Partiet var klemt mellem de stærk voksende liberale hos Liberal Alliance og det nye politisk projekt med fuldt fokus på indvandrerdebatten fra Inger Støjberg.

Valget var ikke engang afgjort, før potentielle problemer viste sig – ved partiets valgfest skabte partiets nu forhenværende profil Mette Thiesens voldelige kæreste uro med sin truende adfærd.

Allerede inden da var det kommet frem, at Thiesen havde forsøgt at tage imod donationer på ulovlig vis, og Thiesen endte herefter med selv at udmelde sig for at blive løsgænger i Folketinget.

Urolighederne stoppede dog ikke her, for i samme periode var der røre i partiets bagland, hvor der kom kritik angående topstyring og en for pragmatisk linje i partiet.

Få uger efter fik partiets formand Pernille Vermund dog givet svar på tiltalen, idet hun til partiets landsmøde meddelte, at ”det skal der rettes op på – vi lytter til jer”.

Men så kom hun for lidt over to uger siden med endnu en udmelding – denne gang af lidt mere overraskende karakter – Vermund meddelte nemlig, at ”flammen skal bæres videre”, og at hun derfor efter i år stopper som formand i partiet.

En udmelding, der for mange kom som en overraskelse, men som også kreerede endnu flere unødvendige bølger for den allerede svajende skude.

Lars Boje og de angivelige bøllemetoder

Derefter ramte Nye Borgerlige endnu et uvejr, da partiets nyvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn Sørensen forlod partiet, og samtidig meldte sig ind i Dansk Folkeparti – men ikke uden at smække med døren på vejen ud.

På Mikkel Bjørns Facebook-status, hvori han melder sit exit fra partiet, kom han nemlig med en lang række bemærkninger og kritik mod partiets daværende eneste kandidat til formandsposten i partiet.

Partihopperen beskrev Boje som en “solorytter”, der fylder så meget, at partiets interesser og andre personer må vige.

Det, der dog vakte mest opsigt, var Mikkel Bjørns beskrivelse af, at være stillet et ultimatum: ”Bak op om Lars Boje Mathiesen inden for to timer, eller du risikerer at blive ekskluderet” – en udlægning som Boje dog fuldt afviser, og uddyber:

”Det er ganske enkelt ikke en korrekt gengivelse, men det er klart, at hvis medlemmerne vælger en formand, så er det naturligt, at de mennesker, der sidder i en folketingsgruppe, selvfølgelig bakker op om den formand, som medlemmerne har valgt!”

Løkkes drømer på vej til at gå i opfyldelse

Lige meget hvordan Nye Borgerliges skæbne bliver, så er der uden tvivl en person i dansk politik, der ser glædeligt på forløbet.

Den tidligere statsminister og forhenværende Venstreformand, har længe kritiseret fokusset på indvandrerdebatten i dansk politik, og det var til dels fremgangen på dette område – i hans forhenværende eget parti – der fik ham til at melde sin exit.

Løkke argumenterede for, at de ultimative krav, der bliver stillet, er usundt for demokratiet – og især usundt for reformpolitik, som han selv er tilhænger af.

Da han derfor selv lancerede sit politiske projekt Moderaterne, var det med et klart fokus på en regeringsdannelse over midten, fremfor at forsøge at samarbejde med yderfløjene – et standpunkt han har holdt fast; og en mission han er lykkedes med.

Tilbage ved valget meldte Moderaternes formand klart ud, at han ikke kom til at støtte en regering med den yderste højrefløj, men at han ikke kunne svare på, om han ville vælte en.

Det blev dog slet ikke nødvendigt med at vælte noget som helst, da Løkke lykkedes med at få overtalt sit tidligere parti Venstre til at indgå i en regering over midten med Socialdemokratiet.

At Nye Borgerlige siden hen samtidig også skulle kapitulere, var nok ikke direkte en del af den forhenværende statsministers plan.

Højrefløjspartiet, der havde sin helt store succes under Corona-epidemien som borgernes frihedsværgende stemme i Folketinget, har uden tvivl set bedre dage.

Men er partiets dage talte, eller kan den totalt kapitulerede folketingsgruppe og tilbageværende bagland formå at rejse sig fra askerne?

Én ting er dog sikkert; og det er, at Nye Borgerliges nedsmeltning er præcis hvad Lars Løkke Rasmussen, drømte om ville ske, dengang han grundlagde sit politiske projekt Moderaterne…

Men det skulle vise sig ikke at blive tilfældet, da Løkke med sit projekt Moderaterne fik mandater nok til med Jakob Ellemann-Jensen og Venstre at kunne danne en regering ”hen over midten”.

Dette kom som en overraskelse for mange, og især på højrefløjen blev der råbt højt om kæmpe løftebrud fra Venstres side. Vurderer man Voxmeter-analysen fra denne uge straffer vælgerne også Venstre hårdt. I meningsmålingen falder partiets tilslutning til omkring 11%, hvilke er en katastrofemåling for det stolte gamle parti.

Men løftebrud eller ej, så har dette nu efterladt højrefløjen – og især tre partier – med en masse udfordringer: Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne.

Dansk Folkeparti ved, hvad det kan betyde for et parti at blive overflødige. Efter Socialdemokratiets adoptering af den stramme udlændingepolitik ved valget i 2019 er DF stille og roligt sunket mod bunden i meningsmålingerne. Det er der så også andre grunde til. Interne stridigheder, formandsvalg og folketingsmedlemmer, der kunne se sig selv i et måske bedre projekt hos Inger Støjberg. Også sagen mod Morten Messerschmidt, der netop er faldet ud til fordel for partilederen, kan give arbejdsro og fokus på partiets politik. Den dom bliver nu nok appelleret til Landsretten… Partiet må for alvor løse udfordringerne, så partiet ikke ved næste valg ender under spærregrænsen. DF er dog et gammelt parti, og med lidt arbejdsro og fokus på indvandring og ældreområdet samt nationalkonservatisme har partiet gode odds.

Danmarksdemokraterne er et parti der dels er båret frem af Inger Støjbergs fremtoning og en folkelig indignation over dommen i hendes rigsretssag. Derudover er det et parti spækket med tidligere toppolitikere fra Dansk Folkeparti. Spørgsmålet er, om det holder på den længere bane. DF-folkene bærer deres lidt vigende politik med sig og hvad vil Danmarksdemokraterne egentligt? Hvis der er nogle mærkesager, må man finde dem og få dem markeret. Partiet fremstår på den ene side profileret, men på den anden side med et manglende indhold politisk set. Det er næppe nok at ville holde sig uden for de ”københavnske saloner”.

Nye Borgerlige, har gennemlevet en turbulent tid med interne stridigheder og politiske skandaler. Dog synes der igen at være ro i partiet samt baglandet – og arbejdsro er der i den grad brug for. Partiet skal forsøge at rejse sig som et af Folketingets højprofilerede oppositionspartier. Det havde de især succes med tilbage gennem 2020 og 2021, hvor partiet gang på gang viste sin utilfredshed med regeringens håndtering af henholdsvis coronakrisen samt minkskandalen. Dette gav pote i meningsmålingerne. Lige nu kæmper partiet en højlydt kamp mod sløjfningen af St. Bededag som helligdag. Der skal nok mere til for at skabe fremdrift.

Overordnet set er der tre partier, som både af historiske grunde og på baggrund af de begivenheder, der har været de sidste par år, er flettet ind i hinanden. Inger Støjberg flirtede heftigt med både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti har ”doneret” kandidater til Danmarksdemokraterne og dermed også struktur til kommende kommunalvalg. Nye Borgerlige har adapteret Liberal Alliances økonomiske politik på en lidt stedbarnsagtig måde.

Måske er der kun plads til et enkelt parti på den fløj – måske er det perronen for stemmespild på sigt…

]]> https://indblik.dk/nye-borgerlige-stod-engang-til-9-procent-i-meningsmaalingerne-det-endte-med-37/ Tue, 15 Nov 2022 11:38:55 +0000 https://indblik.dk/?p=34870 Med løftet om en stram udlændingepolitik samt liberal økonomisk politik, tiltrak Nye Borgerlige med sin uformelle og ligefremme retorik mange danskere.

Højrefløjspartiet kom ved Folketingsvalget i 2019 ind med 2,4 procent af stemmerne, svarende til 83.201 stemmer.

Disse godt firstusinde danskere fik fire politiske mandater, der ikke fandt sig i levebrødspolitik, og det skulle vise sig, at partiet havde potentiale til mere.

Partiets tidligere Nordsjællandske mandat – Mette Thiesen – er som bekendt blevet løsgængere og det har givet partiet mindre gennemslagskraft.

Nye Borgerlige havde en optur efter 2019 og til begyndelsen af 2022.

Dette var især grundet i partiets stærke holdninger mod den daværende socialdemokratiske regerings håndtering af Corona-epidemien.

Oveni dette kom Minkskandalen, der blot gav endnu mere fremdrift, og den 28. februar 2021 ramte tilslutningen toppen, da partiet i daværende meningsmålinger stod til hele 9 procent.

Efter Danmark langsomt begyndte at blive åbnet op igen, fulgte dog en langsomt dalende kurve for Nye Borgerlige i meningsmålingerne.

Det var ikke fordi partiet dengang havde skandaler, og tilbagegangen i meningsmålingerne var måske, at partiet med corona havde haft en vindersag, der nu var sluppet op. Udløbsdatoen kom, og nu manglede partiet noget at kunne fastholde vælgertilvæksten med.

I stedet for at bruge energi på at finde partiets næste potentielle vindersag, begyndte interne dårlige sager at dukke op – især i opløbet til den netop afholdte valgkamp.

Derudover havde partiet samtidigt påbegyndt en farlig flirten med den dengang løsgående Inger Støjberg.

En flirten som i sidste ende skulle vise sig at blive et selvmål.

For som tiden viste, endte Støjberg selv med at stifte sit eget parti, og i det stille var en sønderjyde i gang med at genrejse Liberal Alliance. LA’s partileder Alex Vanopslagh fokuserede intensivt på at holde fast i simple liberale kerneværdier, samt en målrettet appellering til de danske unge.

Imens prøvede partilederen Pernille Vermund og NB at slukke interne ildebrande samt at kaste mudder på Støjbergs Danmarksdemokrater. Hvilket udefra syntes en anelse spøjst, siden Vermund kort forinden havde virket som værende uadskillelig fra Støjberg.

Det mørkeblå højrefløjspartis fokus lå altså nu et helt andet sted, end hvad der havde virket, hvilket samtidig betød, at det samme gjorde sig gældende i vælgernes fokus.

Kulminationen på dette blev 3,7 procent af stemmerne ved det netop afholdte Folketingsvalg.

Dette var stadig en fremgang på 1,3 procentpoint sammenlignet med valget tilbage i 2019, men langt fra hvad der blev spået partiet i storhedstiden tilbage i forbindelse med Coronaepidemiens top.

To skridt frem – et tilbage

På trods af, at Mette Thiesens kærestens ølkast og aggressive adfærd blev det, ”som knækkede kamelens ryg”, har Thiesen igennem den forgangne valgkamp op til flere gange bragt partiet uønsket i mediernes søgelys.

Af den grund mener partiets frihedsordfører, Lars Boje Mathiesen, at Thiesen bærer en del af skylden for partiets dårlige resultat ved valget, hvilket han fremlagde til Radio4.

Her pegede han på de ulovlige donationer samt hendes udtalelse i P1 Morgen om, at en homoseksuel eller en jødisk sosu-assistent burde kunne fravælges af den ældre borger i hjemmeplejen.

En melding partiet måtte tage afstand fra efterfølgende.

Om Nye Borgerlige kan rejse sig efter Thiesens exit, alene igennem partiets politikker – er fortsat uklart.

For selvom Thiesen ikke længere er en del af partiet, er truslen om overflødighed på den fløj stadig lurende, da det ikke ændrer på, at Vanopslagh og Støjberg henholdsvis fik 8,1 og 7,9 procent af stemmerne.

Måske bliver partiets to nye mandater – Kim Edberg Andersen fra Nordjyllands storkreds og Mikkel Bjørn Sørensen opstillet i Fyns storkreds – præcis de friske pust partiet har manglet for at styrke Nye Borgerlige.

Eller måske ender Nye Borgerliges nedtur ved spærregrænsen rand, sådan som det var tilfældet med Dansk Folkeparti.

]]> https://indblik.dk/der-er-igen-flertal-for-en-advokatundersoegelse-af-mette-frederiksen-efter-alternativets-slingrekurs/ Sat, 05 Nov 2022 10:00:38 +0000 https://indblik.dk/?p=34738 Før sommerferien offentliggjorte Minkkommissionen sin beretning om forløbet med Minkskandalen.

Heri kom kommissionen med hård kritik af statsminister Mette Frederiksen og den daværende et-partiregerings rolle i den store skandale.

På trods af kommissionens beretning valgte de Radikale at frede statsministeren og regeringen, og truede i stedet med mistillid, hvis ikke Mette Frederiksen udskrev valg inden for tre måneder.

Alternativets slingrekurs

Radikale fik sit krav opfyldt, og det netop afsluttede Folketingsvalg blev udskrevet.

Inden valget ville et andet parti dog gerne have en advokatundersøgelse af Mette Frederiksen beretning – Alternativet.

Men blot dagen efter valgets afgørelse meddelte partiets formand Franciska Rosenkilde, at partiet nu havde skiftet kurs.

Helt præcist udtalte Rosenkilde på daværende tidspunkt til Jyllands-Posten, at den politiske ”spilleplade” var blevet ændret efter valget.

Det betød derfor, at der nu ikke var flertal for at få en vurdering af, om statsministeren kan stilles til ansvar i en mulig rigsretssag…

Dette på trods af, at partiet gik til valg på en advokatundersøgelse. Torsten Gejl, skrev dengang følgende på Twitter i forbindelse med spørgsmålet: ”Det støtter vi. I gennemsigtighedens navn om jeg så må sige!”

Alternativets politiske leder: ”Det var en fejlagtig kommentar. Vi er for en advokatundersøgelse”

Men i dag lyder holdningen fra Rosenkilde igen som partiets politiske ordfører Torsten Gejl udtrykte det.

På Facebook kommer partiets leder til erkendelse i et opslag, hvor hun beskriver forløbet for hendes fejlagtige udtalelse.

Rosenkilde skriver, at hun var for hurtig og manglede søvn, men at det var hendes personlige holdning og ikke partiets:

”Nu har vi haft lejlighed til at mødes i den nye folketingsgruppe, og der er ikke opbakning fra de fem andre til den beslutning. Og det lytter jeg selvfølgelig til. Derfor er Alternativets officielle holdning, som før valget, at vi er for en advokatvurdering”

Alternativets kovending kan påvirke regeringsdannelsen

Med de seks mandater partiet fik ved valget er der er flertal i Folketinget for en advokatundersøgelse.

Mandaterne er fordelt på i alt syv partier foruden Alternativet.

Dette inkluderede Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance, Moderaterne, Nye Borgerlige og Venstre, og med Alternativet når de op på 95 mandater.

Men partiet har måske spillet sig ud i kanten af ”spillepladen”.

Det kan godt tænkes, at nogle stemte på partiet på grund af advokatundersøgelsen – foruden Alternativets andre politiker selvfølgelig. Og man må jo være troværdig.

Men et problem for Alternativet er måske, at de har spillet et vigtigt kort over til Lars Løkke Rasmussen!

Det er blevet lettere for Moderaterne at manøvrere i de fremadrettede regeringsforhandlinger – noget Lars Løkke er ekspert i at udnytte.

Alternativet har måske reelt set fjernet grundlaget for en rød regering med Mette Frederiksen i spidsen!

Og en fest det var.

Moderaterne stod som helt nyt parti med en alder på under et år til at få hele 16 mandater, der ville gøre dem til Danmarks tredjestørste parti.

Salen var fyldt med lykke og jubel men stemmerne var alligevel ikke talt helt op endnu.

Med blot 0,02 procent af stemmerne tilbage så det dog positivt ud. Løkke og Moderaterne stod som medierne havde spået dem til at kunne agere kongemager, for hvem der ønskede at blive Danmarks næste statsminister.

Med 86 mandater til rød blok på det nuværende tidspunkt, stod det næsten skrevet i sten, at Løkkes plan ville gå i opfyldelse, men så tikkede det sidste valgsted, Rådmandsgade, ind med sin optælling.

Og med ét udbrød et rødt jubelsbrøl andetsteds; nemlig hos Socialdemokratiet.

Nu kunne statsminister Mette Frederiksen og socialdemokraterne alligevel gå uden om Løkke, idet hvis man tillægger de tre røde nordatlantiske mandater til de 87, får de i alt gyldne 90 mandater; og dermed flertallet i Folketinget.

Således blev det altså de nordatlantiske mandater, der blev kongemager, og ikke Løkke – og så alligevel.

Ikke døm Løkke udenfor indflydelse

Løkke og Moderaterne fik nemlig stadig de prognoserede 16 mandater, og betyder altså, at det unge midterparti er Danmarks tredjestørste parti.

Mette Frederiksen udtalte dertil så sent som ved middag i dag, at hun stadig ser løsningen på denne regeringsdannelse som værende en bred regering på tværs af midten.

Den socialdemokratiske statsminister har formodentlig fået nok af den yderste venstrefløjs ufravigelige krav, og nævnte derudover, at i der i disse usikre tider var brug for reformer og bred politik.

Hvilket er godt nyt for Løkke, men ikke godt nyt for de danskere som ønskede en ny statsminister.

For Mette Frederiksen og Socialdemokratiet endte det med en fremgang på overraskende to mandater, da de fik hele 50 mandater, der betyder, at de fortsat står klart stærkest blandt alle partierne.

Hvem indgår i en eventuel midterregering?

Løkke vil uden tvivl i disse timer forsøge at få kontakt til de Radikale Venstres folketingsgruppe.

Det gamle midterparti oplevede et skrækvalg og blev mere end halveret med nu kun syv mandater, hvilket blev kulminationen på flere års skandaler.

På trods af tilbagegangen står partiet alligevel med stærke kort på hånden, for går de sammen med Socialdemokratiet og Moderaterne, vil de kunne danne en mulig mindretalsregering.

Et definitivt flertal ville dog klart kunne findes, hvis Venstre og de Konservative også gik med i til denne mulige løsning.

Det ser dog blot ikke sandsynligt ud, idet de Konservatives partileder Søren Pape Poulsen gang på gang har udtalt, at han ikke kommer til at støtte en regering med Mette Frederiksen som statsminister.

Det var dog på et tidspunkt, hvor de Konservative stod til en massiv fremgang fremfor den fortvivlede tilbagegang de endte med at få på hele to mandater til nu 10 mandater.

Kan Venstres partileder Jakob Ellemann-Jensen og Pape dog overtale de Radikale til at indgå i blå blok, kan de alligevel finde flertal uden om rød blok.

Men om nogen af dem overhovedet vil det, vides ikke.

Én ting er helt sikkert, og dét er, at der i de politiske baglande – hos alle partiet l- ige nu bliver arbejdet på højtryk, for selvom valget er slut, så er arbejdet først lige begyndt!

Hertil er folketingsvalget i år så tæt som det nogensinde har været, hvilket især kan ses på de ekstremt svingende meningsmålinger.

En af grundene til, at dette er tilfældet, er blandt andet den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens nye politiske projekt Moderaterne.

Den tidligere Venstreformands har siden Folketingsvalgets udskrivelse været kåret til potentiel kongemageren af Danmarks næste statsminister.

Da vi cirka ramte midtpunktet for dette års valgkamp, begyndte Løkke dog at lægge sig fast på muligheden for en midterregering med S, V og Moderaterne.

Det så landets nuværende statsminister som en mulighed for at kunne bevare magten, og tog derfor imod forslaget med åbne arme.

Men dette mener Venstres næstformand, Stephanie Lose, er et luftkastel, og mener dertil, at Mette taler med to tunger, skriver hun på Facebook.

Mette udnytter Løkkes forslag og taler med to tunger

Næstformanden, der kom på posten efter Løkkes eget exit som følge af fiaskoen ved valget i 2019, starter sit opslag med at bekendtgøre, hun godt forstår, at folk er i tvivl, i forhold til hvor krydset skal sættes.

Men der dog er én ting, der er sikkert, understreger hun, og det er, at Løkke og Mettes projekt er et luftkastel.

Lose mener, at Mette taler med to tunger, og eksemplificerer dette ved at berette:

 – Mette siger på sin Facebook-side i går, at hun er blevet bestyrket i sin tro på, at der kan dannes en bred regering. Det er jo mageløst, al den stund at den socialdemokratiske spinmaskine samtidig tæver løs på alle de blå partier, og alle kræfter er sat ind på at sikre et rent rødt flertal, der kan udløse en ræverød regering.

Lose fremhæver derudover, at Mette ikke værdigede Løkkes selvsamme forslag et øje, da han foreslog det i valgkampens døende sekunder tilbage i 2019.

Løkke stod dengang i samme situation, som Mette gør nu, med faldende opbakning og tågede udsigter.

Derfor forstår Lose godt, at piben i dag har en anden lyd fra Mettes side af, men samtidig tror hun ikke, at det er andet end blot et forsøg på at bevare magten.

Lose: Mette og Løkke er magtmennesker. Dét har de dog til fælles.

Lose mener nemlig ikke, at Mette og Løkke har andet til fælles, end at de begge er magtmennesker, og tilføjer:

– De to hverken kan eller vil danne en regering, der kan samle os danskere. Det fælles projekt om en bred regering hen over midten er et luftkastel.

Det eneste problem med Loses hypotese omkring falske forhåbninger, er, at hun ikke kommer med forklaringen for, hvad der så vil ske, hvis Mette og Løkkes midterregering ikke bliver til virkelighed.

Afslutningsvis kommer Lose dog med opråbet, at hvis man er i tvivl om, hvad man skal stemme, så skal man i hvert fald ikke lade luftkastellet afgøre, hvor krydset skal sættes.

Som det ser ud nu, kan Mette Frederiksen og Socialdemokratiet/støttepartier næsten samle de gyldne 90 mandater, hvis alle Nordatlantiske mandater går til rød blok.

Dette skyldes blandt andet, at det ellers dødsdømte parti, Alternativet, igennem de seneste par uger har været skiftevis nede og over spærregrænsen med 2,2 procent i sidste uge.

Derfor kan de Nordatlantiske mandater nu blive altafgørende for valgets udfald, beretter TV2.

Lokale meningsmålinger spår om status quo

På Færøerne spås det, at Socialdemokratiets og Venstres søsterpartier i ø-regionen, henholdsvis Javnadarflokkurin og Sambandsflokkurin, igen får et mandat hver som ved sidste valg.

På Grønland forventes der en stemmeprocent på 50 procent udgjort af godt og vel 20.000 grønlændere.

Lokale meningsmålinger for områderne melder ligeledes om, at det formentlig bliver de eksisterende medlemmer af Folketinget fra Grønland, der får lov til at fortsætte.

Heriblandt Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut, der er Socialdemokratiets søsterparti, som ved valget i 2019 som 22-årig blev det yngste medlem af Folketinget.

Lektor om regeringsdannelse: Arktisk sikkerhed i højsædet – ikke bogstavskombinationer

Lektor Rasmus Leander Nielsen fra Grønlands Universitet i Nuuk fortæller til TV2, at det er svigtede børn, sundhed og sikkerhed, der fylder i valgkampen i Grønland og på Færøerne frem for bogstavkombinationerne for en ny dansk regering.

Derfor bliver det spændende at se, om loyaliteten mellem søsterpartierne bliver tilsidesat for at gøre plads til de betændte emner.

Ser man nemlig på prognoserne for Danmark, står det, som førnævnt, på nuværende tidspunkt til et dødt løb mellem blokkene.

Udover de tidligere venstrefolk Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg, der med deres respektive politiske projekt Moderaterne og Danmarksdemokraterne formodes at kunne blive kongemagere i forbindelse med statsministerposten, så bliver de Nordatlantiske mandater også vigtige for hvem end der vil stå i spidsen for en kommende regering.

Lektor Rasmus Leander Nielsen mener derudover generelt, at Grønland og Færøerne bør prioriteres grundet Arktis voksende sikkerhedspolitiske rolle.

Og endnu mere er dette relevant grundet de russiske aktiviteter i området, hvis de nuværende krigstilstande i Ukraine tager til.

En udmelding om et ønske om en midterregering med Socialdemokratiet har derudover givet anledning til spekulation om statsministerposten fortsat bliver på Socialdemokratiske hænder.

Deruuover har det i lang tid været i det uvisse, i hvilken retning Løkke ville gå med Moderaternes politik, men deres nyeste skatteplan giver et bedre indblik i dette.

Sygeplejerskerne og skolelærerne vil sammenlagt miste 11.400 kroner om året, imens en direktøren vil tjene 40.700 kroner på Løkkes skatteplan

Moderaternes nye skatteplan har den liberale tænketank CEPOS beregnet på for DR, og her bliver især danskere med middelindkomst negativt berørt.

Helt præcist vil en almindelig skolelærer blive 6.100 kroner fattigere om året, imens en sygeplejerske står til gennemsnitlig at miste 5.300 kroner om året.

– Det er den store, danske arbejdende middelklasse – de lønmodtagere, der tjener cirka mellem 380.000 og 700.000 kroner om året – der taber på Løkkes skattereform, udtaler vicedirektør og cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen.

Derudover kommer en metalarbejder til at miste 5.900 kroner, hvis Løkke og Moderaterne får bragt deres skatteplan ud i verdenen.

Det er generelt velfærdens kernetropper, der bliver ramt, svarende til over en million danskere, beretter Bo Sandemann Rasmussen, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

Og imens dette er tilfældet for den danske middelklasse, står direktøren med en gennemsnitsløn på 109.000 kroner om måneden til derimod at have gavn af Løkkes nye skatteudspil.

Helt præcist vil direktøren blive 40.700 kroner rigere om året.

Løkke flirter med Mette og Socialdemokraterne

Længe har Løkke og Moderaterne appelleret, at de ikke peger på ”nogen” men på ”noget” i sammenhæng med det store spørgsmål om statsministerposten.

Alligevel udmeldte Løkke for nylig, at de gerne så en midterregering blive til virkelighed – en midterregering også inkluderet Socialdemokratiet.

Udmeldingen har givet anledning til spekulation om det store spørgsmål omhandlende statsministerposten.

Den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen var ude og tage imod forslaget med åbne arme – hun anser det som en åbenlys forlængelse af sit embede.

Bag beregninger for Løkke og Moderaternes skatteplan

Beregningerne af effekterne af Moderaternes skatteplan har Cepos foretaget på Finansministeriets Familietypemodel.

Oplysninger om lønninger for de tre faggrupper (sygeplejersker, lærere og metalarbejdere) har DR indhentet hos Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening og Dansk Metal.

CEPOS har taget udgangspunkt i de indhentede lønninger. Dog er de indhentede lønninger for metalarbejderne korrigeret mht. pensionsindbetalinger, så pension indgår på sammenlignelig vis i beregningerne.

Her blev især Pape set som den mest sandsynlige kandidat, men sidenhen er der dog sket massive fordelinger i antallet af prognoserede stemmer.

I dag ser det politiske landskab en del anderledes ud, og den Konservative nedsmeltning kan for alvor konstateres at have trådt i effekt.

Ved valgets udskrivelse stod Konservative til 11,6 procent, men i den seneste måling fra Voxmeter står partiet til blot 6 procent, som endda er under partiets endelige resultat ved valget i 2019 på 6,6 procent.

Venstre har også fluktueret en del, men er i sidste ende også faldet gennem valgperioden med 0,9 procentpoint til 13,2 procent i den seneste måling – langt under valgresultatet i 2019 på 23,4 procent.

Venstres vælgerflugt kan dog forklares ved de to partihoppere – der også er partiets tidligere formand og næstformand – nemlig Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjbergs nye politiske projekter.

Støjbergs Danmarksdemokrater står i den nyeste måling til 8,1 procent, der er ganske fornuftigt for et parti, der endnu ikke er i Folketinget, men stadig en lille tilbagegang sammenlignet med sidste uges 8,7 procent.

Løkkes projekt med Moderaterne oplever derimod fortsat fremgang, og har igennem hele valgperioden været stødt stigende med nu markante 11,5 procent.

Store smil er der også at finde andetsteds i blå blok, hvor Liberal Alliance står til 7,3 procent, som potentielt vil give hele 13 mandater.

Endvidere falder Nye Borgerlige en smule i forhold til sidste uges måling, men hvilket dog stadig medfører en fremgang sammenlignet med valget i 2019 til 4,2 procent.

Rød regering uden om Løkke og Moderaterne næsten mulig

Om Moderaterne decideret kan klassificeres som tilhørende blå blok er dog i det uvisse, idet Løkke fastslående har appelleret til en regering på tværs af midten mellem midterpartierne.

Ligeledes vil de Radikale have en bred regering, efter de endelig fik udskrevet valg, som følge af hvad der føles som uendelige trusler med mistillidserklæringer.

Midterpartiet er dog stadig betydeligt ramt af nedsmeltningen i fjor med blot 3,8 procent i den seneste måling.

På trods af de gode prognoser for Løkke og Moderaterne kan en fremgang generelt i rød blok næsten ødelægge den forhenværende statsministers ønsker om en regering mellem midterpartierne.

Som det ser ud nu, kan Mette og Socialdemokratiet nemlig næsten samle de gyldne 90 mandater udenom Løkke, hvis alle Nordatlantiske mandater går til rød blok.

Dette skyldes blandt andet, at det ellers dødsdømte parti, Alternativet, igennem de seneste par uger har været skiftevis nede og over spærregrænsen med 2,2 procent i sidste uge.

Denne uge lander de dog igen under spærregrænsen med 1,7 procent.

Bag målingen

Voxmeter udgiver ugentligt en måling for den nuværende mandatfordeling, hvis valget blev udskrevet dagen i dag.

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 25. oktober 2022, baserer sig på telefoninterview med 1.004 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 22. oktober 2022 til d. 24. oktober 2022.

Voxmeter afdækker i tabellen kun de personer, der ved, hvad de vil stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Ca 23,4% af de adspurgte var på det pågældende tidspunkt “i tvivl om partivalg”, “vil ikke stemme”, “vil stemme blankt” eller “er ikke stemmeberettiget”.

Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 5. juni 2019. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,7% point.

En masse faktorer er fortsat uvisse, og det tegner sig til, at vi højst sandsynligt ikke får svar på, hvilke partier der kommer til at indgå i regeringen på selve valgaftenen.

På trods af de løse ender kan enkelte punkter stadig fastslås på nuværende tidspunkt.

Ét af dem er, at en stemme på Løkke og Moderaterne er en stemme på Mette Frederiksen som fortsat statsminister.

Løkkes usynlige mellemregninger

Løkke og Moderaterne fremlagde for to dage siden, at de ønsker et samarbejde på tværs af midten, men skrev hertil:

– Det er rent spin at oversætte den ambition til, at en stemme på Moderaterne er en stemme på en bestemt statsminister.

Dette forslag blev dog taget glædeligt imod af Mette og Socialdemokraterne, beretter Altinget , for det nuværende regeringsparti kan nemlig godt tyde på, hvilket facit Løkkes regnestykke fører hen imod.

Der skal jo være en statsminister, og på trods af Moderaternes overraskende 8,8 procent i den seneste Voxmeter -måling, så står Socialdemokratiet i selvsamme måling til hele 25,7 procent.

En markant forskel i procentandel, og hvilket er blot 0,2 procentpoint under Socialdemokratiets endelige valgresultat i 2019 på 25,9 procent – et resultat der dengang betød, at statsministerposten tilfaldt Socialdemokratiet og Mette Frederiksen.

Mette bliver facit når regnskabets time kommer

I sidste ende kan Løkke ikke klare sig med vage forklaringer, og skal på et tidspunkt, når regnskabets time kommer, beslutte hvad Moderaternes mange potentielle mandater skal bruges til.

Og her må Løkke og Moderaternes mange mandater også havne et sted.

Selvom Løkke fint danser rundt om det svævende facit, så ved Mette, som sagt, godt, hvad det betyder.

For til Altinget udtalte den nuværende statsminister, at hun trods så positivt på Løkkes udmelding, og selvfølgelig ikke kunne se sig selv i en regering med Moderaterne, hvor hun ikke var statsminister.

Selvom Løkke har slået fast, at ”Moderaterne ikke peger på ’nogen’ men på ’noget’”, så peger dette noget alligevel på nogen.

Og det er nemlig dét, som er et realistisk facit; en forlængelse af Mette Frederiksen på statsministerposten.

Enten det, eller at Socialdemokratiet går udenom Moderaterne, der således kommer til at stå helt udenfor indflydelse. Hvis Alternativet kommer