Kasper Junge Wester, Journalist – Indblik.dk https://indblik.dk Vi stiller spørgsmål Fri, 30 Oct 2020 11:15:48 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.10 https://indblik.dk/wp-content/uploads/2021/03/cropped-Favicon-5-32x32.png Kasper Junge Wester, Journalist – Indblik.dk https://indblik.dk 32 32 Atomteknologi bruges i kampen mod Covid-19 https://indblik.dk/atomteknologi-bruges-i-kampen-mod-covid-19/ https://indblik.dk/atomteknologi-bruges-i-kampen-mod-covid-19/#respond Fri, 30 Oct 2020 11:15:48 +0000 https://indblik.net/?p=10503 [vc_row][vc_column][vc_column_text]

Atomteknologi bruges i kampen mod Covid-19

I Canada har man netop færdiggjort processen med at omdanne naturligt forekommende kobolt til en isotop, der bruges i sundhedsvæsenet – og dermed til at bekæmpe Covid-19.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Atomteknologi er andet og mere end energiproduktion.
Det er den canadiske virksomhed Ontario Power Generation (OPG) et godt eksempel på. Her arbejder man blandt andet med at omdanne naturligt forekommende kobolt-59-isotoper til den syntetiske isotop kobolt-60, som kan bruges til at sterilisere medicinsk udstyr.
OPG har netop færdiggjort den seneste produktion og efterfølgende ”høst” af kobolt-60 i en reaktor på atomkraftværket nær Pickering i Ontario, og det sker på et strategisk godt tidspunkt, bemærker OPG’s direktør Ken Hartwick:
”Efterspørgslen på denne medicinske isotop stiger mere end nogensinde før, mens verden kæmper mod Covid-19-pandemien. Takket være Pickering-mandskabets utrættelige indsats er OPG verdensførende indenfor produktionen af kobolt-60, hvilket kommer både Ontarios borgere, vores økonomi og verdenssamfundet til gode,” siger han.
Nok til at sterilisere 3,5 milliarder nåle
Omtrent 40 procent af alle medicinske engangsprodukter steriliseres i dag ved hjælp af kobolt-60, og OPG står alene for 50 procent af produktionen i verden.
Rent praktisk foregår produktionen ved, at den naturligt forekommende kobolt-59 udvindes og omdannes til pulver. Pulveret komprimeres i små kugler, som via justeringsstænger indsættes i reaktorens kerne i forbindelse med vedligeholdelsesafbrydelser. I løbet af 26 til 30 måneder absorberer stængerne neutroner gennem bestråling, hvilket forårsager ændringer på atomniveau og omdanner kobolt-59 til kobolt-60.
Hvert udtræk af kobolt-60 er nok til at sterilisere omkring 3,5 milliarder injektionsnåle, og det er der hårdt brug for i en tid, hvor de nationale sundhedssystemer er under pres. Tre af Pickering-værkets reaktorer er indrettet til at kunne bruges i processen, og dermed bliver det til 1-2 udtræk om året. OPG har dog ambitioner om at udvide produktionen til andre værker.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6429″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8293″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8327″][/vc_column][/vc_row]

]]>
https://indblik.dk/atomteknologi-bruges-i-kampen-mod-covid-19/feed/ 0
EU-Kommissionen vil ikke stille sig i vejen for atomkraft https://indblik.dk/eu-kommissionen-vil-ikke-stille-sig-i-vejen-for-atomkraft/ https://indblik.dk/eu-kommissionen-vil-ikke-stille-sig-i-vejen-for-atomkraft/#respond Thu, 29 Oct 2020 13:49:53 +0000 https://indblik.net/?p=10497 [vc_row][vc_column][vc_column_text]EU’s medlemsstater skal ikke frygte, at EU-Kommissionen stiller sig i vejen for atomkraft-initiativer i forbindelse med den grønne omstilling, bedyrer næstformand Frans Timmermans.
EU-Kommissionen er positivt stemt overfor alle tiltag, der kan bidrage til at afbøde klimakrisen. Sådan lyder meldingen fra kommissionens næstformand, hollandske Frans Timmermans, der mandag optrådte som gæst i Det Internationale Energiagenturs (IEA) faste udsendelsesrække Big Ideas. Det skriver World Nuclear News.
Undervejs i samtalen med IEA’s direktør Fatih Birol blev Frans Timmermans spurgt ind til, hvordan han og kommissionen forholder sig til atomkraft som en del af omstillingen til vedvarende energi, herunder hvor stor en rolle han ser atomenergien spille fremover. Sol og vind udgør for nuværende cirka 15 procent af EU’s energiforbrug, mens atomkraft udgør 27 procent.
Selvom Timmermans gjorde klart, at han foretrækker vind- og solenergi, vil kommissionen ikke stille hindringer i vejen for lande, der er af en anderledes opfattelse:

“Kommissionen er teknologi-neutral, så hvis lande når frem til, at de vil benytte sig af atomenergi, er der selvfølgelig den kæmpemæssige fordel, at det er udledningsfrit,” udtalte han blandt andet.

 
EU støtter forskning i atomkraft
Frans Timmermans pegede dog på to udfordringer med atomkraft:
”Den første er, at du har brug for brændstof, som efterlader dig med atomaffald, som skal behandles. Det er fortsat en meget kompliceret problemstilling, selvom vi gør teknologiske fremskridt,” sagde han og fortsatte:
”En anden ulempe er, at det er meget dyrt, og hvis du investerer i det, er du tvunget til at bruge det i lang, lang tid. I og med at sol- og vindenergi falder voldsomt i pris, håber jeg, at landene vil træffe deres beslutninger på en rationel måde. Når landene så frem til, at atomkraft er den bedste mulighed, vil kommissionen bestemt ikke stille sig i vejen, men i stedet opfordre til at forske yderligere i området,” udtalte Frans Timmermans.
I nogle europæiske lande er forskningen allerede i gang. I Holland arbejder man således allerede med smeltet salt-atomteknologi, og denne forskning får støtte fra EU-kommissionens Joint Research Centre. Derudover deltager EU i det internationale ITER-projekt, der arbejder med fusionsenergi.
Lavere omkostninger ikke direkte overførbare
EU-kommissionens næstformand foretrækker imidlertid sol og vind, gjorde han overfor Fatih Birol klart.
Ifølge World Nuclear News gjorde Frans Timmermans sig undervejs i samtalen dog skyldig i en undladelsessynd, idet han ikke fortalte, at blandt andre OECD’s atomenergiagentur (NEA) har gjort klart, at dalende vind- og solenergipriser ikke direkte kan bruges som argument til at omlægge til disse energiformer.
Oftest drejer debatten sig udelukkende om de nuværende gennemsnitlige nettopriser for elproduktion for et produktionsanlæg i løbet af anlæggets levetid. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at se på priserne på anlægsniveau, mener NEA, der peger på, at de såkaldte systemomkostninger ofte udelades.
Dermed er konklusionen ikke nødvendigvis så ligetil, som Frans Timmermans udlægger det, antyder World Nuclear News i sin artikel, der kan læses i sin helhed her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

]]>
https://indblik.dk/eu-kommissionen-vil-ikke-stille-sig-i-vejen-for-atomkraft/feed/ 0