I 2021 var reduktionen ifølge Energistyrelsen reelt kun på 41%, så der er lang vej, og ikke mindst Klimarådet bekymrer sig meget. Der bør sættes mere fart på udbygningen af sol- og vindkraft, og industrien og landbruget bør udsættes for nogle vidtgående indgreb, så de kan få gang i reduktionerne.

Desværre er situationen meget værre, hvis man kigger nøjere på, hvordan Danmark har opnået de hidtidige reduktioner. Der er tre hovedelementer: Vindmøller, solceller og brug af biomasse. Alle tre anses for at være ”vedvarende energi” og eventuelle udledninger af CO₂ i den forbindelse tæller ikke med i klimaregnskabet.

Biomasse er et bredt begreb. Det kan være energiafgrøder på markerne, hvor man dyrker f.eks. majs eller soja med henblik på fremstilling af flydende brændsel, der jo bl.a. bruges som tilsætning til motorbenzin. En anden mulighed er fremstilling af biogas, som primært baseres på affald, f.eks. gylle, industriaffald, halm, m.v.

Men det store bidrag til Danmarks klimamål kommer fra simpel afbrænding af træ i kraftvarmeværker. Træet kommer dels som flis, hvilket ofte er rester fra fremstilling af såkaldt gavntræ, dvs. træ til bygninger, møbler, paller, kasser og alle mulige andre ting. Flisen stammer fra bark, grene og skæve eller krogede dele af stammerne og kan betragtes som et affaldsprodukt. Men Danmark bruger også store mængder af træpiller, hvor man skærer hele træer op og i maskiner omdanner dem til piller, der er nemme at fyre med.

Danmarks Statistik fortæller, at i 2021 udgjorde biomasse op til 2/3 af vores såkaldte vedvarende energi. Sol og vind tegnede sig for mindre end én tredjedel. Fig. 1 viser fordelingen, og man ser, at den såkaldte faste biomasse, dvs. primært træ, udgør over 20% af vores samlede energiforbrug.

Afbrænding af træ giver naturligvis anledning til en udledning af CO₂, og da energiindholdet i træ ikke er så højt som f.eks. kul, så giver træet faktisk et lidt større udslip pr. energimængde produceret end kul, og både olie og naturgas ligger langt lavere (tabel 1). Hvis vi således skulle se på CO₂-udledningen her og nu, så kunne vi opnå den største reduktion ved straks at erstatte træpillerne og -flisen med olie eller gas i vores kraftvarmeværker.

Men som sagt betragtes biomasse i alle tilfælde som ”klimaneutral”. Fordi træerne – i hvert fald i teorien – vil blive erstattet af nye træer, der genopsuger al CO₂-en, er der ikke nogen nettoudledning af drivhusgassen. Men denne genvækst af træ kan vare mange år, og i mellemtiden står vi i hvert fald midlertidigt med en ekstra mængde CO₂ i atmosfæren, hvilket bl.a. IPCC har bekymret sig meget over.

Men værre er det, at den globale efterspørgsel efter træpiller nu er så stor, at man i mange lande har grebet til at fælde skove fra en ende af uden at spekulere på genplantning. Der er alt for mange penge på spil. Så den udstrakte brug af træ til fyring er alt andet end ”klimaneutral”.

Både IPCC og Klimarådet har kigget på, hvor meget biomasse, man egentligt kan tillade sig at bruge pr. indbygger i Verden. Her ser man på den årlige tilgængelige tilvækst af træer og planter og når frem til en given energimængde pr. borger, 10 gigajoule. Danmarks forbrug af biomasse ligger p.t. oppe omkring 30. Det er det tredobbelte af, hvad man kan betragte som ”bæredygtigt”. Det ville dog i princippet være ok, hvis andre lande så undlod at bruge deres ration af biomasse.

Men det kolliderer med hovedtanken bag Danmarks klimamål. Danmarks samlede udledninger af CO₂ er kun en promille af de globale. At vi nedbringer vores udledninger med 70% har således absolut ingen indflydelse på det globale klima. Men det er heller ikke derfor, vi gør det. Vores mål er at være foregangsland for hele Verden. Vi skal vise, at man kan reducere udledningerne og dermed inspirere andre lande til at følge trop – og derved redder vi klimaet! Men så kan det bare ikke nytte noget, at vi bruger metoder, som de andre ikke kan kopiere. Hvis alle lande i hele Verden skruede deres biomasseforbrug op på vores niveau, ville der snart ikke stå et eneste træ tilbage på Jorden.

De danske energiselskaber påstår hårdnakket, at alt det træ, de importerer til afbrænding, er forsynet med certifikater, der viser, at det er ”bæredygtigt”. Det er så kraftigt modsagt, bl.a. af miljøbevægelser og sagkyndige i de lande, hvor træerne er blevet fældet. Der er alt for mange penge involveret, og papir er taknemmeligt og let at fremstille til lejligheden.

En om muligt endnu mere ildevarslende udvikling her på det sidste er, at energiselskaberne, i deres sult efter træpiller, nu er begyndt at kaste sig over gavntræ, dvs. det træ, der egentligt skulle bruges til at bygge noget af. Bl.a. pallefabrikanter har råbt vagt i gevær, de får sværere og sværere ved at skaffe deres træ, og priserne er på himmelflugt.

Her er vi så for alvor ude på et skråplan. Den klimamæssige fidus ved gavntræ er netop, at CO₂-en forbliver i træet i meget lang tid og derved ikke bidrager til atmosfærens indhold. Men hvis man nu i stedet brænder træet, slipper CO₂-en ud, og så har det i hvert fald ikke bidraget til at opfylde noget klimamål.

EU rører på sig, der er diskussioner i Bruxelles om, hvorvidt afbrænding af nyfældet træ fortsat skal betragtes som ”klimaneutral”. Her er man dog oppe i mod stærke kræfter, der bestemt ikke ønsker at lave noget om. Blandt modstanderne er naturligvis den danske regering.

Afbrænding af træ er alt i alt en meget tvivlsom affære. Men den er et helt centralt og uundværligt element i den danske klimapolitik. Skulle det en dag blive besluttet, at træ ikke mere kan betragtes som ”klimaneutralt”, så vil den danske klimapolitik kollapse. Det vil blive helt umuligt at nå vores klimamål. – Og det vil nok ikke være det værste, der kunne ske.