Datatilsynet arbejder videre med frimurersag

Den lækkede liste over frimurere, der endte på siden POV International, er stadig en verserende sag hos Datatilsynet fire måneder senere.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Datatilsynet arbejder videre med frimurersag

Den lækkede liste over frimurere, der endte på siden POV International, er stadig en verserende sag hos Datatilsynet fire måneder senere.

Af Morten Okkels, mok@indblik.net

I december beskrev Indblik.net, hvordan en lækket liste med frimureres personlige oplysninger var endt som offentliggjort i et debatindlæg på webmediet POV International via et link. Efter denne hændelse besluttede Den Danske Frimurerorden at indberette et læk af personoplysninger til Datatilsynet.

Læs vores tidligere dækning her: Læk af frimurerliste kan give medieretligt efterspil

Senest bekræfter Datatilsynets presseansvarlige til Indblik.net, at det stadig er en sag, Datatilsynet arbejder med. Imidlertid ønsker Datatilsynet ikke at gå i detaljer med sager, der p.t. verserer. Derfor vides det heller ikke, på hvilken måde POV Internationals videreformidling af persondata indgår i sagen, og hvilke konsekvenser det potentielt får.

Derimod ligger det nu fast, at ordenen ikke trækker POV International i Pressenævnet. Det var ellers et potentielt redskab, som de utilfredse frimurere havde overvejet. Men de valgte kun at forholde sig til historien som en GDPR-sag om lækkede personoplysninger, ikke en sag om presseetik – og nu er 12 ugers-fristen for klager til Pressenævnet for længst overskredet.

Indblik.net vil vende tilbage, når og hvis vi erfarer nyt i sagen.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4190″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3319″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3430″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?