Afviser Folketinget gang på gang: Mette Frederiksen vil ikke i samråd

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]I løbet af de seneste to måneder er Mette Frederiksen blevet kaldt i samråd hele seks gange af Folketinget. 
Af Nina Waage, nina@indblik.net
Men hun afviser konsekvent at stille op, skriver B.T. 
Samrådene er alle blevet indkaldt af politikere fra blå blok.
Senest har statsministeren afvist at stille op til et samråd indkaldt af Venstre og Dansk Folkeparti, hvor hun skulle svare på kritik af hendes udmelding om, at Danmark i foråret 2020 lukkede ned ”på myndighedernes anbefaling”, selvom blandt andet Sundhedsstyrelsen få timer forinden havde frarådet at lukke skoler og dagtilbud. 
På baggrund af ekspertrapporten fra 29. januar i år om sidste forårs coronanedlukning, har det fået professor i statskundskab Jørgen Grønnegaard Christensen til at udtale, at den måde, som statsministeren kommunikerer på, ”ikke genspejler de faktiske forhold”.
Netop denne rapport afdækker, at ingen myndigheder anbefalede Mette Frederiksens nedlukning i foråret 2020.
Mette Frederiksen har siden 10. december 2020 i en række svar til Folketinget konsekvent modsat sig at deltage i samråd om blandt andet minkskandalen. Hun henviser i stedet blandt andet til sine fagministre. 
Muligheden for at indkalde ministre i samråd er et af de vigtigste redskaber Folketinget har i forhold til kontrol med regeringen. 
Samrådsspørgsmål kan stilles af medlemmer af Folketinget. De oversendes med udvalgsformandens underskrift til ministrene, som besvarer disse mundtligt på et møde i udvalget.
Det er almindelig kutyme, at ministre stiller op til de samråd, som Folketingets udvalg indkalder dem til. En minister er dog ikke juridisk set forpligtet til at stille op til et samråd, men ifølge Håndbog i Folketingsarbejdet kan manglende deltagelse få politiske konsekvenser.
Formand for de konservative Søren Pape Poulsen finder det ”ærgerligt”, at Mette Frederiksen gang på gang afviser at medvirke i samråd. 
Han udtaler til B.T., at den eneste gode nyhed er, at statsministeren er forpligtet til at svare, når det er en dommer i en kommissionsundersøgelse, der stiller spørgsmålene. Han finder det ”ærgerligt, at svarene på den måde skal tvinges ud af hende”. 
Folketingets såkaldte granskningskommission forventes at påbegynde sin undersøgelse af minkskandalen i april måned.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?