Dansker stopper som formand for Norwegian efter to år

Erhverv, Nyhedsblog

Dansker stopper som formand for Norwegian efter to år

Danske Niels Smedegaard, der tidligere har været topchef for rederiet DFDS, har siden 2019 været bestyrelsesformand for Norwegian.

Men snart er det slut. Når luftfartsselskabet 4. juni holder generalforsamling, forlader han nemlig bestyrelsen, oplyser Norwegian i en meddelelse.

Han ser nu ud til at blive afløst af Svein Harald Øygard. Det er i hvert fald, hvad Norwegian anbefaler, bliver udfaldet af generalforsamlingen.

Smedegaard har i en periode været midlertidig chef for den islandske centralbank og har i mange år været ansat i konsulenthuset McKinsey.

– Siden generalforsamlingen i 2020 har nomineringsudvalget haft møder med nye store aktionærer, bestyrelsesmedlemmer og ledelsen.

– Som en del af deres overvejelser har nomineringsudvalget understreget, at bestyrelsesmedlemmer har relevante kompetencer og erfaringer og sikrer kontinuitet blandt medlemmerne, lyder det i indkaldelsen.

Fremover bliver det altså ikke Norwegian, Niels Smedegaard skal udstikke retningen for. Helt ude af bestyrelsesverdenen er han dog ikke.

Han er en del af bestyrelsen i DSV Panalpina og samtidig formand for den danske servicekoncern ISS.

Norwegian har ligesom resten af luftfartsbranchen været hårdt ramt af corona, som har lagt verdens lufthavne øde hen.

Allerede inden virusudbruddet var Norwegian dog tynget af høj gæld, hvilket har sendt selskabet ud i en kamp for overlevelse.

Men den har Norwegian trukket sig sejrrigt ud af, og onsdag trådte selskabet formelt ud af konkursbeskyttelse.

Det skyldes blandt andet, at en række store investorer har spyttet flere penge i den slunkne kasse. Den norske stat har også stillet et lån til rådighed.

Det er dog et noget andet Norwegian, som rejser sig fra asken. Nu vil fokus primært være på flyruter med udgangspunkt i Skandinavien og til destinationer i Europa.

Det betyder også, at medarbejderstaben er indskrænket voldsomt. Inden krisen var selskabet omkring 10.000 ansatte, mens man i fremtiden forventer at være en tredjedel.

/ritzau/

ANDRE KORTE NYHEDER

USA tager kontrol med iranske medier som led i sanktioner

USA’s regering har taget kontrol med to statskontrollerede iranske mediers hjemmesider, Press TV og al-Alam.

Det fremgår af meddelelser på siderne, hvor der står, at siden “er blevet beslaglagt af USA’s regering”.

Der er henvisninger til USA’s love om sanktioner, og nederst figurerer de officielle segl fra USA’s handelsministerium og forbundspolitiet FBI.

Det er ikke officielt bekræftet fra amerikanske myndigheder, at de har taget kontrollen med de iranske mediers hjemmesider.

Men kilder i USA’s justitsministerium antyder over for nyhedsbureauet Reuters, at ministeriet vil komme med en udtalelse om sagen senere tirsdag.

Al-Alam skriver på beskedtjenesten Telegram, at de amerikanske myndigheder har lukket dens hjemmeside.

Også tv-kanalen al-Masirah, der tilhører houthi-bevægelsen i Yemen, har en tilsvarende meddelelse på sin hjemmeside om, at den er overtaget af USA.

En anden statslig tv-kanal i Iran, IRIB, der ejer tv-stationen al-Alam, rapporterer, at andre hjemmesider også er blevet overtaget af USA’s myndigheder.

Blandt dem er en arabisksproget religiøs kanal og en palæstinensisk tv-kanal.

IRIB beskylder USA for at undertrykke ytringsfriheden og have slået sig sammen med Israel og Saudi-Arabien om at “blokere modstandsbevægelsens medier, der afslører forbrydelser begået af USA’s allierede i regionen”.

Det er ikke første gang, at USA tager kontrol med iranske domæner på nettet.

Det skete også i oktober sidste år, hvor i alt 92 hjemmesider, der blev brugt af den iranske revolutionsgarde, blev beslaglagt.

USA’s justitsministerium begrundede det dengang med, at siderne spredte misinformation til USA og lande i Europa, Mellemøsten og Sydøstasien.

/ritzau/AFP

Sverige udelukker Huawei af hensyn til sikkerhed

Det kinesiske teleselskab Huawei får ikke lov at være med i udbygningen af 5G-nettet i Sverige.

Det har en svensk domstol afgjort tirsdag. Dermed holder den fast i et forbud mod, at Huawei sælger 5G-udstyr i landet.

I oktober forbød den svenske post- og telestyrelse Huawei at levere 5G-udstyr til svenske mobilselskaber. Det er dette forbud, som den kinesiske telegigant ville have afprøvet i retten.

Domstolen henviser til sikkerhed som en tungtvejende grund.

– Forvaltningsdomstolen har taget med i overvejelserne, at det kun er Sikkerhedspolitiet og forsvaret, der sammen har et helhedsbillede, når det gælder sikkerhedssituationen og trusselsbilledet mod Sverige, skriver retsformand Ulrika Melin i en pressemeddelelse.

Dermed ser Huaweis håb om at kunne komme tilbage på det europæiske marked ud til at være slukket.

Flere europæiske regeringer har blokeret kinesiske leverandører i at deltage i udbygningen af det nye 5G-netværk.

Det er blandt andet sket efter pres fra USA, der hævder, at selskaber som Huawei og ZTE udgør en sikkerhedstrussel. Bekymringen går på, om kinesiske virksomheder hjælper staten med at indsamle efterretninger om borgerne.

I Storbritannien blev det sidste år besluttet, at udstyr fra Huawei skulle være udfaset fra 5G-netværket i 2027.

Huawei har hele tiden fastholdt, at selskabet ikke har forbindelser til Kinas regering.

– Der er ikke nogen konkrete beviser fra myndighederne, alt er baseret på antagelser, siger Kenneth Fredriksen, der er Huaweis direktør i Norden.

/ritzau/TT

155 nye coronatilfælde i Danmark – 15 færre indlagte

Der er det seneste døgn registreret 155 nye coronatilfælde i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) tirsdag.

Ingen personer er døde med coronavirus det seneste døgn.

Antallet af indlagte falder med 15 til 67. Det tal har ikke været så lavt siden 20. september.

Af de indlagte er 18 på intensivafdeling. Det er én mere end mandag. 13 af de indlagte på intensivafdeling er forbundet til en respirator.

Det er tredje dag i træk, at antallet af nye smittetilfælde er under 200.

Der er foretaget 71.648 PCR-test de seneste 24 timer, hvilket giver en positivprocent på 0,22.

Det går den rigtige vej med smitten i Danmark, mener Eskild Petersen, som er adjungeret professor i infektionssygdomme ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Derfor er det tid til at planlægge den fremtidige epidemihåndtering, mener han.

– Vi skal bruge de næste uger og måneder på at lægge en strategi for efteråret. Det store problem er, at Delta-varianten spreder sig i England, hvor det nu er over 90 procent af de nye smittetilfælde, der er af Delta-varianten, siger han.

Flere end tre millioner danskere har påbegyndt vaccination, mens over 1,6 millioner danskere er færdigvaccinerede.

Det begynder at vise sin effekt i smittetallene, mener Eskild Petersen.

Kun 12,4 procent af de seneste syv dages smittetilfælde er sket ved personer over 50 år, hvor 91,6 procent har påbegyndt vaccinationen og 50,7 procent er færdigvaccinerede.

– Jeg vil tro, der er begyndt at komme en vaccineeffekt i den aldersgruppe, siger han.

402.568 personer har fået foretaget lyntest det seneste døgn. Positive lyntest indgår ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

/ritzau/

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

De sidste danske soldater forlader tirsdag eftermiddag Afghanistan og rejser hjem til Danmark.

Det sker efter knap to årtiers dansk tilstedeværelse i landet.

Soldaterne har været en del af en Nato-ledet mission, som nu ophører. Styrkerne trækkes hjem, efter at USA besluttede at trække sine styrker hjem.

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) er der ikke længere behov for soldater i Afghanistan.

– Vi kan ikke blive ved med at have en militær tilstedeværelse alle steder i verden, hvor der ikke er demokrati, eller hvor deres samfund bygger på noget, som vi i de vestlige lande er uenige i, siger hun.

I april gav Folketinget mandat til, at regeringen kunne indlede tilbagetrækningen.

Gennem de seneste 20 år i Afghanistan er 37 danske soldater faldet, mens syv er døde som følge af sygdomme, ulykker eller anden årsag.

Danmark er et af de lande, der har haft flest faldne per indbyggertal.

Samlet har der været 12.000 udsendte siden januar 2002.

I starten var det en militær operation for at bekæmpe al-Qaeda, men i 2014 overgik det til at være en støttende mission.

Militæranalytikere har påpeget, at det er lykkes at slå ned på den militante bevægelse, men at det overordnede mål med at sikre et stabilt land er mislykkedes.

Siden begyndelsen af maj, hvor USA og forsvarsalliancen Nato påbegyndte tilbagetrækningen af soldater, har Taliban taget kontrol over flere og flere distrikter i Afghanistan ifølge lokale embedsmænd.

Forsvarsministeren afviser, at den danske indsats har været spildt, når Taliban kan erobre store områder, kort efter at koalitionen er begyndt at trække sig ud.

– Nej, det er det ikke, men først og fremmest vil jeg bruge denne her mulighed til at takke alle danske soldater, som har været en væsentlig forudsætning for, at vi stadig kan leve trygt og sikkert her i Danmark.

– Det ændrer ikke på, at der stadig er udfordringer i Afghanistan, og der er bekymringer om, hvordan fremtidens Afghanistan kommer til at se ud, siger hun.

Beslutningen om at hente soldaterne hjem er kommet i kølvandet på USA’s udmelding om, at alle amerikanske styrker skal være ude af Afghanistan inden 11. september.

Det er 20-årsdagen for terrorangrebet mod USA, som førte til den såkaldte krig mod terror og invasionen af Afghanistan.

/ritzau/

Minister indrømmer: Penge fra mulig landbrugssvindel går nok tabt

Mulig millionsvindel med landbrugsstøtte skal nu undersøges, men fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) siger på forhånd, at det kan blive svært at kræve penge tilbage – også selv om de er udbetalt uberettiget.

Det skriver Jyllands-Posten.

Som led i en oprydningsplan, udløst af hård kritik fra Rigsrevisionen, vil Rasmus Prehn have gennemgået syv års tilskud for potentielt flere milliarder kroner.

Det skal sikre, at landmænd gennem kunstige ansøgninger ikke har fået for meget i landbrugsstøtte. Er reglerne omgået, skal der om muligt rejses krav om tilbagebetaling.

– Hvis der er den mindste mulighed for at komme efter dem, der har snydt, så skal vi selvfølgelig det, siger Rasmus Prehn til Jyllands-Posten.

For nylig fastslog Rigsrevisionen, at Landbrugsstyrelsens mangelfulde kontrol med udbetaling af landbrugsstøtte i årevis har gjort det muligt at opnå ekstra tilskud ved at splitte en landbrugsbedrift op i flere cvr-numre.

Ifølge Rigsrevisionen er der givet 448 millioner kroner i støtte til landmænd, der kan have omgået reglerne og opnået en “uretmæssig fordel” på mindst 31,6 millioner kroner.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor på Aalborg Universitet med speciale i økonomistyring, skal det tal ses som et konservativt estimat.

– Der er formentligt flere sager end det, siger han.

Rasmus Prehn nedtoner forventningerne til at få penge tilbage, da forældelsesfrister og anden jura kan gøre det svært i praksis at kradse uberettiget støtte ind.

– Det kan blive rigtigt, rigtigt svært, siger han.

Venstre mener som udgangspunkt kun, at støtte skal kræves tilbage, hvis der er tale om bevidst fusk med støttemidler.

– Er en landmand blevet bevilget et tilskud, så er man sædvanligt i god tro. Og hvis systemet har klokket i det, så må systemet – og dermed staten – betale, siger landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Efter forlig: 28 Godhavnsdrenge stævner staten for millioner

28 tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn stævner staten for samlet 8,4 millioner kroner. Det skriver Jyllands-Posten.

De søger hver om en godtgørelse på 300.000 kroner efter at være udsat for misrøgt på børnehjemmet i 1960’erne.

I februar blev 17 andre Godhavnsbørn tilkendt 300.000 kroner hver i godtgørelse af staten for misrøgt efter at have indgået forlig.

De tidligere børnehjemsbørns advokat, Mads Pramming, undrer sig over, at staten ikke bare udbetaler godtgørelsen med det samme.

De 28 drenge har nemlig boet på Godhavn i samme periode som de 17, der allerede har fået godtgørelse, siger han til avisen.

– Staten har lagt sig fladt ned og sagt undskyld, og alligevel vælger man at tvinge sagen i gennem retssystemet, siger advokaten.

De 17 Godhavnsbørn, der tilbage i februar fik tilkendt godtgørelse, stævnede staten i 2020.

Det skete, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i 2019 kort efter sin valgsejr som den første statsminister undskyldte for den behandling, en stor gruppe børn blev udsat for på børnehjem i 1960’erne og 1970’erne.

Ministre under både Helle Thorning-Schmidts (S) og Lars Løkke Rasmussens (V) regeringer har ikke villet give en officiel undskyldning. Det gjorde Mette Frederiksen, og derefter kom stævningen.

De kummerlige forhold og overgreb, som børn på børnehjem som Godhavn blev udsat for, var længe ukendt i den brede offentlighed.

I 2005 afdækkede en DR-dokumentar dog overgrebene. Og i 2010 viste en rapport, at drenge på Godhavn i årtier var blevet udsat for fysisk og psykisk vanrøgt, medicinske forsøg og seksuelle overgreb.

I organisationen Børns Vilkår er man uforstående over for, at staten ikke – som med de 17 i første runde – har ønsket at indgå et forlig om en godtgørelse til de 28 tidligere Godhavns-børn i anden runde.

– Vores vurdering har været, at den her sag slet ikke skulle føres ved en domstol, men bare følge i slipstrømmen på den tidligere sag, siger juridisk seniorrådgiver Ingrid Hartelius Dall til Ritzau.

– De 28 tidligere anbragte har været der i samme periode som de 17 første. Forholdene er fuldstændig tilsvarende, siger hun.

– At de først melder sig i anden runde skyldes enten, at de først nu er blevet klar over muligheden for at søge godtgørelse. Det kan også være, at de har skullet tage et langt tilløb, fordi det at stå frem og fortælle noget, man har undertrykt så længe, er en stor beslutning, siger seniorrådgiveren.

Organisationen er bisidder for de tidligere Godhavns-børn. Yderligere en håndfuld sager fra anbragte på Godhavn ligger nu til vurdering hos Børns Vilkår.

/ritzau/

EU ophæver restriktioner på rejser fra USA

EU’s medlemslande er onsdag enige om, at folk i USA og flere andre lande igen skal kunne tage på rejser til Europa oven på coronakrisen.

Det oplyser det portugisiske EU-formandskab.

Der blev nikket ja til det fra de 27 medlemslandes ambassadører.

Ud over USA er Albanien, Libanon, Nordmakedonien, Serbien og Taiwan sat på en liste over lande, hvor restriktioner fjernes for ikke-nødvendige rejser. Det kommer også til at gælde regionerne Hongkong og Macau i det kinesiske område, hvis deres rejserestriktioner ophæves for EU-borgere.

De nye lempelser vil træde i kraft i løbet af de kommende dage.

De enkelte EU-lande kan stadig kræve af alle rejsende udefra – også fra de lande, hvor der lempes – at de skal møde op med en negativ coronatest eller skal gennemgå en periode med karantæne.

I forvejen er der otte lande på EU’s positivliste: Australien, Israel, Japan, New Zealand, Rwanda, Singapore, Sydkorea og Thailand.

Om dem anbefaler EU-landene, at alle tilbageværende restriktioner gradvist fjernes.

EU lukkede i marts 2020 sine grænser for ikke-nødvendige rejser. Det var på det tidspunkt, hvor smitten med covid-19 spredte sig med stor hast i Europa og rundt om i verden.

Siden har EU ført og opdateret en liste over lande uden for Europa, hvis borgere har ret til at rejse ind i EU.

/ritzau/Reuters

Kommunaldirektør hjemsendt: Misbrugte kommunens kreditkort til private indkøb

Den øverst ansvarlige embedsmand i Greve er fritaget for tjeneste. Det er udfaldet af et ekstraordinært byrådsmøde mandag aften.

Det sker som en konsekvens af private indkøb foretaget via et kreditkort udstedt af Greve Kommune.

Kommunaldirektør Claus Thykjær har erkendt, at han har brugt kommunens kreditkort privat til blandt andet biletter til ishockey, indbetaling via MobilePay-tjenesten samt indkøb for 2300 kroner.

– Begrundelsen er, at byrådet ikke længere har den fornødne tillid til kommunaldirektøren som overordnet ansvarlig for Greve Kommune, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Indkøbene blev foretaget i Rema1000, Irma og Circle K.

Fritagelsen blev udløst, efter at DR Nyheder har stillet kommunen spørgsmål til en række af privatindkøbene.

Hverken borgmester Pernille Beckmann (V) eller den hjemsendte kommunaldirektør ønsker at svare på, om privatindkøbene er den direkte årsag til hjemsendelsen.

Ifølge DR’s oplysninger er de private køb på kommunens regning årsag til beslutningen.

Direktøren har også erkendt at have brugt kommunens kreditkort privat i forbindelse med en konference, der blev afholdt i Nashville, USA.

Her betalte kommunen 1385 kroner for konferencebilletter til kommunaldirektørens hustru.

Ifølge kommunaldirektørens forklaring til DR er der i alle tilfælde tale om fejl, da han har forvekslet kommunens kreditkort med sit eget, private kort. Banken, der har udstedt kreditkortene, er den samme, har han forklaret.

Sagen er alvorlig, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, der er jurist og partner i firmaet Fraud React, der arbejder med økonomisk kriminalitet.

– Det er helt klart en skærpende omstændighed, at det er sket gang på gang på gang, altså det ser ud som om, at der er et eller andet system i det, siger Jakob Dedenroth Bernhoft til DR.

Kommunaldirektøren har tilbagebetalt sit private forbrug.

Han er fritaget for tjeneste, indtil byrådet træffer endelig beslutning.

/ritzau/

Studie: Coronavirus kom til USA langt tidligere end først antaget

Tidligere har der været fundet tegn på, at coronavirusset kom til USA, tidligere end man troede.

Nu har resultater fra et nyt studie bidraget med yderligere bevis for, at det rent faktisk er tilfældet. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Bag studiet står USA’s Nationale Institut for Sundhed (NIH), der har analyseret 24.000 blodprøver indsamlet fra frivillige i hele landet fra 2. januar til 18. marts 2020.

Perioden skal ses i det lys, at det første tilfælde med coronasmitte i USA først blev registreret officielt 21. januar 2020.

Via to forskellige testmetoder blev antistoffer mod coronavirusset fundet i ni af de frivilliges blodprøver.

Det er interessant, fordi antistoffer som regel dannes, efter man har været syg med coronavirus, eller efter at man er blevet vaccineret mod virusset.

De er kroppens forsvar mod at blive syg, hvis man bliver smittet med virusset.

Resultaterne fra NIH’s studie ligner dem, som USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) fandt frem til i en lignende undersøgelse i november.

/ritzau/

Coronasmitten falder fortsat: Antal smittede når nyt bundniveau

Smitten med coronavirus er fortsat nedadgående i Danmark.

Tirsdag er der registreret 222 smittetilfælde, hvilket er det laveste siden 6. september 2020. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

De seneste smittetilfælde er fundet via 81.080 PCR-test, som tages i halsen. Det er et lavere antal test end de seneste mange måneder.

Andelen af smittede – kendt som positivprocenten – er 0,27 procent, hvilket er blandt de laveste, der er registreret siden sidste sommer.

Tal fra Statens Serum Institut tirsdag viser, at 47,5 procent af befolkningen har påbegyndt vaccination. 26,1 procent er færdigvaccinerede.

Ud over PCR-test er der det seneste døgn foretaget 424.430 lyntest, som tages via næsen.

Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene. Derfor anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man tager en opfølgende PCR-test, hvis lyntesten er positiv.

På landets sygehuse er status tirsdag, at antallet af indlagte er faldet med en til 101. Her skal man – ligesom ved smittetallet – også tilbage til september for at finde et tilsvarende antal indlagte.

Indlæggelserne med coronasmittede er dykket med 90 procent sammenlignet med januar, hvor der var mest pres på landets hospitaler.

Der er det seneste døgn registreret et nyt coronadødsfald. Samlet har Danmark registreret 2527 dødsfald siden marts 2020.

/ritzau/

Storbritannien og Australien er enige om frihandelsaftale

Storbritannien og Australien er blevet enige om en frihandelsaftale.

Det oplyser Australiens handelsminister, Dan Tehan, ifølge nyhedsbureauet AP tirsdag morgen dansk tid.

Det er den første handelsaftale, som Storbritannien selv har forhandlet på plads helt fra bunden, siden landet forlod EU 31. januar 2020.

Aftalen ventes at blive offentliggjort senere tirsdag.

De sidste detaljer blev afklaret på et direkte møde mellem Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og Australiens premierminister, Scott Morrison, i London mandag.

– Begge ministre holdt i løbet af natten et positivt møde og har afklaret udestående problemer i forbindelse med FTA (frihandelsaftalen, red.), siger handelsminister Dan Tehan ifølge AP.

– Deres aftale er en sejr for jobskabelsen, virksomheder og frihandel, og den viser, hvad to liberale demokratier kan opnå, når de arbejder sammen.

Aftalen bliver set som et vigtigt skridt mod, at briterne senere kan slutte sig til den bredere frihandelsaftale CPTPP. Den omfatter 11 lande i Asien og stillehavsområdet.

Storbritanniens regering har det seneste år forhandlet en lang række frihandelsaftaler på plads. Men de har alle været fornyelser af aftaler, som briterne allerede var en del af via medlemskabet i EU.

Den nye handelsaftale ventes at give britiske og australske virksomheder lettere adgang til hinandens markeder.

Ifølge BBC spiste Boris Johnson og Scott Morrison mandag aften et ganske symbolsk måltid sammen. Det bestod af walisisk lam, skotsk laks og australsk vin.

Den britiske regering har flere gange kaldt handelsaftalen med Australien og et muligt medlemskab af CPTPP-aftalen en kæmpe mulighed for australske landmænd.

Men i landbrugsmiljøet er der ifølge BBC bekymring over, hvad aftalerne vil betyde for fødevarestandarder i Storbritannien.

Det skyldes, at australske landmænd må bruge hormoner, pesticider og foderstoffer, der er forbudt i Storbritannien.

/ritzau/

TDC-selskab siger farvel til administrerende direktør

TDC skifter ud i direktionen, da Michael Moyell Juul stopper som direktør for datterselskabet Nuuday per dags dato.

Det oplyser TDC i en pressemeddelelse.

Michael Moyell Juul bliver afløst af Jon James, der har mere end 20 års erfaring fra tele- og mediebranchen. Herunder fra Tele2, kabelselskabet Com Hem og Virgin Media.

Nuuday er den ene halvdel af TDC-koncernen, som sælger bredbånd, tv og telefoni.

Den består af ni selskaber – herunder YouSee, Telmore, Fullrate, Hiper, Eesy, TDC Erhverv.

Michael Moyell Juul har haft jobbet siden 2019 og været i TDC-koncernen i ti år.

– Jeg vil gerne takke Michael, der har været en vigtig bidragyder til TDC, siger administrerende direktør Henrik Clausen om skiftet.

– Det gælder ikke mindst som administrerende direktør for Nuuday i denne vigtige fase med at stabilisere forretningen og sætte den strategiske retning for fremtiden for at forberede Nuuday til at operere selvstændigt, siger han i en pressemeddelelse.

51-årige Jon James har overtaget jobbet hos Nuuday fra tirsdag. Han er britisk statsborger og bor i øjeblikket i Storbritannien. Han flytter til Danmark i løbet af sommeren.

/ritzau/

Coronasmitten styrtdykker: Laveste antal smittede i ni måneder

Det seneste døgn er der registreret det laveste antal nye danske coronatilfælde siden september.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) mandag.

I alt 237 personer er testet positive siden søndag. Det er det laveste siden 7. september, hvor der var 230 smittetilfælde hen over et døgn.

Det lave antal nye smittetilfælde skal ses i lyset af, at der er foretaget relativt få PCR-test siden søndag. De 237 smittetilfælde er fundet i 67.596 PCR-prøver, og det giver en positivprocent på 0,35.

– Hvis man kigger i et lidt længere perspektiv over de seneste 10-14 dage, så er der sket et markant fald i forekomsten af corona.

– Det, vi ser lige nu, er antagelig en sæsoneffekt, der er lidt større, end vi måske først havde ventet, siger lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen, Roskilde Universitet.

Med sæsoneffekten henviser han til, at virus har sværere ved at sprede sig, når vi opholder os mere udenfor.

– Man skal nok forvente yderligere et nøk nedad i virussets evne til at sprede sig, når sommerferien snart indtræder i skolerne, siger Viggo Andreasen.

Der er også blevet foretaget 243.403 lyntest siden søndag. Positive prøvesvar fra lyntest indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

Derfor anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man tager en opfølgende PCR-test, hvis lyntesten er positiv.

På landets hospitaler er der i øjeblikket indlagt 102 personer med coronavirus. Det er fire flere end søndag.

Af de 102 indlagte er 20 på intensiv, og af dem får 16 hjælp fra en respirator.

Yderligere én person er død med smitten i kroppen. Det betyder, at der nu er i alt 2526 dødsfald blandt smittede i Danmark under pandemien.

Myndighedernes vaccinationsindsats skrider fortsat fremad, og mandag er der mere end 2,7 millioner borgere – 46,6 procent – der har påbegyndt vaccination.

Dertil er mere end 1,5 millioner borgere færdigvaccinerede. Det svarer til 25,7 procent.

/ritzau/

Efter krænkelser af dansk luftrum: Danmark har haft alvorssnak med russisk ambassadør

Ruslands ambassadør i Danmark har mandag været til møde i Udenrigsministeriet for at forklare to russiske krænkelser af dansk luftrum nær Bornholm i fredags.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

Mødet fandt sted på foranledning af udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der mandag er til topmøde i militæralliancen Nato.

Her vil han drøfte krænkelserne af dansk luftrum med de andre landes udenrigsministre.

– At russiske kampfly hele to gange krænker dansk luftrum, er et alvorligt og uacceptabelt brud på alle gældende internationale normer og regler for militære flyvninger, siger Kofod i en pressemeddelelse.

– Det kan ikke tolkes som andet end en både skændig og fuldstændigt unødigt bevidst provokerende russisk handling. Derfor har vi fra dansk side også reageret klart, skarpt og prompte. Det er selvsagt også noget, vi vil drøfte videre med vores allierede, siger han.

Det er ikke Kofod selv, som har haft et møde ambassadøren, men derimod Udenrigsministeriets udenrigspolitiske direktør. Dette er normal praksis i sådanne sager.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad der præcist er blevet sagt til ambassadøren.

Forsvaret meddelte lørdag, at det havde sendt to F-16-kampfly til Bornholm, “hvorfra de skal håndhæve dansk suverænitet”.

Dagen før havde to russiske fly to gange krænket dansk luftrum ved Bornholm.

Der var tale om to russiske jagerfly af typen Sukhoi Su-30, der i tidsrummene klokken 11.08 til 11.10 og 11.40 til 11.42 fredag bevægede sig ind i luftrummet nær Christiansø.

De to russiske fly blev advaret om, at de var på vej ind i dansk luftrum, men makkede ikke ret. Flyene blev umiddelbart efter første indflyvning indhentet af danske F-16-fly, der også fulgte russerne under hele anden krænkelse.

Krænkelsen skete under afholdelsen af Natos årlige flådeøvelse Baltops i Østersøen. Derfor var omkring 40 skibe, 60 fly og 4000 soldater fra 18 lande samlet i området.

Rusland er tidligere fløjet ind over dansk luftrum. I august 2020 fløj et russisk kampfly efter et amerikansk B52-bombefly over Østersøen og ind over Bornholm.

/ritzau/

Kina reagerer skarpt på kritik fra G7-landene

Kina fordømmer mandag en fælles erklæring fra G7-landenes ledere, som i stærke vendinger kritiserer det kinesiske styre.

Styret i Beijing kalder G7-landenes kritik for “grov indblanding i Kinas interne anliggender,” og Kina opfordrer G7 til at stoppe “bagvaskelse af Kina”.

Kinas ambassade i London siger, at den er stærkt utilfreds med og stærkt imod bemærkninger om Xinjiang, Hongkong og Taiwan, da “kendsgerninger fordrejes”.

Kina siger, at erklæringen afslører “uhyggelige intentioner” hos nogle få lande såsom USA.

G7-landene langede i en erklæring fra weekendens topmøde ud efter krænkelser af menneskerettighederne i Kinas Xinjiang-region, hvor de muslimske uighurer undertrykkes massivt ifølge menneskerettighedsgrupper og uafhængige iagttagere.

Ifølge FN og rettighedsgrupper er op mod en million mennesker fra det uighuriske mindretal spærret inde i såkaldte genopdragelseslejre. USA betegner Kinas behandling af mindretallet som folkedrab.

Samtidig udtrykker G7 bekymring over “forværringen af demokratiske normer i Hongkong”. De store industrilande understregede også behovet for “fred og stabilitet” i Taiwanstrædet.

Også Kinas ageren under corona-pandemien kritiseres, da det internationale samfund må handle med “enhed og samarbejde – og ikke føre klike-agtig magtpolitik”.

I reaktionen hedder det, at “Kina er et fredselskende land, som vil fremme samarbejde, men der er også grænser”, hedder det videre i erklæringen fra ambassaden.

I Washington siger USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, at søndagens erklæring fra G7 “er et betydeligt skridt fremad i bestræbelserne på at imødegå og konkurrere med Kina i udfordringer som at sikre demokratiet under teknologikapløbet”.

/ritzau/Reuters

Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel slår sig sammen

Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel slår sig sammen og vil fremover hedde Sparekassen Danmark.

Det oplyser Jutlander Bank i en meddelelse til fondsbørsen.

Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank rangerer i dag som nummer 10 og 14 over de største danske banker, viser en opgørelse fra Finanstilsynet.

Den fusionerede bank vil have omkring 300.000 kunder og 1200 ansatte.

Banken vil få hovedsæde i Vrå, hvor Sparekassen Vendsyssel i dag holder til.

Bankerne oplyser, at der ikke vil komme fyringer i forbindelse med fusionen.

Der forventes nedlagte stillinger i forbindelse med sammenlægningen, men det vil primært være naturlige afgange – for eksempel pension eller jobskift.

Den fusionerede bank har store fonde i ejerkredsen. Det er målet, at man fremover vil kunne udbetale 100 millioner kroner om året til almennyttige og velgørende formål.

– Vores to pengeinstitutter passer rigtig godt sammen, siger Vagn Hansen, der er administrerende direktør i Sparekassen Vendsyssel.

– Sparekassen Danmark vil i kraft af de store fonde få den samfundsmæssige mest bæredygtige forretningsmodel, hvor en stor del af indtjeningen gives tilbage til de lokalsamfund, hvor pengene tjenes, siger han i en pressemeddelelse.

Fusionen er endnu ikke på plads, men ventes at falde i hak 1. september. Inden da skal en lang række formalia på plads.

Blandt andet skal bankernes ejere, de danske konkurrencemyndigheder og Finanstilsynet godkende fusionen.

På forhånd har mere end to tredjedele af aktionærerne i Jutlander Bank meldt ud, at de vil stemme for fusionen.

Direktionen i de to banker vil også lede den sammensmeltede bank. Det betyder, at direktør Vagn Hansen fra Sparekassen Vendsyssel og direktør Per Sønderup vil lede banken.

/ritzau/

Tesla-topchef kræver grønnere bitcoin for igen at bruge valutaen

Når kryptovalutaen bitcoin er blevet mere grøn, vil man igen kunne købe Tesla-biler med den.

Det skriver elbilselskabets topchef, Elon Musk, søndag på Twitter.

I februar meddelte Tesla til manges overraskelse, at selskabet nu ville tage imod bitcoin som betaling.

Men i maj skiftede Musk holdning.

Her sagde han, at bitcoin ikke længere ville blive accepteret af hensyn til miljøet.

– Når det bliver bekræftet, at der er en rimelig (cirka 50 procent) mængde ren energi blandt bitcoin-minere og en positiv tendens, så vil Tesla igen tillade bitcoin-transaktioner, skriver han på Twitter.

Udvinding af bitcoin er baseret på komplicerede og tidskrævende dataprocesser, som kræver særligt udviklede dataanlæg i store centre, der forbruger store mængder energi.

Tidsskriftet Nature offentliggjorde for nylig et studie, der viste, at kinesiske bitcoin-centre kan stå i vejen for landets klimamål. I Kina kører centrene blandt andet på energi fra kulkraftværker.

De kinesiske centre er afgørende for næsten 80 procent af verdens handel med kryptovaluta.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters steg bitcoin-priserne umiddelbart i kølvandet på tweetet fra Musk søndag.

På Twitter reagerede Musk også på en artikel, der antydede, at han med sine gentagne udtalelser manipulerer med bitcoin-prisen til fordel for sine egne selskaber.

– Det er ikke rigtigt, skriver han på Twitter.

I februar meddelte Tesla, at selskabet havde købt bitcoin til en værdi af 1,5 milliarder dollar.

I forbindelse med det seneste kvartalsregnskab stod det dog også klart, at selskabet allerede havde solgt ud af beholdningen.

Salget bidrog ifølge CNBC med 101 millioner dollar på bundlinjen i et regnskab, hvor Musk i øvrigt kunne fremvise rekordoverskud.

Musk forklarer på Twitter, at Tesla solgte “cirka ti procent af sin beholdning for at bekræfte, at bitcoin kunne omsættes til likvide midler uden at rykke markedet”.

/ritzau/

Guldfest koster Brøndby en bøde 450.000 kroner

Festlighederne i forbindelse med det danske mesterskab koster fodboldklubben Brøndby en bøde på 450.000 kroner.

Det har Fodboldens Disciplinærinstans besluttet.

Årsagen er, at sikkerheden på stadion ikke var tilstrækkelig, at fans invaderede banen, at tilskuere kom ind på stadion uden visitation efter kampen, og at sikkerhedsforskrifterne angående coronavirus ikke blev fulgt.

Derudover var der fut i romerlys og anden pyroteknik i forbindelse med fejringen.

Brøndby er samtidig blevet dømt til at spille én hjemmekamp i Superligaen eller pokalturneringen uden tilskuere.

Dommen er dog betinget og træder kun i kraft, hvis klubben i løbet af den kommende sæson er skyld i lignende situationer.

Brøndby har redegjort for sit syn på sagen. Klubben forsvarer sig blandt andet med, at situationen på intet tidspunkt var til fare for spillere, trænere eller dommere.

Brøndby vandt sit første mesterskab i 16 år med en sejr over FC Nordsjælland i slutningen af maj.

På grund af coronarestriktioner var stadion ikke helt fyldt under kampen, men et stort antal tilskuere havde taget plads uden for stadion.

Da kampen var slut og guldet en realitet, blev portene i det ene hjørne af stadion åbnet, og stemningstribunen i den sydlige ende af stadion blev hurtigt proppet.

Et stort antal fans stormede desuden banen efter slutfløjt, og det betød, at spillerne måtte hurtigt i omklædningsrummet.

Banen blev dog ryddet, og Brøndby-spillerne kunne komme tilbage på banen løfte klubbens mesterskabspokal nummer 11.

/ritzau/

Regeringen vil oprette 21 “sundhedsklynger”

Danmark skal have 21 nye sundhedsklynger, der skal ligge omkring landets akuthospitaler.

Det har regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening aftalt, skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse

– Alt for mange patienter føler sig hjemløse i systemet mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om det problem, klyngerne skal løse.

De nye klynger er en del af en ny struktur for sundhedsvæsnet, der skal give mere sammenhæng i behandlingen ikke mindst uden for de store byer og sikre, at patienter ikke falder ned mellem to stole.

Klynge er et udtryk, der bliver brugt om at samle aktiviteter inden for det samme område for at høste de fordele, det kan give.

– Med dagens aftale tager vi et stort og vigtigt skridt mod at sikre, at de mange patienter, vi er fælles om på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis, fremover får en behandling, der hænger bedre sammen, skriver formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V), i meddelelsen.

Idéen om at lave sundhedsklynger, der skal være en ny ramme for sundhedsvæsnet, blev fremlagt af den tidligere regering under Lars Løkke Rasmussen. Det indebar dog, at regionerne blev nedlagt. Det er ikke tilfældet i denne aftale.

Ifølge pressemeddelelsen vil de nye klynger have en faglig og en politisk del, hvor både regioner, kommuner og almen praksis skal være inddraget.

De nye klynger vil have ansvaret for befolkningen i deres område og sikre, at behandlingsforløb, der kan involvere både hospitaler, kommuner og regioner. De skal også have ansvar for psykiatrien.

– Nu tager vi for alvor fat om udfordringen med manglende sammenhæng. Det har været sundhedsvæsenets akilleshæl i alt for mange år.

– Vi har i den grad brug for at tænke indsatsen for ældre og mennesker med blandt andet kroniske sygdomme og psykiske lidelser bedre sammen på tværs af sygehus og kommune og styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om aftalen.

Aftalen om at lave sundhedsklynger er en del af de kommende store forhandlinger om en ny sundhedsaftale i Folketinget, der efter planen starter til efteråret.

/ritzau/

G7-lande er enige om at donere en milliard vacciner

G7-landene er blevet enige om at udvide den globale kapacitet for vaccineproduktion og skaffe mindst en milliard doser mod covid-19 over hele verden.

Det meddeler de britiske værter for G7-mødet sent torsdag aften. G7 er et forum, der består af syv af verdens dominerende økonomiske magter, som mødes i denne uge.

Meldingen kommer, få timer efter at den amerikanske præsident, Joe Biden, der også deltager i mødet i England, lovede at donere en halv milliard doser til de fattigste lande.

De i alt en milliard doser fra G7-landene vil blive gjort tilgængelige for verden gennem uddelings- og finansieringsordninger.

Storbritannien oplyser, at landet selv vil donere mindst 100 millioner vaccinedoser inden udgangen af året.

– Som et resultat af den succesfulde vaccineudrulning i Storbritannien er vi nu i stand til at dele nogle af vores overskydende vacciner med dem, der har brug for dem, siger den britiske premierminister, Boris Johnson, i en erklæring.

– Dermed vil vi tage et enormt skridt i retning mod at bekæmpe denne pandemi en gang for alle, tilføjer han.

G7-landenes forpligtelse kommer i kølvandet på et stigende pres på rigere lande til at dele deres vacciner medmindre udviklede lande.

Ngo’er har advaret om, at den nuværende situation kan føre til “vaccine-apartheid”.

Ifølge hjælpeorganisationen Oxfam er løftet om en milliard vacciner ikke nok.

Organisationen vurderer, at næsten fire milliarder mennesker verden over vil være afhængige af det globale vaccinesamarbejde Covax, der distribuerer vacciner til lav- og mellemindkomst lande.

Coronavirusset har kostet omkring 3,9 millioner menneskeliv verden over og flænset den globale økonomi. Der er rapporteret smitte i mere end 210 lande og territorier siden de første tilfælde blev opdaget i Kina i december 2019.

/ritzau/Reuters