Dagens afstemning: Hvem fra blå blok kan slå Mette Frederiksen?

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Socialdemokratiet står stadig stærkt i meningsmålingerne. Men hvem fra blå blok kan vælte Mette Frederiksen af pinden? Giv dit besyv med i dagens afstemning her.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 
I den seneste meningsmåling fra Voxmeter står regeringspartiet Socialdemokratiet stadig til over 32 procent af stemmerne. 
Samtidig fører rød blok fortsat an med 54,5 procent af stemmerne mod blå blok, der samlet står til 45,1 procent.
Dog er der alligevel brudt en ny debat ud om, hvem der skal være blå bloks statsministerkandidat og forsøge at vælte statsminister Mette Frederiksen af pinden til næste folketingsvalg.
Det skyldes, at Konservative for første gang i flere årtier nu står til at blive større end Venstre og dermed det største borgerlige parti. 
Konservative står således til at få 14,6 procent af stemmerne, mens Venstre står til blot 12,1 procent.
Derudover er også Nye Borgerlige ved at hale ind på Venstre, om end partiet med 8,5 procent ligger en del bagud ift. de to største borgerlige partier.
Det har fået flere analytikere og kommentatorer til at spekulere i, om den konservative partiformand Søren Pape Poulsen i virkeligheden er den sande statsministerkandidat for blå blok.
Læs bl.a. her.
Men hvem tror du vil være bedst til at udfordre statsminister Mette Frederiksen ved et kommende valg? 
Giv dit besyv med i afstemningen herunder.
Del gerne afstemningen på sociale medier, så endnu flere kan give deres besyv med.[/vc_column_text][vc_column_text]
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?