Arbejdernes Landsbank opkøber konkurrent

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]En stor milliardhandel i den danske banksektor er undervejs.
Arbejdernes Landsbank ejer i dag 32,4 procent af Vestjysk Bank, men vil nu overtage kontrollen med banken.
Arbejdernes Landsbank har indgået aftaler med AP Pension og Nykredit om at købe deres to store aktieposter i Vestjysk Bank.
De to selskabers ejer i dag 28,3 procent af aktierne i Vestjysk Bank, men er gået med til at sælge for cirka 1,2 milliarder kroner. Det oplyser Vestjysk Bank i en meddelelse.
Arbejdernes Landsbank er ifølge Finanstilsynet sjettestørste Danske Bank. Vestjysk Bank rangerer som nummer 13.
Aktiekøbet er betinget af godkendelse fra Finanstilsynet og konkurrencemyndighederne. Handlen ventes at falde på plads og kunne blive gennemført ved udgangen af maj.
Arbejdernes Landsbank oplyser, at Vestjysk Bank efter planen skal drives videre som en selvstændig bank.
– Vestjysk Bank skal fortsat drives som selvstændig bank under eget brand og med selvstændigt filialnetværk, siger Gert Jonassen, administrerende direktør i Arbejdernes Landsbank, i en pressemeddelelse.
– Opkøbet udløber direkte af Arbejdernes Landsbanks 2025-strategi om at vokse både organisk og gennem opkøb, og det skal styrke balancen mellem privat- og erhvervskunder med henblik på at stå styrket i fremtidens bankmarked, siger han.
Hvis myndighederne giver grønt lys, vil Arbejdernes Landsbank komme op og eje knap 61 procent af Vestjysk Bank.
Hvis det falder på plads, vil Arbejdernes Landsbank desuden forsøge at købe resten af aktierne i Vestjysk Bank.
Der er lagt et samlet bud på 3,45 kroner per aktie. Det er omkring 23 procent højere end den nuværende aktiekurs. Buddet værdisætter Vestjysk Bank til 4,26 milliarder kroner.
Hvis alle aktionærer går med til at sælge, skal Vestjysk Bank bruge yderligere 1,67 milliarder kroner på at købe aktierne.
Med de 1,2 milliarder kroner, som allerede er aftalt at betale til Nykredit og AP Pension for deres aktieposter, vil Arbejdernes Landsbank skulle bruge knap 2,9 milliarder, hvis alle aktier skal købes.
/ritzau/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.