Behov for nytænkning som støtter borgeren i tvister med staten

Det er utroligt svært for den almindelige danske borger at få sin ret, hvis han eller hun anlægger sag mod stat eller kommune.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Behov for nytænkning som støtter borgeren i tvister med staten

Juraprofessor: Vi kan lære af andre lande, hvor dommeren har ansvaret for oplysning af sagerne.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Det er utroligt svært for den almindelige danske borger at få sin ret, hvis han eller hun anlægger sag mod stat eller kommune. Således viser tallene, at kun 10 pct. af de borgere, som sagsøger det offentlige i skattesager, ender med at vinde sagen, når den har været igennem to eller tre retsinstanser.
Professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, dr.jur. Frederik Waage påpeger, at en stor del af problemerne med retssikkerheden ligger i den måde, civile sager føres på.
”Vi behandler nemlig retssager om offentlige forhold efter præcis de samme procesregler, som gælder for retssager mellem private borgere,” siger han til Indblik.net.
En sag om en kommunes afslag på tildeling af førtidspension behandles efter samme procesregler som en retssag om mangler ved salg af en bil eller et hus. Processystemet følger det såkaldte forhandlingsprincip, som går ud på, at dommeren spiller en tilbagetrukket rolle, mens parterne – i realiteten deres advokater – står for at fremlægge sagen. Det, som hedder sagsoplysningen.
Danmark skiller sig ud
”Vi er altså ude for, at en sag om afslag på kontanthjælp eller om krænkelse af en indsats menneskerettigheder i et fængsel behandles på samme måde som et pengekrav,” siger Frederik Waage.
”Det er en tilstand, som er enestående i verden. I de lande, vi normalt sammenligner os med, benytter man sig af særlige forvaltningsdomstole i sager mod det offentlige, eller i hvert fald af særlige procesregler, når modparten er en offentlig myndighed,” siger professoren.
”Man kan med nogen ret stille spørgsmålet, om forhandlingsprincippet overhovedet egner sig til behandling af sager mellem borgerne og det offentlige,” fortsætter Frederik Waage.
”Borgeren har ret til at få domstolsprøvet en forvaltningsafgørelse i henhold til grundloven, men denne kontrol er langt hen ad vejen en egenkontrol. For i retssager om myndighedskontrol er det myndigheden selv – og ikke en uafhængig instans – som tilvejebringer grundlaget for kontrollen.”
Dommerens undersøgelsespligt
I Danmark har dommeren ikke et selvstændigt ansvar for sagsopklaringen i retssagerne mod det offentlige, i modsætning til forvaltningsdomstolene i Tyskland, Frankrig og Sverige. Her har dommeren en særlig undersøgelsespligt og har ansvaret for at nå frem til sandheden i sagen. Sagsbehandlingen ligner den, vi kender fra danske råd og nævn.
”Det er derfor et presserende spørgsmål, om det er foreneligt med retsstatens grundprincipper, at der ikke føres nogen uafhængig kontrol med det offentliges embedsmænd og advokater, når disse optræder på vegne af myndigheden ved domstolene,” siger professor Frederik Waage.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4692″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4966″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5677″][/vc_column][/vc_row]

Fik du læst?