[vc_row][vc_column][vc_column_text]Demokratiet og retsstaten har været tilsidesat af regeringen det sidste år, lyder det fra en ekspertgruppe i ny rapport. Gruppen frygter, det vil ske igen.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Coronakrisen har fået den danske retsstat til at slå revner og skubbet til vores demokrati.
Sådan lyder det i en ny ekspertrapport.
Rapporten er udgivet af fagforeningen Djøf, som organiserer næsten 100.000 samfundsvidenskabeligt uddannede, herunder jurister og advokater.
Djøf har nedsat en særlig Corona Task Force bestående af to professorer, formanden for Den Danske Dommerforening og tidligere Venstre-minister Lykke Friis.
Gruppen skal bidrage til den danske samfundsdebat om de problemer ift. menneskerettigheder og demokrati, som coronakrisen og håndteringen af den har resulteret i.
Ekspertgruppe: Det må ikke ske igen
Ekspertgruppen frygter, at demokrati og retsstat på ny kan blive tilsidesat under den langsomme genåbning, regeringen og de øvrige politiske partier netop har givet sig i kast med. 
De mener, at regeringen har haft et for snævert fokus alene på folkesundhed ift. coronavirus, og at dette har betydet, at man har været villig til at tilsidesætte demokratiske principper for at komme sygdommen til livs. 
Ekspertgruppens formand er Kristian Lauta, der er juraprofessor ved Københavns Universitet.
Han advarer særligt mod, at regeringen tøver med at tilbagerulle de vidtgående coronaindgreb. 
I stedet mener Kristian Lauta, at alt som udgangspunkt bør være åbent, og at man derefter kan overveje lokale nedlukninger og indgreb, hvor det er nødvendigt.
Professor: Det vildeste år i Danmarkshistorien
Overfor Berlingske kalder professoren det forgangne år med nedlukning og coronakrise for “det vel nok vildeste år i danmarkshistorien i forhold til indgreb i menneskerettighederne”.
– Vi skal balancere regeringens forsigtighedsprincip på en måde, så vi får åbnet samfundet hurtigst muligt proportionelt. 
– Vi har særligt tilbage i foråret set eksempler på nedlukning i forhold til geografi og sektorer, hvor det blev skørt. Den aktuelle debat om genåbning viser, at den træghed i systemet, der var omkring genåbningen sidste forår, stadig præger forløbet. Det er problematisk, siger Kristian Lauta til Berlingske.
Han tilføjer:
– Vi ser ind i et muligt scenarie, hvor vi de næste mange år skal leve med den her sygdom, og så kommer der et stort behov for en løbende samtale om, hvornår vi stopper de indførte restriktioner i vores frihed. Vi skal spørge, om hvert enkelt tiltag fortsat er nødvendigt og det rigtige at gøre.
Socialdemokratiet affejer kritik
Den nye epidemilov rummer elementer, som giver bedre demokratisk kontrol med håndteringen af epidemier.
Og det er rigeligt, lyder det fra Socialdemokratiets politiske ordfører Jesper Petersen.
– Den nye epidemilov, som har bred tilslutning i Folketinget, indfører både en epidemikommission til at vurdere forslag fra regeringen og et epidemiudvalg i Folketinget, hvor et flertal kan bremse nye tiltag under epidemilovens område. 
– Det giver en gennemsigtighed og endnu et redskab til Folketinget for at føre kontrol med den til enhver tid siddende regering, siger han til Berlingske.
Det har dog vist sig, at regeringen trods løfter om det modsatte kan snige coronaindgreb igennem i epidemiudvalget uden at have et politisk flertal bag sig.
Læs mere om det her.
Jesper Petersen tilføjer, at individuel frihed og hensyn ift. demokrati og retsstat indgår i vurderingen sammen med sundhed, trivsel og økonomi. Han mener ikke, at det er “i nogens interesse” at åbne for hurtigt op.
Sundhedsminister Magnus Heunicke vil ikke kommentere på rapporten.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]