Atomkraft skal sikre Canadas klimamål

Canadas minister for naturressourcer, Seamus O’Regan, mener, at landets klimamål kun kan nås med stigende anvendelse af atomkraft.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Atomkraft skal sikre Canadas klimamål

Canadas minister for naturressourcer mener, at landets klimamål kun kan nås med stigende anvendelse af atomkraft.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

”Jeg har ikke set nogen troværdig plan for at opnå 0-udledning af CO2, uden at kernekraft indgår i mixet,” sagde Canadas minister for naturressourcer, Seamus O’Regan, på en konference i slutningen af februar.

Og han fortsatte: ”Jeg tror ikke, at vi skal forlade os på en enkelt teknologi for at opnå vores mål om at have CO2-fri energi i 2050, men bruge alle til rådighed stående muligheder. Men vi skal også tænke på jobs og fremme de teknologier, hvor Canada kan være førende – bl.a. når det gælder udviklingen af små, modulære atomkraftværker.”

Og denne udvikling har stor støtte i de canadiske delstater: I december 2019 underskrev delstaterne Saskatchewan, Ontario og New Brunswick en aftale om at samarbejde om at etablere små modulære kernekraftreaktorer.

I Canada findes flere af de førende virksomheder, som arbejder med at etablere såkaldte 4. generations-atomkraftværker. Det er specielt den teknologi, som kaldes smeltet-salt teknologien, som virksomhederne arbejder med, og den har den fordel, at kernekraftværket ikke kan eksplodere eller smelte ned, og at processen ikke kan bruges til at udvikle atomvåben. Da reaktoren arbejder under atmosfærisk tryk, skal den ikke omgives med tykke mure og andre voldsomme sikkerhedsforanstaltninger, og er derfor billig – sammenlignet med traditionelle a-kraftværker.

Målet er, at de små kraftværksmoduler placeres i grupper og sammenlagt genererer lige så meget kraft som et ”gammeldags” værk.

Ministeren sagde på konferencen: ”Regeringen arbejder hårdt på at støtte denne industri. Vi har anbragt kernekraft i front og i centrum, og det er er ikke andre lande, der har gjort før.”

”Folk skal forstå, at den (den ny typekernekraft) er sikker. De skal vide, at den er reguleret, og de skal vide, at den er sikker for den enkelte,” sagde Seamus O’Regan.

Overgangen til små atomkraftværker vil hjælpe til med at opfylde det regerende liberale partis valgløfter om, at Canadas CO2 udledning gradvis skal sættes ned og at landet er CO2-neutralt i 2050.

Kilde: The Post Millennial.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4794″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5085″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5623″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?