CO2-reduktion – politikerne aner ikke, hvad de taler om

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

[vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”10px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5143″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

CO2-reduktion – politikerne aner ikke, hvad de taler om

Politikerne ved ikke, hvor mange tons CO2 skal væk for at nå 70%-klimamålet. Hvad sker der mon, når det meningsløse i opgørelserne går op for folk?

Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net

Danmark har sammen med resten af verdenssamfundet forpligtet sig til at nå Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til et sted mellem 1,5 og 2 grader.

Ifølge nogle eksperter og organisationer vil det kræve, at alle lande reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, hvis den globale temperaturstigning skal begrænses til 1,5 grader, mens det vil kræve, at alle reducerer med 60 procent, hvis målet om to grader skal nås. Spørgsmålet er, om det ekstraordinært høje mål er fornuftigt.

En målsætning, der forpligter Danmark til at reducere drivhusgasudslippet med 70 procent i 2030, vil betyde, at Danmark – selvom vi kun bidrager med 0,11 pct. af de samlede globale CO2-udledninger – umiddelbart bliver placeret blandt verdens mest ambitiøse lande på klimaområdet. Danmark vil igen komme i den globale klimaelite – som regeringen udtrykker det: ”i den grønne førertrøje”!

Der er ikke for øjeblikket udsigt til, at mange andre lande vil følge det danske eksempel, og spørgsmålet er også, om det er klogt.

Hvad målsætningen indebærer
Ifølge Energistyrelsens energistatistik var de faktiske emissioner i 1990 i Danmark på 70,4 mio. tons CO2-ækvivalenter.

I en rapport fra november 2018 påpegede Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, at Danmark med den hidtidige politiske kurs med en drivhusgasreduktion på 47 procent i 2030 rigeligt vil kunne opfylde vores forpligtelser i forhold til EU.

Regeringens målsætning om 70 pct. reduktion i 2030, der tilsyneladende støttes ubeset af et flertal af partier i Folketinget, betyder, at der snarest skal sættes turbo på reduktionen af udledningerne, hvis vi i 2030 skal nå målet om højst at udlede 21,1 mio. tons CO2-ækvivalenter.

I forhold til 1990 skal emissionerne altså reduceres med 49,3 mio. tons CO2-ækvivalenter.

Udviklingen indtil nu
Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter toppede i 2006 og faldt derefter hvert år frem til 2015. I 2016 steg det igen, men i 2017 var de samlede faktiske emissioner af drivhusgasser på 47,9 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvilket var 31,9 pct. lavere end emissionen i 1990.

Ifølge Energistyrelsens foreløbige opgørelser steg CO2-udledningerne igen fra 2017 til 2018.

I forhold til reduktionsmålsætningen på 70 pct. har vi altså i 2018 kun nået omkring 32 pct.

Målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad, selvom vi endnu er langt fra målet. Danmark skal således inden 2030 reducere udledningen af drivhusgasser med yderligere omkring 27 mio. tons CO2-ækvivalenter.

Spørgsmålet er, om målsætningen vedrører danskernes faktiske CO2-udledning. Den officielle opgørelse medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug.

Gennem importen udleder vi yderligere mindst 16 mio. tons CO2-ækvivalenter, som i princippet burde indgå i andre landes CO2-regnskab, men om det sker i den virkelige verden, er tvivlsomt.

Ifølge IPCC’s retningslinjer skal drivhusgasemissioner på nationalt niveau opgøres ud fra et produktionsperspektiv, hvilket vil sige, at emissionerne tælles, hvor udledningen opstår. Et land står dermed til ansvar for emissioner, der sker som følge af udvinding, produktion, transport, brug eller bortskaffelse inden for landets grænser.

Udenlandske varer tæller ikke
En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes. Da importen til Danmark typisk er langt mere CO2-intensiv end eksporten fra Danmark, bidrager udenrigshandelen netto til landets samlede CO2-udledning.

Danskernes forbrug af argentinsk oksekød eller kinesisk elektronik tæller altså ikke med i CO2-aftrykket.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 i virkeligheden har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer.

Den CO2 vi i forbindelse med importen af varer m.v. i realiteten ”eksporterer” til de lande, hvor varerne produceres, går også under betegnelsen ”carbon leakage” (lækage).

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5146″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Flyrejser tæller heller ikke – men …
Ser man på hvilke dele af Danmarks økonomiske aktiviteter, der udleder de største mængder af drivhusgasser, er det brændstof brugt til international transport af især danske skibe, men også fly og lastbiler.

Hverken international flyindustri eller shipping er reguleret i Kyoto- eller Parisaftalerne (EU kvoteregulerer dog luftfarten inden for EU).

Emissionerne af CO2 ved international flytrafik er gigantiske, men danskernes flyverejser til Thailand tæller ikke med CO2-regnskabet.

Tilsvarende er de samlede CO2-udledninger fra shipping enorme – alene Mærsk – og det er ikke en konspirationsteori; tallet er hentet fra Mærsks egen bæredygtighedsrapport – udleder årligt 35,5 millioner tons CO2-ækvivalenter.

(Desværre kan vi nok ikke fremover regne med at få sådanne oplysninger. Mens erhvervslivet i stigende grad sætter samfundsansvar og klima på dagsordenen, har Mærsk i januar 2020 valgt at nedlægge selskabets afdeling for bæredygtighed).

Den samlede CO2-udledning fra den internationale transport med danske skibe, fly og lastbiler udgjorde i 2018 næsten lige så meget CO2 som den samlede øvrige udledning af drivhusgasser i hele Danmark!

Når kortene skal på bordet
Det er bekymrende, at politikerne på Christiansborg ikke aner, hvad de taler om, men at politikerne ej heller har den fjerneste idé om hvad målsætningen præcist indebærer – og hvordan Danmark skal kunne leve op til målsætningen – er decideret skræmmende.

Det er ligeledes bekymrende, at en ambitiøs målsætning, der forpligter Danmark til at reducere drivhusgasudslippet med 70 procent i 2030, bygger på en særdeles tvivlsom opgørelsesmetode. Hvordan vil reaktionen være, når det går op for almindelige danskere, at de skal leve med drakoniske CO2-afgifter, men fortsat kan svælge i eksotiske frugter og argentinsk oksekød og fortsat feriere i Thailand?

Hvordan vil reaktionen være, når den meningsløse indsats for at påvirke 0,1 pct. af den globale CO2-udledning afdækkes? Er det nok, at vi kan overbevise os selv om, at Danmark er placeret blandt verdens mest ambitiøse lande på klimaområdet, samtidig med at danskernes CO2-udledning fortsat vil være blandt de absolut største i verden?

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column css=”.vc_custom_1580803650870{padding-top: 10px !important;padding-bottom: -10px !important;background-color: #fcb040 !important;}”][vc_column_text css=”.vc_custom_1580815438712{padding-top: 0px !important;padding-right: 15px !important;padding-bottom: 5px !important;padding-left: 15px !important;}”]Søren Skafte er økonom, cand.polit., og har haft en lang karriere som embedsmand i centraladministrationen, bl.a. som departementschef i Energiministeriet.
Han har også haft poster i EU-direktoratet og i Fødevareministeriet, og han var i en periode udsendt som Danmarks repræsentant ved FN’s fødevareorganisation, FAO, i Rom. Hans kommentarer og analyser er altid baseret på fakta.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”40px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4571″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4347″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5031″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.