Ingen tvivl om, at det næppe var helt tilfældigt, at DR bragte dokumentaren “Det Hvide Guld” – om de magtfulde og velhavende kryolitfyrster – lige midt i valgkampen på Grønland.

Men hvis vi antager at der var tale om et pletskud, så må vi håbe, at inuitterne får det bedre som amerikanere. For det står helt klart, at et alliancefrit Grønland, er urealistisk og helt uacceptabelt for USA.

Idéen med at overdrive indtjeningen på 122 års drift af kryolitselskabet, har helt tilsigtet gjort dokumentaren verdenskendt i Grønland og USA.

Aki-Matilda Høegh-Dam`s og Kuno Fencker`s partiskifte til vennen Pele Brobergs parti Naleraq, har sammen med “Det Hvide Guld” lagt fokus på valget i danske og amerikanske medier. På den baggrund kan der givetvis skabes et flertal for at udløse §21 om en folkeafstemning i henhold til Selvstyreloven.

Tilfældighederne…

Udsendelsen “Det Hvide Guld” har til formål at gøre op med danske politikeres fortælling om at Danmark aldrig har trukket en krone ud af Grønland, men til gengæld uegennyttigt har udviklet et lille folk i en fjern egn.

Normalt ville professionelle kommunikatører formulere sig mindre dogmatisk, for at undgå at blive udsat for at overdrive – ligesom DR er blevet med de 400 mia dkr.

Præmissen i “Det Hvide Guld” er, at Danmark har trukket penge ud af Grønland i 122 år. Og så er det ikke andet end rimeligt, at vi sender et årligt bidrag til indkøb af alt muligt, nu hvor en flok danske velhavere siden 1987 har ladet resterne af de grønlandske værdier gå op i Kims Chips og Odense Marcipan.

Grønlænderne har nu fået det indtryk, at en række familieformuer, en løbende beskatning og en række donationer, har efterladt et vandhul i Grønland og forvandlet indholdet til Marmorkirken, Finseninstituttet og andre forskningsvirksomheder samt en række skoler og kollegier.

Samtidig har DR nu erkendt, at grafen der sammenligner indtægterne med udgifterne mellem Danmark og Grønland var forkert, men DRs sendrægtige kvalitetskontrol har næppe overbevist mange grønlandske vælgere om de varme følelser mellem København og Nuuk.

Undergrunden…

Julius Thomsen fik eneret på at grave efter kryolitten i Ivittuut i 1865, og tog som uformuende selv risikoen med at finde investorer som Tietgen mfl. I den første periode var der fokus på soda, og først da det viste sig, at kryolitten kunne halvere arbejdstemperaturen i aluminiumsfremstilling, eksploderede værdien. Stauning døbte kryolitten det hvide guld, og aftvang den privatejede mine en 40% ejerandel til staten i 1940. Den holdt, indtil Tom Høyem foranledigede statens andel solgt for 700.000 kr. i 1986.

Ivittuut-minen blev holdt isoleret fra det øvrige Grønland, og det betød i praksis, at mandskab, materiel og kryolit blev sejlet direkte fra Ivittuut til København.

Kryolitten blev gravet op og anvendt inden den mistede sin værdi, i takt med at det blev lettere at producere kemiske kryolitforbindelser.

Da aftalen med Julius Thomsen blev indgået, var Grønland en koloni, og da ejerskabet til undergrunden overgik til Grønland i forbindelse med selvstyreloven i 2009, var Kryolitselskabet afviklet 20 år tidligere.

Betydning for selvstændighed

I Selvstyreloven fra 2009 er der nævnt en lang række opgaver, der kan hjemtages. Kun nogle få er blevet det. Og der er traditionelt to forhold som udgør en hindring for hjemtagelse; økonomi og bemanding.

Det som bekymrer USA, er ønsket om at aktivere §21 i kombination med selvforståelsen om at være alliancefri. Det er helt urealistisk, at overvågning og forsvar af Grønland kan varetages uden alliance. I praksis enten med Danmark eller USA.

Alaska og andre lande tilknyttet Free Association programmet – samt de oprindelige folk – har uden undtagelse advaret grønlænderne om, at ejerskabet til undergrunden, retten til uddannelse og adgangen til sundhedsvæsenet ikke er en del af den amerikanske pakke. Der er heller ingen indflydelse indbygget i forhold til Kongressen og slet ingen talerstol med grønlandsk tolkeservice! Til gengæld vil Grønland blive forsvaret med en aktiv del af atomparaplyen, og der vil blive åbnet en række amerikanske faciliteter på linje med Pattufik Space Base (Thule basen).

Selvstændighedsønsket har været udtrykt som: “Vi vil ikke være danskere, vi vil ikke være amerikanere – vi vil være grønlændere“. Nøgternt kan man sige, at økonomien er afgørende for om tidspunktet for selvstændighed giver mening.

Der har været atomvåben i Grønland siden 1945, hvor de blev udviklet i forbindelse med Manhattanprojektet. USA varetog som bekendt forsvarsopgaven på vegne af Danmark under krigen, og i 1951 blev det aftalt, at USA kunne etablere Thule Airbase og andre baser på fast basis mod at bistå Danmark med at varetage overvågningsopgaven af Grønland. Der har siden 1951 udviklet sig et tæt og velfungerende samarbejde mellem Danmark og USA i Arktisk Kommando. Den nuværende kritik fra Det Hvide Hus, har aldrig været rejst mod Danmark i de forgangne 75 år.

Selvstændighedstanken har levet i Grønland i mange år, og mundede ud i Selvstyreloven i 2009.

Når situationen bekymrer i Det Hvide Hus, er det manglen på realisme i Grønland.

USA ønsker at etablere et Iron Dome, som i praksis handler om at observere og nedskyde fjendtlige missiler, og selv kunne afskrække med ballistiske raketter. Altså en aktiv atomparaply. Det er dyrt og synligt i gadebilledet, og USA ønsker ikke at have en drøftelse med nogen om, hvor vidt de må opstille og drifte systemet i Grønland.

Tilsvarende med minedrift. Mineselskaberne vil gøre alt for at beskytte den skrøbelige natur, men i praksis kan det nok ikke undgås, at komme i nærkontakt med radioaktivt materiale. Mange af de sjældne jordartsmetaller er radioaktive og USA ønsker fri adgang til Grønlands undergrund.

Danmark har med politik og økonomi forsøgt at skærme Grønland for disse barske realiteter, men nu har selvstændighedsbevægelsen åbnet for en offentlig debat, og der er næppe nogen vej tilbage.

Sagsanlægget

Det Australske Mineselskab Energy Transition Minerals, har investeret betydeligt i eftersøgning og analyse, og de er klar til at indlede minedrift i Kvanefjeld. Australierne har brugt mange ressourcer på at imødekomme den grønlandske frygt for radioaktivitet. Frygten kan skyldes frygten for stormagtsopgør og stråleforurening – eller en kombination, men efter et langt og dyrt tilløb, skulle Australierne igang. Enterfølgende blev de mødt med et ”Nej” fra Selvstyret.

Det et godt eksempel på, at grønlænderne gerne vil klage over den stramme økonomi, og true med at forlade Rigsfællesskabet. Men man vil ikke skabe forudsætningerne for at kunne opbygge en selvstændig økonomi!

Værdierne under isen

Grønlands Undergrund indeholder en del muligheder, men de fleste mineraler er billigere at komme til andre steder på kloden. Det skyldes det kolde klima, den fjerne beliggenhed, den svage infrastruktur og manglen på kraftværker. Det giver udfordringer for mineselskaberne.

• Rubiner og safirer fra Aappaluttoq- minen opereret af Canadiske True North Gem.

• Bly, Zink og Sølv fra Blue Angel minen. Lukkede i 1990, men interesse for genåbning af Maarmorilik destinationen.

• Jernmalm fra Isua projektet blev drevet sf London Mining. Priserne på jernmalm har været svingende.

• Sjældne jordartsmetaller fra Kvanefjeld. Projektet er strandet i et sagsanlæg.

• Guld fra Nalunaq minen drevet af Crew Gold og Angel Mining. Lukket i 2013, men guldrift er bevist.

• Uran fra Kvanefjeldet: læseren kan vist gætte hvorfor disse projekter ikke kommer i jorden.

• Kobber og Nikkel fra Disko Øen.

Det giver ingen mening at være så atomforskrækket, at man ikke kan drive minedrift, samtidig med at man gambler med §21 i Selvstyreloven, som fører direkte til flere atomvåben.

Det er ligesom med Brexit. Når først man har meldt sig ud, er det ikke let at fortryde. Der ligger ingen trussel i det, men hvis der både er utilfredshed og ønske om flere penge til Nordatlanten, så er det ikke usandsynligt at stemningen i Danmark vender sig mod Grønland.

Alternativet til Rigsfællesskabet passer nok bedst til højtuddannede unge, som ikke er bundet af familie. Triumviratet i selvstændighedspartiet Naleraq er et godt eksempel på målgruppen.

Det er bare ikke i Inuitternes interesse!