De sundhedsaftaler der er indgået indeholder uddannelse af flere medarbejdere. Vi kan godt afsløre, at det heller ikke nu er nok, der vil blive uddannet.

Næsten ingen tør tale om løsningerne: Gør det spændende og attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet også for sundhedsmedarbejderne. I stedet sendes raske folk på pension med ekstra penge på lommen. Den kurs er gal. Patientforeningen under nedslidte medborgere en rigtig god pensionisttilværelse, men skal vi hjælpe patienterne og de handicappede på ventelisterne, på plejehjemmene og hjemme i ensomheden, så skal der flere hænder til nu. Dem får vi ikke, når vi både siger nej til flere medarbejdere fra udlandet og sender raske medborgere på pension. Det må give en stor mangel på varme hænder.

Man kunne kun blive dybt bevæget, da mange pensionerede medarbejdere meldte sig som hjælpere, da de første ukrainske flygtninge ankom. Det viste noget af det bedste i den danske folkesjæl, men hvis flere kunne give en hånd med nu til de syge og de handicappede, så ville de blive mødt med stor taknemmelighed.

Der tales også om, at regeringen og Folketinget må komme med flere penge. Det skjuler sandheden: Borgerne skal betale mere for sundhed. Regeringen har ingen ”egne penge”. Vi taler her om borgernes penge.

En stor del af borgerne er i fuld gang med forebyggelse ved motion, ved at undgå rygning, ved at undgå at drikke for meget, ved at spise sundt, ved at undgå støj og passe på nattesøvnen. Om motionen er i sportsklubben eller i fitnesscentret er vi lige glade med i Patientforeningen. Begge dele virker, og vi hylder det frie valg. På samme måde med kosten og kosttilskud. God information sammen med det frie valg er vejen frem. Det giftige skal selvfølgelig forbydes. Men flere skal med på forebyggelsen.

Vi kommer ikke uden om, at vi har et sundhedssystem, der er et monopolsystem. Nok vort største. Monopoler er sjældent vejen frem. Borgerne skal kunne stemme både med hænder og fødder. Det dårlige skal fravælges, det gode tilvælges, hvis vi skal forbedre sundhedssystemet. Men vi skal også sikre, at ingen falder igennem sikkerhedsnettet.

Vi har et enkelt område, hvor der er fundet balance mellem monopolet og det frie valg. Det er høreapparatområdet. Alle tilbydes en basisbehandling i det offentlige. Der kan være ventetider, og der kan være begrænsninger på, hvor mange programmer høreapparaterne har, men basismodellen er fin. Nogle ønsker lynhurtig betjening, let adgang tæt på hjemmet, hjemmebesøg eller måske de sidste nye meget avancerede høreapparater. Disse mennesker må selv betale for de ekstra ydelser i private høreklinikker. Det system fungerer godt, og den model kunne DI og Regionerne arbejde med på andre områder. Systemet har nemlig bevirket, at vi i dag i Danmark har tre af de seks største høreapparatsvirksomheder i Danmark, at vi får udviklet de højteknologiske produkter, som DI og Regionerne ønsker, og endelig bevirker det, at borgerne frivilligt er med til at finansiere en udbygning af denne del af sundhedsområdet. Høreområdet har derudover relativt få kvaksalvere og fusentaster, der platter på folk sygdom og handicap. Det plager store dele af det øvrige sundhedssystem, og der går ganske mange af borgernes milliarder hen, når de ikke må bruge pengene i det evidensbaserede system. Pengene sidder løst, når det gælder om at redde helbredet.

Regionerne og DI skulle invitere Kommunernes Landsforening med, men naturligvis også patientforeningerne. Det er jo patienterne, det hele burde handle om. Vi vil gerne inddrages, og vi vil gerne have noget at vælge imellem. Ventelister, mangel på personale og udelukkelse står ikke på vor dagsorden. Det gør samarbejde, patientinddragelse og valgfrihed.

Vi kender det alle. Et barn, en ægtefælle eller en anden nærtstående bliver syg eller får pludselige og ukendte smerter efter lægens lukketid. Hvis ikke Dr. Google, det gamle lægeleksikon eller andre pårørende kan hjælpe og anbefale en behandling, så bliver lægevagten hjælpen.

I 2/3-dele af døgnet og hele weekenden er lægevagten vejen til hjælp for ganske mange borgere. Lægevagten er en af hovedhjørnestenene i vort sundhedssystem. Det er fint, men lægevagten kører ikke fint alle steder og på alle måder.

I Patientforeningen mener vi, at den offentlige lægevagt bør være ensartet landet over. Og det er ikke tilfældet i dag. Hver af de fem regioner har deres egen løsning. Danmark er ikke større end en storby, så hvorfor ikke beslutte et ensartet system, der sikrer en høj standard og hurtig hjælp?

Er man i sommerhus, på familiebesøg eller på forretningsrejse, så skal kostbare minutter ikke bruges til at sætte sig ind i et en anden regions vagtlægeordning. Det er ikke hensigtsmæssigt set fra patienternes side.

Patientforeningen foreslår et ensartet system, hvor der både er en vagtlægeordning og en vagtsygeplejerskeordning. Mange ringer med relativt ukomplicerede forhold, som en sygeplejerske sagtens kan klare at besvare. Lad et nummer være til dem, der har sådanne akutte problemer, som let kan løses, så patienten kan komme videre. Hurtig hjælp er dobbelt hjælp, men selv om vort sundhedssystem har lange ventetider, som et særligt kendemærke, så er lange ventelister på ingen måde noget, vi aktivt skal støtte.

Selve vagtlægeordningen har telefonkontakten som omdrejningspunkt. Desværre er der i mange regioner periodevist eller permanent problemer med ventetider. Særlig patienterne i Region Hovedstaden har været plaget med den slags problemer.  Der bør sættes måltal i alle regioner for at få disse ventetider ned.

Når man kommer igennem, hjælpes rigtig mange med et par råd og en forsikring om, at egen læge kan klare den videre behandlingen den næste dag. Andre får besked om at tage på sygehuset, nogle med en tilkaldt ambulance. Det er ofte livreddende, at lægen kan høre, at det er meget mere alvorligt, end patienten eller de pårørende selv erkender. Endelig er der dem, hvor lægen henviser til nærmeste lægevagt, eller selv kører ud for at tilse patienten.

For at lette processen og gøre den mere sikker, bør lægevagten kunne kommunikere med patienterne på Teams, Zoom, Skype, Face Time, Messenger eller WhatsApp. For mange vil øjenkontakten og den mulig fremvisning af fysiske ændringer på kroppen være med til at give lægen et bedre beslutningsgrundlag.

Når det kommer til hospitalsindlæggelser, så fungerer det normalt godt, men vi kender også enkelte frustrerede patienter, som blev indlagt med ambulance, og som kort tid efter bliver udskrevet uden behandling. Problemet med afvisningerne af andre lægers henvisninger til hospitalerne er desværre voksende.

Muligheden for at møde op i lægevagten har været en god mulighed for mange patienter og deres pårørende. Desværre blev det droslet ned under pandemien, og muligheden er kun delvist kommet tilbage. Det beklager Patientforeningen, og det ønsker vi ændret.

Region Midtjylland åbner den 1. april igen i Ringkøbing. Den har været nedlukket på grund af Covid siden den 16. december 2021. Her er der fra den 1. april tale om en uændret situation.

Region Syddanmark er enestående dårlig set fra patienternes perspektiv. Gennem en aftale med Region Syddanmark og PLO, Praktiserende Læger Organisation, har PLO fået til opgave at drive vagtlægeordningen. PLO har ikke magtet dette på tilfredsstillende vis, og derfor er samarbejdet opsagt. Kun ca. halvdelen af lægerne ønskede at deltage i den obligatoriske lægevagtordning. I Region Syddanmark er en stribe af de steder, hvor man kunne komme til vagtlægen, lukket ned. Det gælder Assens, Brørup, Fanø, Fredericia, Faaborg, Middelfart, Ribe, Ringe, Rudkøbing, Tønder og Varde. Hvornår og om de åbnes, vides ikke i skrivende stund. Men det er klart, at det var et brud på den dagældende overenskomst, at man lukkede dem ned. Det giver dårligere service og længere køreafstande for patienterne. Det rammer særligt samfundets svageste.

I Region Nord er der nedlukket fire steder, og de bliver ikke åbnet igen. Så her er der en klar serviceforringelse. Det er gået ud over byerne: Brovst, Farsø, Brønderslev, og Skagen.

Region Sjælland har overtaget de decentrale konsultationssteder efter PLO, da Regionen ikke mente, at PLO bemandede efter de indgåede aftaler. Her er der derfor stadig bemanding i Nykøbing S., Kalundborg, Ringsted, Vordingborg og Nakskov, og det har der været siden den 1. september 2021. I tilknytning til de seks sygehuse er der også lægevagtkonsultationer. Her kører PLO videre indtil den 1. oktober 2022, hvorefter Regionen tager over.

Region Hovedstaden kører deres helt specielle system via 1813. Det har kørt siden den 1. januar 2014. I Region Hovedstaden er arbejder med flere akutmodtagelser og akutklinikker. Her er serviceniveauet uændret, hvis man ser bort fra de til tider voksende ventetider på telefoniske henvendelser. Ventetiderne har derfor periodevist fyldt meget i medierne.

Sammenfattende er der en vigende service på området, og det må vi advare imod. I Danmark betaler vi på tværs af landsdele den samme pris (skat). Derfor skal vi også have en ensartet service. Det er i patienternes interesse, at de sikres høj vagtlæge-service alle steder i landet.

Sluttelig er der grund til at nævne, at lægevagten er livline for dem, der mangler en god egen læge, eller hvor forholdet til egen læge er anstrengt af den ene eller anden grund. Det giver desværre ekstra arbejde for vagtlægerne, men det skyldes mangel på mulighederne til at skifte læge på grund af den store lægemangel.

Grundlæggende bunder mange lægers uvilje imod at tage vagter i lægevagten mangel på personale. Det er med Patientforeningens øjne trist, at regeringen og et flertal i Folketinget to gange har nedstemt forslag om uddannelse af flere læger.