Afgift på at rense spildevand – gratis ikke at gøre det

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Afgift på at rense spildevand – gratis ikke at gøre det

Vandselskaberne kritiserer en lovgivning, der indebærer, at det kan betale sig at udlede spildevand uden om rensningsanlægget.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
De vandselskaber, der renser vores spildevand, er underlagt en lovgivning, som giver anledning til hovedrysten i faglige kredse. Faktisk er det sådan, at selskaberne er pålagt en afgift for hver kubikmeter spildevand, der løber gennem rensningsanlægget, mens det er gratis at lade vandet løbe urenset ud i åer og andre vandløb.
”Det er helt forkert, at lovgivningen hindrer vandselskaberne i at gøre det fornuftige og det, som borgerne ønsker,” sagde direktør Carl-Emil Larsen, DANVA, på en høring om spildevand, som fandt sted på Christiansborg 4. november.
DANVA er interesseorganisation for alle, som arbejder professionelt med vand og spildevand i Danmark.  Medlemmerne er kommunale vandforsynings- og spildevandsselskaber over hele landet.
Direktør Carl-Emil Larsen sagde, at der ikke er tvivl om, at mængden af overløb kan reduceres – også ganske betydeligt. Løsningerne er kendt, men problemet er, at det er dyrt.
”Men det værste er, at vi ikke har mulighed for at finansiere den investering, der skal til for at stoppe overløbene,” sagde han, og uddyber over for Indblik.net:
”En investering i f.eks. separatkloakering, hvor spildevand og regnvand løber i to adskilte systemer, kan godt løbe op i f.eks. 100 millioner kroner. Den investering skal brugerne betale, altså kommunens indbyggere, og vi skal fordele de ekstra omkostninger over 75 år. Men samtidig er vi underlagt nogle effektiviseringskrav, som betyder, at vi kun kan få dækket 58% af vores investering.”
Høringen på Christiansborg var indkaldt af Miljø- og Fødevareudvalget, men på grund af coronaen var mødelokalet sparsomt besat. Flere medlemmer af udvalget fik dog stillet spørgsmål via zoom. Under alle omstændigheder har lovgiverne i det mindste fået kendskab til lovgivningens besynderligheder.
Overløb fra rensningsanlæg har været på dagsordenen, hvor det pludselig kom i medierne, at Københavns Kommune sendte urenset spildevand ud i Øresund. Også interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug har gjort opmærksom de store mængder urenset spildevand, som hvert år havner i vore vandløb med deres indhold af næringsstoffer som kvælstof og fosfor.
Miljømyndighederne er i gang med at håndtere problemet, som ifølge ministeriets egen såkaldte punktkilderapport i 2018 udgjorde 33.4 millioner kubikmeter urenset spildevand.
Tallet er ovenikøbet behæftet med stor usikkerhed. Som myndighederne selv skriver i rapporten:
”Derudover er der arbejde i gang med at finde metoder til at nedbringe usikkerheden på tallene, som kan være helt op til 150-200% på beregninger af den årligt udledte mængder af næringsstoffer fra de enkelte udledninger.”
Arbejdet går bl.a. ud på at etablere målinger på overløbsstederne, som ikke skal beregne, men kan måle mængderne. Man ved, at 85% af det urensede spildevand kommer fra 15% af overløbsstederne, så der er her, indsatsen først og fremmest vil ske.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4347 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 6393 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7802”][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?