”Der er ikke nogen at ansætte, så det er umuligt at drifte”, siger Peter Emil Nielsen, som er ejer af den københavnske restaurantkæde Palæo, til Politiken.
Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.dk
Normalt plejede restaurantejeren at få mellem 30 og 80 ansøgninger, men de sidste to uger har han på fem opslag kun fået 15 svar.
– Det er fuldstændig vanvittigt. Der er ikke nogen at ansætte, så det er umuligt at drifte, siger han.
Da genåbningen af restauranter og caféer blev meldt ud, modtog han 16 opsigelser indenfor 48 timer, og efter hele fem måneder på lønkompensation ramte opsigelserne hårdt.
– Det er fuldt ud lovligt, men nedlukningen har kostet mig ekstremt mange penge, fortæller Peter Emil Nielsen og fortsætter:
– Lønkompensationerne er skruet sådan sammen, at jeg selv har betalt 20 procent af lønningerne under lockdown. Og nu står jeg så uden nogen at ansætte.
Han fortæller, at det går ud over hans andre ansatte, og at det betyder, de er nødsaget til at holde nogle afdelinger lukket.
– I Fields har vi ikke haft åbent endnu, for der har ikke været nogen ansatte at sende derud, men fordi vi i princippet godt kan åbne, får vi ikke fuld kompensation for faste udgifter. Så pengene fosser bare ud. Det er en kæmpe hovedpine!
– Det umuliggør ansættelsesprocessen, at de kan tjene meget bedre som podere, og man fjerner så mange fra den sædvanlige arbejdspulje, fortsætter han.
Peter Emil Nielsen ser de mange nye tjanser som podere og de høje lønninger i testcentrene som årsagen til de få ansøgninger. Han føler sig desuden overbevist om, at flere af hans tidligere medarbejdere har iført sig de blå plastikhandsker.
I Region Hovedstaden er det firmaet Copenhagen Medical der udbyder kviktests.
De har 8.500 ansatte, hvoraf størstedelen er unge og studerende, der som podere tjener 187 kr. plus aften- og weekendtillæg.
Peter Emil Nielsen fortæller herefter, at det godt ville kunne lade sig gøre at åbne hans andre afdelinger, men det ville kræve en helt ny forretningsplan.
– Min situation er fuldstændig ændret af, at det generelle bundniveau for løn nu er højere. Jeg ville skulle komme op på en bundløn på 190 kroner. Det ville slet ikke kunne lade sig gøre.
– Skulle jeg udbetale mere i løn, ville det kræve, at jeg – og hele branchen – skulle ændre priserne på menukortet. Men mit forretningsgrundlag kan jo ikke bare ændres fra den ene dag til den anden på baggrund af, at folk har en anden forventning til, hvad de får i løn. Sådan hænger verden ikke sammen.
– Hvis den gjorde, ville jeg gøre det, men hvis jeg lige pludselig begynder at tage 160 kroner for en salat i stedet for 130, ville folk så komme?
– Det tror jeg ikke.
