[vc_row][vc_column][vc_column_text]
20 pct af vores el kommer fra A-kraft og 7 pct. fra vind, vand og sol
Mens vore politikere forsøger at overgå hinanden med at fortælle, hvor grønne de er, er det interessant at studere virkeligheden.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
På trods af, at der er brugt milliarder af skattekroner på at støtte vindmølleindustrien og bygge vindmølleparker, udgør den vedvarende energi stadig kun en mindre del af vort strøm-forbrug herhjemme.
Strømmen fra vind, vand og sol, udgjorde i 2017 7% af el-forbruget i Danmark. Oven i det kom 6% fra affald, biogas og biomasse, som også medregnes som CO2-fri produktion.
Tallene stammer fra den såkaldte El-deklaration fra 2017, som Energinet udarbejder hvert år, og som viser, hvilke energikilder, der har været brugt til at fremstille den el, som sælges og bruges i Danmark.
Energinet ejer og driver det danske eltransmissionsnet. De fossile brændstoffer, som kul, brunkul, naturgas og olie er stadig grundlag for 67% af strøm-produktionen i Danmark. Og 20% af vort forbrug kommer fra atomkraft-værker, formentligt de svenske.
Her er EL-deklarationens tal, som viser hvor den danske EL kommer fra:
Kul og brunkul 42%
Naturgas 24%
Atomkraft 20%
Vind, vand, sol 7%
Affald,biomasse 6%
Olie 1%[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]