Dansk Erhverv: Kammeradvokatens monopol skal brydes

Når statens aftale med Kammeradvokaten skal genforhandles til efteråret, bør der gives plads til konkurrence fra andre advokatfirmaer, mener erhvervslivet.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Den private advokatvirksomhed Poul Schmith har i en årrække været statens advokat og har dermed ret til titlen Kammeradvokat. Det er en god forretning at betjene staten: Poul Schmith er blevet en af landets allerstørste advokatvirksomheder, og i 2018 havde virksomheden således indtægter på 480 millioner kroner alene ved at betjene staten.
Poul Schmith-advokaterne har stort set monopol på denne service, men nu skal det monopol brydes, mener Dansk Erhverv, som er en interesseorganisation for store dele af erhvervslivet.
”Vi arbejder hele tiden på at sikre en velfungerende konkurrence,” siger Daniel Møller Jensen, som er politisk konsulent i Dansk Erhverv, til Indblik.net.
”Der skal til efteråret forhandles ny kammeradvokataftale i Finansministeriet, og i den anledning opfordrer vi til at skabe fair og lige konkurrence,” siger han.
Dansk Erhverv har udarbejdet fire forslag til, hvordan der kan etableres konkurrence om advokatydelser til staten:
1. Etablering af udbud på de forskellige sagsområder/typer rådgivning, så flere advokatfirmaer kan give tilbud. Kontrakten bør gælde i mindst fire år af hensyn til advokatfirmaets kompetenceopbygning og ressourceallokering.
2. Nedsættelse af en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan staten bedre kan styre forbruget af Kammeradvokaten og blive bedre til at købe juridiske ydelser generelt.
3. Der skal iværksættes en målrettet informationsindsats for at udbrede kendskabet til, hvordan man køber ind hos andre advokater end Kammeradvokaten. Målet er at ændre den kultur og de indkøbsvaner, der gør sig gældende i de enkelte statslige institutioner.
4. Det private advokatfirma Poul Schmith har via sin status som statens ”husadvokat” eneret til at bruge titlen Kammeradvokat. Dette kvalitetsstempel giver en åbenbar og urimelig konkurrencemæssig fordel. Advokatfirmaet Poul Schmith skal derfor ikke længere kunne kalde sig Kammeradvokaten.
Dansk Erhverv håber på, at udspillet kan få så bred politisk opbakning, at ordningen bliver ændret, og der indføres konkurrence.
”Nu er der altså mulighed for regeringen og de øvrige partier i Folketinget at sikre fair og lige konkurrence omkring statens juridiske opgaver,” siger Daniel Møller Jensen, Dansk Erhverv.
”Det bør være i alles interesse på tværs af partier, at vi undersøger, hvor vi får den bedste juridiske assistance for vores skattekroner. Det gør vi ved at lade flere virksomheder byde ind på statens juridiske opgaver.”
Kammeradvokataftalen har flere gange været til politisk behandling, men hidtil er det ikke lykkedes at indføre konkurrence. Og lektor, dr.jur. Frederik Waage, SDU, som har skrevet doktorafhandling om Kammeradvokaten, tvivler på, at det vil ske denne gang.
”Med kammeradvokataftalen undgår man i vid udstrækning interessekonflikter, fordi Kammeradvokaten har valgt side, ligesom Kammeradvokaten har opnået en meget høj grad af specialistviden inden for offentlig ret,” siger han til Indblik.net.
”Det er desuden uomtvistet, at kontoret generelt er kendt for et højt fagligt niveau, og ved domstolene er der generelt stor respekt om både Advokatfirmaet Poul Schmith og betegnelsen Kammeradvokaten.”
Frederik Waage slutter:
”Blandt andet skal disse fortrin afvejes over for ordningens ulemper, og selvom Retsudvalget har fået en markant kritiker af ordningen som formand (Preben Bang Henriksen fra Venstre, red.), har den hidtidige politiske vurdering hos et flertal af Folketingets partier været, at kammeradvokataftalens fordele opvejer ulemperne.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]