Forfatteren Carsten Flink mener, at man i offentlige parker bør male nogle af bænkene lysegrønne i et forsøg på at gøre op med ensomhed.

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk 

Carsten Flink er mest kendt for sin populære letlæsningsserie til børn om drengen Alvin. Men børnebøger er ikke det eneste, som forfatteren beskæftiger sig med. 

For nyligt kunne man i Politiken læse et debatindlæg, hvor Flink kommer med et lidt alternativt forslag til, hvordan vi i Danmark skal bekæmpe ensomhed.

Det kommer sig af, at Flink gik rundt i adskillige københavnske parker, når han skulle få sin søn til at falde søvn i barnevognen. På disse ture opdagede han, at folk – inklusiv ham selv – ofte vælger en tom bænk i stedet for at sætte sig et sted, hvor der allerede sad en. 

Det er noget, som Flink mener, at der bør gøres noget ved. 

– Hvis en håndfuld bænke i Frederiksberg Have, Kongens Have, Botanisk Have, Søndermarken m.fl. blev malet lysegrønne og kaldt ’snakkebænke’, havde jeg så sat mig der? Turde jeg det? Ja, så helt klart! Så ville jeg sætte mig der og være åben for det spontane møde mellem mennesker. Hvor kunne det være spændende. Det kunne udvikle sig fra smalltalk om vind og vejr til dybe eksistentielle samtaler, skriver han.

Efterfølgende påpeger han, at hver tiende dansker føler sig ensom, hvilket han mener, er et argument for, at det ikke blot er Flink selv, der ville vælge en “snakkebænk”, men også mange andre. Han ser selv “snakkebænkene” som et modstykke til DSBs stillekupeer. 

– Det, jeg glæder mig mest til ved bænkene, er mødet med mange forskellige slags mennesker. At få mulighed for at snakke og udveksle på kryds og tværs af aldre og samfundslag. Det bliver spændende at få indblik i livet for den unge studerende fra provinsen, den hjemløse, den pensionerede slagtermester eller markedschefen fra San Francisco. Det uformelle og uforpligtende møde, som næsten ikke kan undgå at sætte spor.

Forfatteren ser lige nu et særligt behov for offentlige steder, hvor folk kan møde hinanden, skriver han.