Alex Vanopslagh: Sådan skaber vi et fremtidssikret sundhedsvæsen, der kan modstå corona uden nedlukninger og restriktioner

Alex Vanopslagh. (Pressefoto)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Regeringen har svigtet i sin coronahåndtering, når man har indført restriktioner i stedet for at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet, lyder det fra Liberal Alliances politiske leder Alex Vanopslagh. Han præsenterer i et interview med Indblik en plan for fremtidens sundhedsvæsen, der på kort sigt kan befri danskerne for restriktioner og på længere sigt kan sikre et bedre sundhedsvæsen til gavn for danskerne.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

Under coronakrisen har vi levet med en lang række coronarestriktioner og gentagne nedlukninger, der har haft til formål at modvirke, at sundhedsvæsenet skulle blive overbelastet eller måske endda kollapse.

Men til trods for dette har regeringen ikke formået at øge kapaciteten – forstået som antallet af sengepladser på landets intensivafdelinger, hvor bl.a. hårdt ramte coronapatienter skal behandles – på de danske sygehuse. Tværtimod er kapaciteten faktisk faldet under coronakrisen.

Det vakte f.eks. debat, da det tilbage i december sidste år kom frem i en rapport, at antallet af bemandede intensivpladser på de danske sygehuse var faldet fra 406 til 310 mellem 1. februar og 6. december 2021. Altså et fald på 25 procent i en periode, hvor presset på sygehusene ellers steg grundet stigende coronasmitte og hvor danskerne måtte leve med nye restriktioner og nedlukninger.

Det har affødt kritik fra såvel blå som røde partier, og i Liberal Alliance har man derfor præsenteret et udspil, der under overskriften “Skru op for sundhedsvæsnet i stedet for at lukke ned for samfundet” giver konkrete bud på, hvordan kapaciteten i sundhedsvæsenet.

Udspillet, der blev lanceret for en måneds tid siden i midten af december, lægger bl.a. op til et opgør med bureaukratiet i sundhedsvæsenet, en opblødning af faggrænserne, så læger f.eks. kan dække ind, når der mangler anæstesisygeplejersker samt en række tiltag, der sigter mod at få mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Alt sammen tiltag, der fortsat er aktuelle og som ifølge Liberal Alliances politiske leder Alex Vanopslagh vil kunne afhjælpe problemerne med manglende kapacitet på kort sigt.

Du kan se det fulde udspil her.

Indblik har talt med Alex Vanopslagh for at høre om tankerne bag udspillet og for at høre om, hvordan vi på længere sigt – også i en tid efter corona – kan indrette vores sundhedsvæsen på en bedre måde.

Læs med herunder.

Hvad er baggrunden for, at I kommer med det her udspil?

Baggrunden for udspillet er jo det utroligt triste, at vi har en delvis nedlukning af det danske samfund. Det har vi ikke ud fra et eller andet forsigtighedsprincip om, at vi skal undgå corona, men ene og alene, fordi at vi frygter et kollaps i sundhedsvæsenet. Det skal jeg lige skynde mig at sige, at det er et helt rimeligt hensyn. Det ville være en katastrofe, hvis sundhedsvæsenet ikke kunne behandle andre patienter, fordi der var for mange coronapatienter. 

Det tragiske er, at regeringen intet har gjort for at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet. Havde man gjort det, kunne man have undgået restriktioner.

Der mener vi, at man på den korte bane kan gøre en del, og det er det vi lægger op til med vores udspil, hvor vi fokuserer på afbureaukratisering, opblødning af faggrænser og mere udenlandsk arbejdskraft.

På længere sigt er der også nogle mere strukturelle ting, man kan gøre, men havde man været rettidig, havde man kunnet indføre de mere akutte ting, som vi foreslår i vores udspil.

Hvorfor tror du ikke, at regeringen har øget kapaciteten?

Det er et godt spørgsmål. Det er uforståeligt, for mig at se. Jeg kan ikke komme på grunde til, at de ikke har gjort det. Hvis jeg skulle gætte, havde de måske troet, at med vaccinerne ville corona være et overstået kapitel.

Men jeg kan ikke se nogen god forklaring. I mine øjne er det et svigt fra regeringens side.

Er det stadig aktuelt og nødvendigt at udvide kapaciteten i sundhedsvæsenet? Situationen har jo ændret sig grundet omikron.

Jeg synes stadig, at udspillet er relevant og nødvendigt. Der er ingen garanti for, at vi ikke får flere coronavintre. 

Derudover er det jo relevant, når Dansk Sygeplejeråd i en opgørelse siger, at de bruger fire millioner timer hvert år på unødvendigt bureaukrati. Det at frigøre de her millioner af timer til patienterne er en god idé lige meget hvad. Det at gøre det nemmere at tiltrække og ansætte udenlandske sygeplejersker er en god idé lige meget hvad. Vi mangler arbejdskraft i hele samfundet, og også i sundhedsvæsenet.

I det hele taget er det en god idé at se strukturelt på, om vi kan gøre noget ved den administration og overledelse, der plager sundhedsvæsenet. Derudover er det uanset hvad en god idé at gøre noget ved, at se på, om man kan skabe bedre balance mellem forskning og drift. Der er f.eks. mange sygeplejersker, der bruger for meget tid på forskning.

Hvis man nu indfører alle jeres forslag: Kan vi så undgå restriktioner i den kommende vinter?

Det er mit bedste bud, men det afhænger selvfølgelig af virkeligheden. Det handler bl.a. om, i hvor høj grad kapaciteten i sundhedsvæsenet reelt set bliver øget, og i hvor høj grad kapaciteten vil blive presset af, at der ikke er nogle restriktioner. Det er jo begge to ukendte størrelser.

Men hvis vurderingen fra Dansk Sygeplejeråd står til troende, og man rent faktisk kan frigøre fire millioner timer til patienter – hvad der vel vil svare til 2.500 fuldtidsstillinger -, så vil det jo kunne gøre en stor forskel.

Tror du, at I kan få resten af Folketinget med på at indføre nogle af jeres forslag?

Ingen af forslagene er urealistiske, som når Enhedslisten f.eks. vil have skatter på alle mulige ting til det punkt, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved, om vi fortsat vil have et velfungerende samfund. 

Vores politik er realiserbar. Men hvis det er et spørgsmål om, hvad man kan samle 90 mandater til, så er jeg i tvivl om man kan samle opbakning til at få mere udenlandsk arbejdskraft. Det er der mange, der er imod i Folketinget.

I forhold til at opbløde faggrænser – og nu er det ikke for at tage luften helt ud af mit eget forslag – så er det, sådan som jeg har forstået det, i forvejen noget, man er begyndt at gøre på sygehuse, der er pressede.

Når det kommer til afbureaukratisering, så burde det være nemt at samle flertal i Folketinget for at sætte sig ned med sygeplejersker og læger og finde ud af, hvordan man kan gøre noget ved det unødvendige bureaukrati. Samtidig er det noget, der har været snak om år efter år, så måske er det først reelt set realiserbart, når vi har en LA-regering med 90 mandater.

Det er sværere end som så. Det sekund, man afbureaukratiserer, fjerner man også en følelse af sikkerhed og tryghed og rettigheder. Uanset hvad vidner Dansk Sygeplejeråds vurdering af, at man kan spare fire millioner ud af i alt tolv millioner timer jo om, at der er et stort potentiale i afbureaukratisering.

Det her udspil fokuserer på nogle lidt mere akutte tiltag relateret til coronasituationen. Hvis man skulle gøre noget for at forbedre sundhedsvæsenet på længere sigt, hvad ville du så foreslå, at man gjorde?

Først og fremmest ville jeg indføre frit valg fra dag et. I dag er det sådan, at man kun kan vælge at få sin behandling på et privat sygehus, hvis der er 30 dages ventetid. Vi betaler verdens højeste skatter, så selvfølgelig skal det frie valg være skattefinansieret, men jeg mener, at man selv burde kunne vælge privat behandling fra dag et – og i øvrigt også frit vælge behandling på et hospital i udlandet indenfor EU’s grænser.

En anden ting, der ville kunne hjælpe, ville være en reform, der ændrer på rollefordelingen i sundhedsvæsenet. Som det er i dag, er det regionerne, der ejer og driver sygehusene. Deres anden rolle er derudover at indkøbe ydelser. Så kan jeg så retorisk spørge: Hvor tror du, at de helst vil indkøbe ydelser? Hos dem selv.

I det omfang, man i fremtiden skal have regioner, bør deres rolle være at købe velfærd ind der, hvor den er bedst. 

En tredje ting ville være at få nedbrudt det nuværende overenskomstsystem. Det er håbløst forældet, at vi har så centraliseret et overenskomstsystem, hvor man forhandler løn for f.eks. alle sygeplejersker i ét lokale.

Det betyder, at alle sygeplejersker får det samme, og at der ingen muligheder for, at en leder på et sygehus kan give lønforhøjelse til særligt dygtige eller flittige sygeplejersker.

Det tænker jeg må være demotiverende.

I stedet bør vi arbejde hen imod et overenskomstsystem, hvor løn bliver forhandlet på det enkelte sygehus. Det vil sikre mere fleksibilitet og samtidig sørge for, at man ikke længere politisk kan presse sig til lønstigninger ved f.eks. at true med, at flere patienter vil dø, hvis ikke man får højere løn.

Vi skal afpolitisere overenskomstsystemet.

Derudover er der selvfølgelig brug for en sundhedsreform, der sikrer bedre sammenhæng mellem behandlingen for patienter, der i dag ender som kastebolde mellem kommuner, regioner og sygehuse. Det kan eksempelvis være ældre borgere, har både har noget kommunal genoptræning og noget ambulant opsyn på sygehuse, og derfor ender som kastebolde.

Det er egentligt det, som en længe efterlyst sundhedsreform skal tage hånd om, og det er også enormt vigtigt.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?