Lomborg: Klima-panik medfører forkerte beslutninger

Bogen ”False Alarm” bør være pligtlæsning for alle, som beskæftiger sig med klimaændringerne.  Her fremlægges alle de fakta, som politikerne ikke kender eller med vilje ser bort fra.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Lomborg: Klima-panik medfører
forkerte beslutninger

Bogen ”False Alarm” bør være pligtlæsning for alle, som beskæftiger sig med klimaændringerne.  Her fremlægges alle de fakta, som politikerne ikke kender eller med vilje ser bort fra.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][vc_single_image image=”2338″ img_size=”200×40″][vc_empty_space height=”20px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Den danske politolog Bjørn Lomborg fortsætter sin ensomme kamp for at få indført sund fornuft i klimadiskussionen. Det gør han med en ny bog ”False Alarm”, som går i rette med den panik, som hersker blandt politikere og uoplyste borgere.  Når man handler i panik, træffer man næsten altid forkerte beslutninger, og det sker i vidt omfang, når politikerne vil tackle klimaændringerne.
Bjørn Lomborg er ikke ”klima-benægter”. Hans udgangspunkt er, at klimaet ændrer sig, CO2-udslippet hjælper til, og at vi skal reagere på klimaændringerne.
I indledningen skriver han:
”Videnskaben fortæller, at frygten for en klima-apokalypse er uden hold i virkeligheden. Den globale opvarmning er reel, men den betyder ikke, at verden går under. Det er et problem, som kan løses. Alligevel lever vi nu i en verden, hvor nærmest halvdelen af befolkningen tror, at klimaændringerne vil udslette menneskeheden. Dette har ændret den politiske virkelighed fundamentalt. Det får os til at fremskynde ringe klima-politik – og det får os til at ignorere alle andre udfordringer fra pandemier til fødevaremangel eller politiske konflikter.”
Bjørn Lomborg opfordrer til, at politikerne tænker sig om og anlægger et rationelt cost-benefit-syn på de foranstaltninger, de planlægger at gennemføre. Hvad er det klogeste, vi kan gøre, for at hjælpe befolkningerne gennem klimaændringerne? Og med hvilke investeringer opnår vi det bedste for befolkningerne?  Altså det modsatte af panik-løsninger.
Og vi kan afsløre, at den bedste løsning ikke er at søge at stoppe CO2-udslippet.
Bjørn Lomborg opfordrer læserne til at tænke over, hvor mange gange videnskabsmænd og politikere har erklæret, at dommedag var lige om hjørnet, og at de hver gang har taget fejl. De har proklameret, at store dele af verdens befolkning ville sulte ihjel på grund af overbefolkning/mangel på fødevarer (det klarede den grønne revolution), og at verden ville løbe tør for fossile brændstoffer (vi har kæmpe olie- og gasreserver stadigvæk). Også miljøproblemerne med giftudledning i naturen og voldsom luftforurening i byerne har vi løst – først og fremmest med teknologi og kloge investeringer.
Faktisk har verden de sidste mange hundrede år udviklet sig til at være et stadig bedre – og nu også et meget fredeligere – sted end nogensinde før.  I dette århundrede har globaliseringen medført, at flere hundrede millioner mennesker over hele verden har forladt fattigdommen og er rykket op i middelklassen.
Denne udvikling risikerer man at sætte over styr med en klimapolitik, som besluttes på basis af angst og forkerte data.
I bogen gennemgår Bjørn Lomborg en lang række af de påståede, som klimaalarmisterne fremfører, og skyder påstandene ned med fakta. Han er frustreret over, at store, ellers seriøse medier ligger under for klima-alarmisternes påstande og ikke søger påstandene verificeret med videnskabelige fakta.
Konsekvenser af, at vandstanden stiger i havene:  Det amerikanske ugemagasin Time havde en artikel om, at øgruppen Tuvalu i Stillehavet snart ville forsvinde på grund af den forventede havstigning.  Sandheden var bare den modsatte: Et videnskabeligt studie af situationen omkring Tuvalu, offentliggjort i tidsskriftet ”Nature” viste at selv om vandstanden faktisk var steget omkring øerne i længere tid, så var øerne faktisk vokset med 2,9%.  Det skyldes en proces, hvor havstigningen bevirker, at gamle koralrev brydes op og skylles på land og danner grundlag for nye sandbanker,
New York Times bebudede i en stort opsat artikel, at Sydvietnam stort set ville forsvinde på grund af havstigningerne, og bragte et kort, som viste det.  Det interessante er, at mange vietnamesere allerede i dag lever under havets overplads. De har bygget diger, ligesom hollænderne har gjort eller i London, hvor en million mennesker lever under havets overflade. En havstigning vil ikke have nogen betydning.
Hedebølger: En artikel i New York Times: “Meeting Paris Climate Goals Would Save Thousands of American Lives during Heat Waves: Study.” Det studie, artiklen henviser til, siger, at ekstreme hedebølger vil finde sted hvert 30. år og vil ved slutningen af århundredet ”kræve et kæmpe antal døde i 15 amerikanske byer”.
Men, skriver Bjørn Lomborg tørt, studiet indregner ikke, at folk måske inden århundredeskiftet kunne have investeret i airconditionanlæg.  Og i øvrigt dør mange flere mennesker af kulde end af varme.
Øjeblikkeligt stop for udledning af CO2:  Hvis man forestillede sig, at den rige verden helt holdt op med at udlede CO2 her i 2020, så ville CO2 indholdet i atmosfæren alligevel fortsætte med at stige (fra alle de fattige lande), men det ville betyde, at den globale temperaturstigning blev mindre. Bjørn Lomborg henviser til den såkaldte MAGICC-klimamodel, som har regnet på dette scenario og det viser, at temperaturen vil stige 0,8 grad Fahrenheit mindre, end den ellers ville.
Bjørn Lomborg peger på, at det bedste middel til at imødegå klimaændringerne er økonomisk vækst. Selv om velstående mennesker bruger mere energi, rejser mere, bygger større huse, spiser mere kød etc. Så er det i de rige lande, at man er i stand til at løse den fundamentale forurening, som tager livet af mennesker. I dag er verdens fattigste 2,8 milliarder mennesker stadig tvunget til at lave mad og opvarme deres huse ved at brænde træ, gødning og pap. Det er så giftigt, at det svarer til, at hver beboer ryger to pakker cigaretter om dagen. Siden 1980 er dødsrisikoen fra indendørs luftforurening faldet med 58%, fordi den økonomiske velstand er steget i udviklingslandene.
Der er uendeligt meget mere stof til eftertanke i ”False Alarm”. Det er nødvendig læsning for alle, som interesserer sig for klimaændringerne, og som ønsker et mere nuanceret billede af verden, end langt de fleste medier giver.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7464″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8808″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9066″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?