Bjørn Lomborg: Vælgere i hele verden siger nej til ekstrem klimapolitik

Den verdensberømte danske politolog og klimadebattør, Bjørn Lomborg, dokumenterer i en klumme i den britiske avis, Daily Telegraph, at vælgere overalt i verden afviser klimapolitik, som medfører store omkostninger for den enkelte. De foretrækker i stedet politikere, som fokuserer på at gøre energi billigere.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Bjørn Lomborg: Vælgere i hele verden siger nej til ekstrem klimapolitik

Den verdensberømte danske politolog og klimadebattør, Bjørn Lomborg, dokumenterer i en klumme i den britiske avis, Daily Telegraph, at vælgere overalt i verden afviser klimapolitik, som medfører store omkostninger for den enkelte. De foretrækker i stedet politikere, som fokuserer på at gøre energi billigere.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Han nævner en række eksempler:
I Australien blev det seneste valg kaldt ”klimaændringsvalg”, og mange medier forventede, at det klimabekymrede arbejderparti (Labour) ville tage en nem sejr. Men vælgerne var ikke med på de store ændringer i deres levevis, som Labours politik ville medføre: Et af scenarierne var en begrænsning på 45 pct af CO2-udledningen, som ville gøre landet 264 mia. australske dollar fattigere, og mindske beskæftigelsen med 167.000 jobs. (Beløbet svarer til 1,237 mia. kr – på størrelse med hele det danske statsbudget) Vælgerne genvalgte i stedet centrum—højre koalitionen, hvis energipolitik handler om at skaffe lavere energipriser og øge energiforsyningen.
Amerikanernes valg af præsident Donald Trump hører til i samme kategori: Han lovede at fremme fremstillings- og kul- og olieindustrien.
I september sidste år afviste vælgerne i USA-delstaten, Colorado, et forslag om kraftigt at reducere udvinding af fossile brændstoffer fra ikke-offentlige områder. I en anden delstat, Arizona, afviste vælgerne at accelerere et skifte mod vedvarende energi: Forslaget gik ud på, at 50 pct. af Arizonas samlede energiforsyning i 2050 skulle bestå af vedvarende energi. I dag udgør den 6 pct.
I delstaten Washington fremsatte det demokratiske flertal et forslag om at blive den første amerikanske delstat, som lagde skat på CO2-udslip. Ja—kampagnen blev støttet kraftigt med 20 mio. dollars af milliardæren Tom Steyer, men et flertal af vælgerne stemte nej.
I Frankrig lagde præsident Emanuelle Macron CO2 skat på benzin og diesel. Det resulterede i massive protester fra de gule veste, Gilet Jaunes, og præsidenten måtte annullere prisforhøjelsen.
I Brasilien, i Filippinerne, og flere østeuropæiske lande har vælgerne stemt politikere til magten, som afviser at indføre dyr klimapolitik.
Bjørn Lomborg skriver videre: Intet af dette betyder, at vælgerne ikke ønsker at få løst problemet med den globale opvarmning. En meningsmåling viste for nylig, at to tredjedele af amerikanerne eksempelvis støtter ”aggressiv handling” overfor klima-ændringerne. Men når man spørger dem om, hvor meget hver enkelt er villig til at betale, så vil to trediedele ikke en gang betale 100 dollars (664 kr) om året i klimaskat.
”Folk siger, at klima-ændringerne er et af de mange problemer, vi står overfor i dag, og løsningerne skal være passende (approproiate). Denne opfattelse er i overenstemmelse med den videnskabelige virkelighed. Ifølge FNs klimapanel, IPCC, vil den globale opvarmning i 2070 medføre et økonomisk tab på mellem 0,2 og 2 pct. af gennemsnitsindkomsten”, skriver Bjørn Lomborg, og fortsætter:
”Når det problem, der skal løses, svarer til en normal økonomisk recession, så er visse politikere og klimakampagner gået langt over stregen. New Zealands mål om at ville eliminere CO2 udledningen i 2050 vil ifølge en rapport, som regeringen selv har sat i værk, koste 16 pct. af BNP. Det betyder, at landet vil blive 16 procent fattigere end i dag.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
[adning id="17957"]

Fik du læst?