fortæller Caroline, der ellers førhen ikke har haft de store sorger i et hus med masser af kæledyr, plads og heste.
– Skoledagen har ændret sig enormt meget. Vi sidder mange dage hjemme foran en computer fra klokken 8 til klokken 17 – og lærerne de prædiker også over computeren om, at vi skal vaccineres.
Fadæsen startede i marts, da landet blev sat i undtagelsestilstand, i forventning om, at en dødelig sygdom ville tage livet af danskerne:
– Det gik helt galt efter lockdown, der begyndte lærerene at gå amok, som små diktatorer. De sendte os ud at vaske hænder 80 gange om dagen. Vi skulle spritte hænder af ‘constance’ og lærerne tørrede bordene af med sprit. Vi måtte ikke komme i nærkontakt eller røre ved nogen, ellers fik vi virkelig skældud. Og selvom der var sne udenfor, eller det styrtregnede, så skulle vi blive udenfor – i cykelskure, hvor man ikke kunne holde to meters afstand. Vi stod i klumper med syvende og ottende klasser tættere end vi nogensinde ifølge retningslinjerne, burde gøre.
Caroline Marie er ikke den mindste smule bange for at få sygdommen, og kan derfor ikke forstå, hvorfor hun skal vaccineres:
– Jeg har ikke haft corona, men to veninder har, og de var ikke syge overhovedet.
Lige nu er Caroline hjemme og modtager undervisning via computeren:
– Jeg synes det er fint at være hjemme, men det er lidt sværere at tage diskussionerne med lærerne over computeren end i virkeligheden. En af lærerne går meget op i, at vi skal tale meget om corona og at vi overholder reglerne og restriktionerne. Han prædiker om, at vi allesammen skal ha’ den her vaccine. Jeg er rigtigt uenig med ham og det har betydet at mine karakterer er faldet i hans fag. Jeg synes ikke det er i orden, at han skal prædike for alle sine elever, at de skal tage en vaccine, for han er ikke læge.
Caroline har ikke noget bud på, hvorfra lærerne har fået den ide, at de skal opfordre til vacciner, men antyder, at en hemmelig forelskelse i Mette Frederiksen kan være forklaringen.
På tegneholdet i skolen, har Caroline kunnet komme af med sine frustrationer med tegninger med vrede ansigter og tristhed. Hendes tegninger er dog anderledes end de andre elevers og derfor ikke særligt populære.[/vc_column_text][vc_gallery interval=”0″ images=”12643,12642″ img_size=”full”][vc_column_text]Caroline Marie er ikke begejstret for vacciner:
– Jeg fik en HPV-vaccine og det har jeg fået kronisk halskatar af, som jeg døjer med i dag, Min hals er fyldt med vabler og blærer med væske. Det er en kendt bivirkning, og jeg har haft den sygdom i tre år nu siden vaccinen, men kan ikke få erstatning for det.
Af samme grund er hun fritaget for at bruge mundbind, men hun blev udelukket fra at komme i biografen med de andre 9. klasser af samme grund. Det blev dog ændret, efter hendes far ringede til skoleinspektøren.
Førhen havde hun en god tid i skolen, men nu mener hun at lærerne indoktrinerer. Hverdagen er nu på et 1-tal på en 10-skala for “humør”.
– Mit forhold til lærerne er ret godt, selvom de er rigtigt stride for tiden med deres egne personlige holdninger, det burde de egentlig ikke skulle fortælle os. De prædiker om, at vi skal have vacciner og coronaattest. At vi må ikke se nogen og skal i selvisolation. Det synes jeg ikke er deres arbejde, jeg går ikke i skole for at lære mere om corona.
Caroline bor på en gård og hun har fire heste, og så hjælper hun i hjemmet.
– Vi har meget plads, vi bor tæt på havet og har meget have og mange dyr – hunde, katte marsvin kaniner, høns, ænder og akvariefisk.
Hun er stoppet med at bruge sprit efter en venindes hud nærmest var faldet af og hun var nødt til at tage handsker på, for at undgå skader.
Har lærerne givet jer elever håb for fremtiden?
– Nej, de siger at det her er vores nye dagligdag – og når vi får vaccinen, så kan vi alle komme til at se hinanden igen. Når vi har møder via computeren med Teams, får de det til at lyde som om det er vores nye hverdag. Det skal vi vænne os til.
– Jeg har været i mange diskussioner med mine lærere om det. Jeg har spurgt dem om, hvor de har fået alle informationerne fra, og om de kan være sikre på det. Og hvordan de med sikkerhed kan vide at vaccinen ikke giver dig narkolepsi. Vi elever får at vide, at vi skal stole på vores sundhedsvæsen og Mette Frederiksen.
Caroline oplever også i stigende grad at være udenfor. Og hun ved, at hun ikke får noget ud af at være kritisk overfor vacciner på Facebook, for de opslag får ingen interesse. Desuden kender hun folk, der har fået lukket deres konti, fordi de kritiserede for meget.
– Det er enormt surt at være i skole og man skal sidde og have dårlig kemi med sin lærer over det – og desværre også med nogle af mine veninder og venner. Det er få, der har samme holdninger som mig. Men de tør ikke sige noget, fordi de ikke vil være outsidere, siger Caroline.
Carolines drøm er, at folk ville lade være med at lade sig styre af frygt. Der er ikke flere døde end der plejer at være. Lige nu er der rigtigt mange der mister deres forretninger og måske også deres hus og indtægt: “Vi har jo kun ét liv, og lige nu spilder vi vores ungdom, eksamen, sidste skoledag med at sidde hjemme og være bange.”
Hendes store drøm var at blive betjent, men efter hun har set hvordan nogle af politibetjenene behandlede demonstranterne, vil hun hellere være retspsykolog.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?