Indblik bringer et ping-pong-interview med de to tænketanke om deres syn på økonomisk ulighed.

Ask Lund Jakobsen, i CEVEA er I meget optaget af ulighed. Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal, der viser, at uligheden er historisk høj. Er den stigende ulighed et problem?

”Når uligheden vokser, bliver afstanden mellem mennesker større. Det skaber skel i samfundet, som kan true sammenhængskraft og tilliden til hinanden. Samtidig har vi i Danmark brystet os af at være et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Sådan skulle det gerne blive ved med at være. Og uligheden er altså vokset med ca. 30 % de seneste 25 år. Vi skal have flere, især unge, på arbejdsmarkedet, og så skal også de, der af forskellige grunde ikke kan bidrage fuldt ud, have muligheden for at leve et ordentligt liv.”

– Mads Lundby Hansen, er det er problem, at uligheden er vokset med ca. 30 % de seneste 25 år – sådan som Cevea peger på?

”Nej, det mener jeg ikke. Det væsentlige er, at alle indkomstgrupper i Danmark er gået frem i levestandard i den periode. De fattigste 10 pct. i Danmark har 28 pct. højere levestandard i 2021 end i 1996, når man korrigerer for, at der er kommet mange flere studerende i perioden. Der har været betydelig fremgang i Danmark siden 1990’erne. Arbejdsløsheden er langt lavere i dag. Vi har et bedre samfund med højere beskæftigelse og højere levestandard, hvilket kommer den brede befolkning til gode.Det skyldes i høj grad reformer gennemført under Nyrup, Fogh, Løkke og Thorning. Det drejer sig bl.a. om reformer af skat, efterløn, pension og dagpenge. Det er reformer, der har øget beskæftigelsen markant og som bieffekt har øget uligheden.”

– Ask Lund Jakobsen, hos jeres modpart Cepos lyder det, at alle indkomstgrupper har haft fremgang, men indkomstudviklingen var størst i bunden og toppen af indkomstfordelingen. Skal man ikke glæde sig over det?

”Det er i dén grad en god nyhed, at nogle i bunden har fået del i indkomststigningerne. Men årsagen er ikke, som det kan se ud, at der har været en generel fremgang for alle. Det er derimod en effekt af, at mange i bunden har fået job, så de slet ikke tæller med i første decil længere. Dem, der så er rykket ned i første decil, er mennesker med noget højere indkomster. Der er simpelthen færre på lave overførselsindkomster. Og det er en god nyhed. Men det betyder ikke, at kontanthjælpsmodtageren, SU-modtageren eller førtidspensionisten har fået mere at leve for. Den store stigning hos de højeste indkomster skyldes især større afkast på bolig og anden formue. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at fastholde dem, der er kommet i job på yderste mandat de senere år. Samtidig skal vi beskatte store formuer hårdere – især gennem en højere ejendomsværdiskat, sådan som Cevea tidligere har foreslået.”

– Mads Lundby Hansen, hos Cevea foreslår man at beskatte store formuer hårdere – især gennem en højere ejendomsværdiskat. Vil det kunne medvirke til at øge ligheden?

”Det kan det i nogen grad, men jeg ser ingen grund til at øge ejendomsværdiskatten. Danmark har i forvejen nogle af de højeste boligskatter i EU. Den nye boligskatteaftale sikrer, at ejendomsværdiskatten ligger omtrent på det neutrale niveau. Bemærk, at det er indkomstuligheden i Danmark, der er steget. Formueuligheden har tværtimod været faldende siden 2014, som er den periode, hvor Danmarks Statistik har dækkende data for formuer. De økonomiske vismænd har tidligere vurderet, at borgerne med de 10 pct. største formuer har haft omtrent samme andel af formuerne siden starten af 1990’erne. Det er endda målt uden indregning af pensionsformuerne. Siden starten af 1990’erne er arbejdsmarkedspensionerne blevet udbredt til brede grupper på arbejdsmarkedet. Vismændene vurderer desuden, at hvis pensionsformuer kunne indregnes, så ville det formentlig trække i retning af formindsket formueulighed i årene 1990-2014.”

– Ask Lund Jakobsen, Hvorfor råber Cevea ikke op om ulighed, når der er socialdemokratiske regeringer?

”Det gør vi også. Faktisk bugner vores hjemmeside af analyser og debatindlæg om ulighed. De seneste tre år har vi bl.a. analyseret ulighed i den offentlige debat, uligheder i hvordan kommuner blev ramt af Finanskrisen, skattefiduser på boligområdet og lederlønninger, der stikker af. Vi har i øvrigt også kritiseret Regeringens egen Ulighedsredegørelse.”

Er tiden ikke kommet til at afblæse bekymringen over ulighed, når nu alle går frem i indkomst?

”Nej, tværtimod. Voksende ulighed og store forskelle mellem rig og fattig fører til konflikt og polarisering og er i sidste ende en trussel mod demokratiet. Se bare polariseringen i USA og de gule veste i Frankrig.”

– Mads Lundby Hansen, er voksende ulighed og store forskelle mellem rig og fattig noget, der fører til konflikt og polarisering?

”I ekstreme tilfælde, hvor en lille elite i et land udnytter statsmagten til at berige sig selv og fastholder resten af befolkningen i fattigdom, kan der være grobund for konflikter. Det er dog langt fra situationen i Danmark, hvor uligheden er relativt lav i både et internationalt og historisk perspektiv. Uligheden i Danmark er den 7. laveste i en international sammenligning af 37 OECD-lande. F.eks. er uligheden mindre i Danmark end i Sverige. Andelen af borgere, der har en indkomst på under halvdelen af medianindkomsten, er den 4. laveste i OECD. Det understreger også, at Danmark er et land med en meget lige indkomstfordeling. Danmark har desuden den 2. laveste andel af børn i lavindkomstgruppen (under 50 pct. af medianindkomsten).Så længe alle indkomstgrupper i Danmark oplever fortsat økonomisk fremgang, kan jeg ikke se, hvorfor det skulle føre til konflikter. Og den bedste vej til økonomisk vækst er at føre en liberal økonomisk politik.”

Ser du i sidste ende en trussel mod demokratiet som følge af større ulighed?

”Der er ikke nogen simpel sammenhæng mellem demokrati og ulighed. Husk på, at de kommunistiske lande var meget lidt demokratiske, samtidig med, at de havde høj grad af lighed.”

”Først og fremmest er det vigtigt at skelne mellem forskellige måder at opgøre ulighed på, og hvad der er baggrunden for udviklingen. Man kan sige, at Gini-koefficienten forsimpler debatten om ulighed. Når økonomisk ulighed bliver kogt ned til ét tal, er der en masse nuancer og underliggende forklaringer, der går tabt. Den kan for eksempel ikke give os et svar på, hvorfor uligheden er steget, når både dem i indkomstbunden- og toppen har oplevet fremgang, og om antallet af fattige børn er faldet.

Når det er sagt, er de rigeste danskere stukket af fra resten af befolkningen de seneste årtier, og den udvikling ser kun ud til at fortsætte. Den stigende ulighed er et problem, fordi det truer sammenhængskraften, så vi i højere og højere grad lever i bobler med folk, der ligner os selv og får sværere og sværere ved at sætte os ind i andre samfundsgruppers hverdag og problemer.

Politisk gøder det i øvrigt jorden for populisme, som vi har set det i andre lande, når en elite sætter sig på magten og beslutningerne, og bunden ikke kan følge med.”

Alle indkomstgrupper har haft fremgang, men indkomstudviklingen var størst i bunden og toppen af indkomstfordelingen. Skal man ikke glæde sig over det?

”Jo, det skal man da. Særligt at dem i bunden oplever relativ stor fremgang, for det er noget nyt. For eksempel har den fattigste tiendedel af danskere oplevet en relativt beskeden indkomstfremgang på knap 5 procent fra 2010 til 2020, mens den rigeste tiendedels indkomster er steget med 30 procent.

Grundlæggende skal vi arbejde for vækst, og at velstanden kommer alle til gode. Udviklingen er bl.a. et udtryk for en vellykket beskæftigelsespolitik, hvor mange kommer med, når vi oplever gode tider som det historiske opsving, vi står på lige nu.”

Er tiden ikke kommet til at afblæse bekymringen over ulighed, når nu alle går frem i indkomst?

”Nej, det synes jeg ikke. Uligheden er steget markant de seneste årtier, og når man kigger i tallene, er der ikke noget, der tyder på, at det stopper. Og hvis forskellene fortsætter med at vokse med den fart, vil det svække den indbyrdes tillid, vores samfund bygger på.

]]> https://indblik.dk/otto-broens-petersen-misforstaaede-indgreb-mod-inflation-goer-sygdommen-vaerre/ Sat, 03 Dec 2022 06:05:56 +0000 https://indblik.dk/?p=35076 Forleden forsøgte tidligere justitsminister Søren Pind (V) at rejse en debat. Her satte han spørgsmålstegn ved den måde, Danmark fører fastkurspolitik på overfor euroen. Indblik.dk har spurgt en af det borgerlige Danmarks mest erfarne økonomer, Otto Brøns Petersen fra Cepos, hvad problemet egentlig er.

Otto Brøns Petersen, hvorfor er inflation overhovedet et problem?

”Inflation har mange ulemper. Det er en skjult og uigennemskuelig skat, som rammer ret tilfældigt. Det forstyrrer prismekanismen, som er helt afgørende for at forhindre uligevægte i økonomien. Der er ikke – modsat hvad en del økonomer engang troede – nogen up-side f.eks. i form af højere langsigtet beskæftigelse.”

Hvad kan de danske politikere gøre ved det?

”Inflation er grundlæggende et pengepolitisk fænomen. På grund af den danske fastkurspolitik bestemmer den europæiske centralbank, ECB, pengepolitikken også i Danmark, og derfor er der ikke meget, danske politikere kan gøre, så længe vi fører fastkurspolitik. Inflationen i Danmark er statistisk set ikke forskellig fra inflationen i eurolandene.”

Er de nuværende bud på bekæmpelse af inflation tilstrækkelige? Eller er de ligefrem forkerte?

”Symptombekæmpelse kan godt gøre sygdommen værre. Det er misforstået at bekæmpe inflation ved at gribe ind over for prisdannelsen på de varer, som stiger mest i pris. Forsøg på at indføre prislofter på f.eks. energi, sådan som en del EU-lande ønsker, vil skabe yderligere slør og dysfunktionalitet i prismekanismen. Energiprisstigningerne er relative prisændringer, som ikke i sig selv skaber inflation – det vil sige generel opdrift i priserne. Energipriserne er høje, fordi der er stor knaphed på energi i øjeblikket, og det problem bliver ikke mindre af at forhindre dem i at fungere.

Der er også en del egentlig udmærkede synspunkter, der bliver spændt for inflationsvognen, selv om det ikke har meget med sagen at gøre. Nogle politikere mente under valgkampen, at man skulle holde igen med udgiftsløfterne af hensyn til inflationen. Det var af mange grunde klogt, men ikke noget, som påvirker inflationen væsentligt.”

Skal Danmark overveje en “plan B”, hvis euroen kommer i krise? Eller måske inden?

”Vi har ført fastkurspolitik i 40 år, og det har indtil for nylig været en betydelig succes. Det fik bremset inflationen i 1980’erne og sikret prisstabilitet i mange år. Desværre har ECB i de senere år ikke været det stabile anker, som den var tidligere. Derfor er det efter min mening nødvendigt at overveje en plan B. Det er desværre ikke noget, myndigheder og politikere kan gøre i åbenhed, fordi det i sig selv ville få fastkurspolitikken til at bryde sammen. Vi skal heller ikke bilde os ind, at det er let at finde et godt alternativ. Vi skal begynde med at anerkende de store fordele, fastkurspolitikken har haft. Og vi skal gøre os klart, at de store centralbankers pengepolitik påvirker selv lande, der ikke fører fastkurspolitik. Men det ville ikke være rettidig omhu ikke at overveje en plan B, sådan som verden ser ud nu.”

Indblik.dk har stillet Søren Pind fem skarpe spørgsmål:

– Inflation er et fænomen, vi ikke rigtigt har set siden 1980’erne. Hvad mener du, er de største skadevirkninger ved inflationen?

”Inflationens største skadevirkning er, at den er velstandsdestruerende for den lille mand. Reagan kaldte berømmeligt inflationen for “den lille mands tyv”. Det er så sandt, som det er sagt. Det undergraver tilliden til den generelle økonomi. For folk, der ikke har mulighed for at placere penge i inflationssikrede genstande eller varer, forsvinder velstanden som dug for solen. Det er en dybt urimelig – uretfærdig – tilstand.”

– Du har påpeget, at inflationen i Danmark fortsætter uden, at nogen partier kommer med gode bud. Hvad er grunden til, at partierne holder sig tilbage?

”Det er vanskeligt at forestille sig, at regering og Nationalbank kan komme med meldinger om fastkurspolitikken i forhold til inflationen. Men det kan undre, at tænketanke og politiske partier ikke i højere grad blander sig, men blot ser til, at store værdier forvitrer og forsvinder, hvis der findes et alternativ.”

– Hvordan kan det være?

”Jeg kan ikke se andet end, at det skyldes, at bestemte områder af vores økonomi – ikke mindst fastkurspolitikken – har udviklet sig til dogmer. Det er en skam, at dele af vores økonomiske diskussion er omgærdet af religiøsitet.”

– Danmark fører fastkurspolitik i forhold til euroen. Hvordan ser du på forholdet til EU i pengepolitiske spørgsmål?

”Jeg er selv EU-tilhænger, og jeg ville også af politiske årsager stemme for euroen, skulle afstemningen komme i morgen. Men intet tyder på netop det. Og i mellemtiden må man efter min opfattelse drive dansk økonomi fremad pragmatisk og sætte den bedst tænkelige ramme for opsparing, investering og formuesikring.

Jeg mener, at vi må diskutere alt relevant, der kan gøre noget ved inflationen. Inflationsbekæmpelse bør være den vigtigste politiske økonomiske opgave, fordi større inflationen er undergravende for tilliden som sådan.”

– Hvad mener du, vi kan gøre i Danmark?

”Grundlæggende har jeg forstået, at der er tre forhold, man kan påvirke nationalt: Man kan suge købekraft ud ved at forhøje skatterne, man kan lave offentlige besparelser eller man kan kigge på, hvordan det vil stille kronen, såfremt man kigger på fastkurspolitikken.

Man kunne godt forestille sig modeller, hvor kronens værdi vil stige betragteligt i forhold til den nu til euroen bundne kurs og spænd. Det er en logisk antagelse al den stund, vi i Danmark har et enormt overskud på betalingsbalancen og har en underliggende bomstærk offentlig økonomi.

Hvad vil en sådan stigende krone gøre for danskernes privatøkonomi? Hvad vil den gøre både ved inflationen og renten? Og den lange række af spørgsmål, der måtte melde sig. De er ikke klarlagt, og det tænker jeg ville være hensigtsmæssigt så godt som muligt at få gjort. Efter en sådan klarlæggelse, ville der ligge et mere åbenlyst diskussionsgrundlag uhildet af religion og følelser.”

Og Mette Frederiksen lancerede et oplæg om, at ”Danmark er for lille til store forskelle” (Socialdemokratiet_Danmark_er_for_lille_web.pdf (altinget.dk))

Alligevel er uligheden steget – og det er ikke som sådan skidt, mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken CEPOS. ”Jeg ser dog ikke den stigende ulighed som et stort samfundsproblem. Danmark er fortsat et af de mest lige OECD-lande. Samtidig er øget ulighed i mine øjne en acceptabel bivirkning, når man gennemfører sunde reformer, der enten sænker marginalskatten eller øger incitamentet til at tage et job”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS og fortsætter:

”Der er kommet 2.700 færre børn i familier med relativ lav indkomst i 2021. Det skyldes bl.a. den positive udvikling på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen voksede, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere blev reduceret.”

Stigningen i uligheden skyldes bl.a. stigende formueindkomst, som i høj grad er tilfaldet de mest velstående, da det også er dem, der har de største investeringer.

Siden 2019, hvor Mette Frederiksen trådte til, er uligheden vokset med 0,7 point. Dermed fortsætter stigningen i uligheden, som har været gældende stort set uafbrudt siden midten af 90erne. Det er bemærkelsesværdigt, mener Mads Lundby Hansen. ”Det røde forståelsespapir fra 2019 havde et meget stort fokus på at reducere uligheden,” påpeger han.

(NYT: Størst indkomstfremgang i bunden og toppen – Danmarks Statistik (dst.dk))

]]> https://indblik.dk/midtvejsvalget-astrid-ellemo-var-hos-american-enterprise-institute-til-evaluering/ Tue, 15 Nov 2022 11:37:47 +0000 https://indblik.dk/?p=34878 Folk står i kø omkring buffeten hos den velanskrevne højreorienterede tænketank, American Enterprise Institute. Afslappede studerende i skjorteærmer mingler med velklædte ældre damer i spadseredragt.  På scenen gør tænketankens eksperter sig klar til den traditionelle evaluering af midtvejsvalget.

”Republikanerne havde grund til at håbe på mere”, forklarer Ruy Teixeira, som er kendt for bogen The Emerging Democratic Majority. Teixeira er Demokrat, men er søgt i politisk eksil hos AEI pga venstrefløjens identitetspolitik. ”Republikanerne opstillede decideret stemme-minimerende kandidater”, forklarer Teixeira.

Han lægger skylden på nederlaget hos Donald Trump, der støttede mange af de republikanske kandidater, som ikke formåede at udnytte uviljen mod det bestående. De var simpelthen uduelige, og det gennemskuede vælgerne.

Teixeira bliver bakket op af Chris Stirewalt, som er tidligere studievært på Fox News – og Teixeiras politiske modsætning. Stirewalt affyrer den ene bredside efter den anden mod sit parti. ”Et fuldt lastet Boeing 747 er mindre bebyrdet med tung bagage end Herschel Walker,” konkluderer Stirewalt om den tidligere American football-stjerne, som stiller op i Georgia, og nu må ud i omvalg.

Normalt indebærer midtvejsvalget en stor afklapsning af den siddende præsidents parti. Præsident Joe Biden er historisk upopulær for en siddende præsident, krisen kradser, og mange amerikanere tvivler på, at den aldrende og skrantende præsident er opgaven voksen. Derfor var det forventet, at Demokraterne ville miste 2-3 senatorer og over tyve repræsentanter. Sådan gik det ikke.

”Republikanerne skulle have holdt sig til tre emner: inflation, kriminalitet og immigrationskaos,” konkluderer Whit Ayres, direktør for North Star Opinion Research. To emner har sandsynligvis vendt valget til fordel for demokraterne: Abort og Trump, forklarer han. Abort fik mobiliseret mange kvinder i en tid, hvor inflation ellers er det store emne. En exit-poll viser, at 31 pct. af vælgerne anså inflation for at være det altoverskyggende problem, Men det var tæt fulgt af abort, som hele 27 pct. anså for vigtigst.

Ayres lægger ansvaret for de dårlige republikanske kandidater over på Trump, der systematisk støttede de mest højtråbende ved de republikanske primærvalg. Men Ayres påpeger også demokratiske aktivisters hykleri. I adskillige primærvalg gik demokratiske aktivister ind og støttede de mest ekstremistiske republikanske kandidater. Logikken var, at disse kandidater ville være lettere for demokraterne at slå. Men man kan ikke både støtte de mest ekstremistiske republikanske kandidater og bagefter sige, at de er en trussel mod demokratiet, erklærede Ayres. ”Det er hykleri,” fastslog han. ”Hvis man virkelig bekymrer sig om demokratiet, må man ønske at konkurrere med de mest kompetente kandidater”.

Eneste virkelige lyspunkt for republikanerne var Florida., som tidligere var en såkaldt sving-stat. Nu er den solidt republikansk, under ledelse af den populære guvernør Ron DeSantis, som med en sejr på 19 pct. i forhold til sin modkandidat fik skabt den ”røde bølge”, der udeblev i resten af landet. Under corona-krisen blev DeSantis kendt for sin uvilje mod at lukke staten ned og sende børnene hjem fra skole. Nu omtales han som en bedre kandidat ved præsidentvalget end Donald Trump.

”Trump er ikke en vinder”, siger Rui Teixeira, som bliver bakket op af Chris Strewalt: ”Republikanerne må holde op med at pive over valg, de ikke vandt”. Også han ser DeSantis som den oplagte republikanske udfordrer til præsidentposten. ”Mange demokrater kan godt lide DeSantis,” fastslår Stirewalt. ”People like good government”.

]]> https://indblik.dk/alex-vanopslaghdet-vigtigste-er-at-vi-faar-en-blaa-statsminister/ Sun, 23 Oct 2022 06:49:44 +0000 https://indblik.dk/?p=34559 Det ligger ikke i kortene at Liberal Alliance skal indgå i en regering, men samarbejde med de øvrige blå partier om at trække Danmark i en liberal retning med lavere skattetryk, styrket retssikkerhed og mere frit valg for borgerne. Liberal Alliance vil sætte ambitionsniveauet højere, forklarer han til Indblik.dk, som har stillet ham seks spørgsmål.

– Alex Vanopslagh, hvorfor skal man stemme på Liberal Alliance frem for et af de andre borgerlige partier?

Man bør stemme på Liberal Alliance, da vi er det parti, som kæmper hårdest for, at danskerne kan beholde flere af deres egne penge. Vi står vagt om retssikkerheden og vi fører en klimapolitik baseret på fornuft og fakta.

– Er Liberal Alliance frækkere end de andre borgerlige partier?

Man kan i hvert fald sige, at vi i modsætning til visse af mine kollegaer fra de andre borgerlige partier ofte har et lidt højere ambitionsniveau, og at vi godt tør tage klar afstand fra den socialdemokratiske midte af dansk politik. Vi er et liberalt parti, og det står vi meget gerne ved – også i vores kampagner.

– Hvis I skal danne regering, hvilke steder tror du, at det bliver lettest at nå til enighed blandt blå regeringspartier?

Det ligger ikke i kortene, at vi Liberal Alliance skal indgå i regering. Men jeg tror, der er utroligt mange ting, vi kan samarbejde om i den borgerlige lejr. Eksempelvis vil vi gerne sikre mere frit valg for borgerne, vi vil gerne sænke skattetrykket, og vi vil gerne styrke retssikkerheden.

– Hvilket ministerium vil i givet fald du helst have?

Hvis jeg skulle indgå i en regering, ville jeg selvsagt helst være statsminister. Men det er faktisk ikke noget, jeg har gjort mig mange tanker om. For det er ikke vigtigt for Liberal Alliance lige nu. Det vigtigste er, at vi genrejser LA som parti, og at vi får en blå statsminister.

– Hvilke steder forudser du flest uenigheder med de øvrige borgerlige partier?

Der er lidt forskel på, hvilken retning vi hver især vil gå i udlændingepolitikken. I Liberal Alliance er vi jo ikke store tilhængere af eksempelvis smykkeloven og burkaforbuddet, mens nogle af mine borgerlige kollegaer gerne vil bevare dem. Så måske er udlændingepolitikken et godt bud.

– Kan du forestille dig en regering sammen med Lars Løkke og Moderaterne?

Lars Løkke har klart meldt ud, at han ikke kæmper for en ren blå regering, da han gerne vil have en regering hen over midten. Jeg kan ikke forestille mig, at Liberal Alliance vil støtte en regering med Socialdemokratiet. Så medmindre Lars Løkke kommer på bedre tanker, har jeg svært ved at se det ske.

]]> https://indblik.dk/sophie-loehde-alle-har-behov-for-stoerre-oekonomisk-tryghed/ Tue, 18 Oct 2022 06:12:31 +0000 https://indblik.dk/?p=34517 – Sophie Løhde, hvorfor skal man stemme på Venstre frem for et af de andre borgerlige partier?

”Jeg ser ikke mig selv i modsætning til de andre borgerlige partier, så jeg bruger ikke min energi på at tale de andre borgerlige partier ned. Vi spiller på samme hold og kæmper for at få en borgerlig-liberal regering. Jeg er til gengæld fuld af gode grunde til, hvorfor man skal stemme på Venstre fremfor Socialdemokratiet og de partier, der peger på Mette Frederiksen.

I Venstre er vi mere end klar til at kæmpe for en borgerlig-liberal regering, der skal tage et opgør med den socialdemokratiske magtfuldkommenhed, som har været her, der og allevegne de seneste tre år. Danskerne fortjener en regering, der er ordentlig, ansvarlig og som står ved sine beslutninger. Det er slut med at skyde skylden på alle andre.

Det er ikke mig, der lover dig de største skattelettelser eller en blankocheck til den offentlige sektor. Men jeg kan love dig noget andet: En ansvarlig økonomisk politik, der sikrer flere penge til velfærd, og at du samtidig kan beholde flere af dine egne penge. Det er ansvarlighed for mig. Alle har behov for større økonomisk tryghed. Og som samfund har vi brug for vished om, at der også i fremtiden er råd til at investere i vores børn, sundhedsvæsen, klima og ældrepleje.”

– Hvis I skal danne regering, hvilke steder tror du, at det bliver lettest at nå til enighed blandt blå regeringspartier?

”Fællesmængden imellem de blå partier er stor, og jeg kan se langt flere områder, vi er enige om, end vi er uenige om. Hvis jeg skal nævne et par af de vigtige områder, så er vi alle sammen enige om, at vi skal føre en økonomisk ansvarlig politik, der gør det billigere at være dansker, og som skaber vækst og velstand. Det er forudsætningen for at kunne investere i bedre velfærd og den grønne omstilling. Det er også forudsætningen for, at vi kan hjælpe danskerne igennem de udfordrende tider med inflation og stigende energipriser. Vi er selvfølgelig også enige om vigtigheden af at føre en stram udlændinge- og retspolitik.”

– Hvilke steder forudser du flest uenigheder med de øvrige borgerlige partier?

”Jeg glæder mig over den store fællesmængde og den gode stemning imellem de borgerlige partier. Selvfølgelig er vi uenige om visse ting, og sådan skal det da også være. Ellers kunne vi bare slå os sammen i ét parti. Uanset hvad er jeg meget fortrøstningsfuld på en fremtidig borgerlig-liberal regerings vegne.”

– Venstre siger, at man vil lette skatten på dem, der arbejder. Og I spillede for nylig ud med et forslag om, at alle danskere, der arbejder minimum 37 timer om ugen, skal have en skattelettelse på 3.000 kroner om året. Cepos sagde, at I ikke havde finansieret jeres plan fuldt ud. Hvordan vil I gøre det?

”Vi har i dag fremlagt vores 2030-plan, som selvfølgelig indeholder finansiering til alt det, vi har fremlagt. Lavere skatter, bedre uddannelser og investeringer i den grønne omstilling, psykiatrien og sundhedsvæsnet er nogle af hovedpunkterne i den nye økonomiske 2030-plan, som Venstre har præsenteret. Planen viser Venstres vej mod et rigere og friere Danmark i en økonomisk usikker tid. En vej, hvor vi sikrer, at der med flere børn og flere ældre samtidigt følger flere penge med. Hvor vi sikrer ny finansiering til investeringer i klima og sikkerhed og insisterer på, at det skal kunne betale sig at arbejde.”

]]> https://indblik.dk/oekonomiske-vismaend-pas-paa-med-indgreb-i-markedet/ Thu, 13 Oct 2022 06:23:46 +0000 https://indblik.dk/?p=34434 De seneste måneder har regeringen foreslået adskillige indgreb i markedet for at dæmme op for inflationen. Indgrebene har både været rettet mod energiselskabers profit og mod udlejeres mulighed for at hæve huslejen i takt med inflationen. De økonomiske vismænd er ikke kendt for at blande sig i politik, men løfter ikke desto mindre en forsigtig advarende pegefinger. Indgrebene i markedet har negative konsekvenser på længere sigt.

I forhold til loftet over huslejestigninger advarer vismændene om, at det svarer til en indirekte skat, der ”betales af de fremtidige pensionister, mens lejerne får den indirekte støtte i dag”. Og vismændene mener, at indgrebet kan ”skabe usikkerhed om den fremtidige regulering og potentielt påvirke forventningerne til fremtidige afkast. Det kan mindske tilskyndelsen til at investere i markedet.”

I forhold til indgrebet i energiselskabernes profit advarer vismændene om, at ”fremadskuende aktører må formodes at indregne en vis sandsynlighed for, at sådanne fremtidige ekstraordinære skatter gentages, og sandsynligheden kan tænkes at stige, jo mere man historisk ser, at de har været i anvendelse.” Det betyder, at energiselskaberne vil være nødt til at indregne den slags risiko i deres forventninger. ”En sådan forventning kan påvirke incitamentet til at investere i de pågældende lande eller brancher negativt, hvis den rene profit alternativt kan indtjenes ved at investere i et andet land eller branche, hvor man ikke forventer tilsvarende typer fremtidig beskatning”.

Til gengæld er vismændene betydeligt mere positive, når det gælder Folketingets midlertidige nedsættelse af elafgiften. ”Det er et tiltag, som er fornuftig af strukturelle grunde,” skriver vismændene – men tilføjer: ”En midlertidig nedsættelse er dog ikke hensigtsmæssig, da gavnlige virkninger i form af øget tilskyndelse til at omlægge til el-baserede energikilder må ventes at blive svækket.” Økonomerne opfordrer til, at politikerne tænker mere langsigtet: ”En omlægning bør imidlertid ske permanent og opfattes som et strukturforbedrende tiltag og ikke som et midlertidigt tiltag for at kompensere husholdninger og virksomheder for højere priser.”

”Det er både klogt og nødvendigt, hvis vi skal have løst udlændingepolitikken fra bunden og trukket Danmark i en mere borgerlig retning. I en borgerlig regering med alle seks partier vil alle partier skulle respektere hinandens vigtige mærkesager. Skattestoppet er afgørende for Venstre. At bevare topskatten er ultimativt for Danmarksdemokraterne, og for os er det ufravigeligt at få løst udlændingepolitikken fra bunden. Sådan har alle partier noget, som er umådeligt vigtigt for dem selv. Det må og skal de andre partier respektere og gå med til at gennemføre. På den måde får alle partier det gennemført, som er vigtigt for dem og deres vælgere. På alle andre områder må hvert parti selvfølgelig være yderst pragmatiske og indgå kompromisser.”

– Risikerer en sekspartiregering at blive lammet, fordi alle skal have noget, og alle kan nedlægge veto?

”Vi så, hvor galt det gik med VLAK-regeringen i 2016-19. Det må ikke gentage sig. DF stod dengang udenfor regeringen og brugte sine mange mandater til at spænde ben i stedet for at hjælpe til. Derfor skal alle med, tage ansvar og have indflydelse.”

– Hvilke ministerier ville du helst have? Og hvorfor?

”Jeg vil gerne være landbrugs- og fiskeriminister. Men det er vigtigt for mig, at en regering bestående af seks partier ikke blot opretter en masse nye ministerposter for at belønne nogle flere. I Nye Borgerlige ønsker vi at reducere antallet af ministerier, for når politikerne skal bestemme mindre og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge – bliver der brug for mindre lovgivning og færre regler.”

– Hvilke steder tror du, at det bliver lettest at nå til enighed blandt blå regeringspartier?

”Vi har allerede stærke forbindelsespunkter i forhold til mere frit valg i den offentlige service og i sundhedssektoren, om øget brug af private udbydere til offentlige opgaver. Vi er enige om, at skatten er for høj, at centraliseringen har taget overhånd, at landbruget skal udvikles og ikke afvikles, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, at jobcentrene ikke fungerer, at forsvaret skal moderniseres og udvides, og at langt flere udlændinge skal udvises, når de begår kriminalitet her i landet. Vi kan nå til enighed om retningen på næsten alle politikområder uden meget lange diskussioner. Hvor langt, vi skal gå og hvor hurtigt, vi skal rykke, kan der være uenighed om, og der må alle bøje sig imod hinanden.”

– Hvilke steder forudser du flest uenigheder med de øvrige borgerlige partier? Nye Borgerlige vil f.eks. gerne have en afstemning og EU-medlemskabet. Vil I stille det som et af jeres krav til et regeringsgrundlag?

Vi vil gerne erstatte vores binding til EU med et bedre frihandelssamarbejde i EFTA. Vi erkender dog, at det ikke bliver i den kommende regeringsperiode, at den diskussion skal foregå. Men derfor mener vi det stadigvæk. Og sådan vil det være for alle partier. Der vil være mærkesager, som man er nødt til at lægge på hylden, til de andre partier begynder at flytte sig i ens retning.

]]>