[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Det røde flertal i København: Fri os for fakta
Det røde flertal i København har besluttet, at byen skal være CO2 neutral i 2025. Samtidig har flertallet også besluttet, at al kommunal mad skal være baseret på økologiske råvarer.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Problemet er blot, at det sidste modvirker det første. Det er nemlig et faktum, at økologisk landbrug kræver meget større arealer for at producere samme mængde mad, end videnbaseret, konventionelt landbrug. Altså er CO2 aftrykket fra økologisk landbrug større end fra konventionelt landbrug.
Se artikler fra den grønne tænketank Concito. Der er heller intet videnskabeligt belæg for at hævde, at økologiske fødevarer er sundere end dansk-producerede konventionelle fødevarer.
Derfor stillede byrådsmedlem Alex Vanopslagh (LA) forslag om, at man skulle lade beregne, hvor stor CO2 besparelsen ville være, hvis kommunen erstattede de økologiske fødevarer med konventionelle. Forslaget blev stemt ned med 41 stemmer mod 12. Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet ville ikke have fakta på bordet. De vil hellere træffe beslutninger på basis af følelser end viden.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]