Der er andre ting end blot minkskandalen, som Mette Frederiksen bør undersøges for

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Den ulovlige nedslagtning af de danske mink er ikke det eneste mulige grundlovsbrud, som statsminister Mette Frederiksen bør undersøges for, skriver Jens Madsen Petersen i dette debatindlæg.

Af Jens Madsen Petersen, menigt medlem af Nye Borgerlige samt skolelærer

Det er noget tid siden, at Grundlovskommissionen begyndte at undersøge Mette Frederiksens rolle i den ulovlige nedslagtning af 17 millioner mink. Ordren skete uden lovhjemmel.

Men det er dog ikke det eneste mulige grundlovsbrud begået af Mette. Hele denne pandemi har set utallige love og regler som er, hvis ikke i strid med, så på kant med Grundloven.

Vi kan jo for eksempel se på den dobbeltstraf for coronarelaterede forbrydelser der blev indført i foråret sidste år. Ikke blot af Socialdemokratiet, men også af blandt andet Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. En sjælden gang må man give ros til Radikale og Enhedslisten for ikke at stemme for loven.

Loven gælder nemlig ikke kun for tyveri af værnemidler, som var det loven blev solgt for, men som de fleste ved også for forbrydelser begået ved en Men in Black-demonstration. Det er komplet uhyrligt, og muligvis grundlovsstridigt, at man får dobbeltstraf for forbrydelser begået ved en MIB-demonstration, end ved en Black Lives Matter- eller klimademonstration.

Vi kunne også tage et blik på epidemiloven. Den inkluderer muligheder for begrænsninger på forsamlingsfrihed, hvilket er i klar modstrid med Grundlovens stk 79, som garanterer forsamlingsfrihed, så længe det ikke i strid med den offentlige fred.

Og nej, at folk samler sig fredeligt er ikke en fare for den offentlige orden, ligemeget hvad sundhedsdiktaturet siger.

Alt i alt foregår der betydelige brud på Grundloven. Og hvor længe vil vælgerne acceptere det, og levere magten lige til Mettes dør?

For Mette ønsker intet godt for danskerne. Hun ønsker kun magten.

Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.