Dagens afstemning: Skal der åbnes op for idrætslivet?

Foto: Jackie Hutchinson/Unsplash

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Mener du, at der skal åbnes op for idrætslivet igen? Giv din mening til kende i dagens afstemning her.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 
Stadigt flere danskere mistrives fysisk og mentalt under nedlukningen. De danske idrætsforbund mener, at en genåbning af idrætslivet kan hjælpe på dette problem. 
Derfor har de på vegne af deres 1,9 millioner medlemmer skrevet et åbent brev til Folketinget og regeringen, hvor de opfordrer til at åbne op for idrætslivet igen.
Forbundene glæder sig over, at der er kommet gang i den udendørs idræt igen. Men det er langtfra nok, mener de. Derfor vil de også have genåbnet den indendørs idræt.
– Der er åbnet op for udendørs idræt, og det er rigtig godt og vigtigt, men størstedelen af DIF’s 1,9 millioner medlemmer dyrker idræt indendørs, så vi mangler fortsat at få samlet utrolig mange op.
– Vi er klar til at levere medicinen mod den mentale og fysiske mistrivsel, og vi skal i gang nu, hvis skaderne skal minimeres.
– Sæt os i gang!, lyder det fra idrætsforbundene i det åbne brev.
Idrætsforbundene fremhæver en række undersøgelser, der bl.a. viser, at 9 ud af 10 børn og unge ikke har bevæget sig nok under den anden nedlukning, og at 40 procent af de unge føler sig ensomme.
Samtidig påpeger de, at der hvert år dør 6.000 danskere som en konsekvens af fysisk inaktivitet. 
Forbundene frygter, at den fortsatte nedlukning kan føre til mere fysisk og mental mistrivsel og i yderste konsekvens flere dødsfald.
Hvad mener du? Er det på tide, at der bliver åbnet op for den indendørs idræt igen? Giv din mening til kende i afstemningen herunder.
Del gerne afstemningen på sociale medier, så endnu flere kan give deres besyv med.[/vc_column_text][vc_column_text]
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?