“En meget blandet buket”: Cheføkonom fælder dom over regeringens reformudspil

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

“Det er en meget blandet buket, der kommer fra Mette Frederiksen”, lyder det fra CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Tirsdag kom den socialdemokratiske regering anført af statsminister Mette Frederiksen med et reformudspil under titlen “Danmark kan mere I”.

Udspillet har siden modtaget både ris og ros, og særligt regeringens forslag om at hæve aktieskatten og sænke dagpengene til nyuddannede – den såkaldte dimittendsats – har været genstand for debat.

Indblik har lavet et overblik udspillet, som du kan finde her.

Hos tænketanken CEPOS kalder cheføkonom Mads Lundby Hansen regeringens udspil for “en meget blandet buket”, der i hans øjne både indeholder positive og negative elementer.

Det er en meget blandet buket, der kommer fra Mette Frederiksen. F.eks. er det rigtig godt at dimittendsatsen reduceres. Omvendt er det rigtig skidt at aktieskatten øges fra 42 til 45 pct. Det skader investeringerne. 

– Og det er en dårlig ide at hæve dagpengene de 3 første måneder i ledighed med op til 5.000 kroner. Det øger isoleret set ledigheden, siger han til Indblik.

Generelt set er det dog godt, at regeringen anført af Mette Frederiksen nu lægger op til at øge beskæftigelsen, tilføjer Mads Lundby Hansen.

– Men overordnet er det godt, at Mette Frederiksen nu i den samlede pakke øger beskæftigelsen med 10.000 personer via arbejdsudbudsreformer. Det er tiltrængt fordi erhvervslivet mangler hænder og fordi Mette Frederiksen via bl.a. Arne-pensionen har reduceret beskæftigelsen med ca. 10.000 personer.

Regeringen kalder selv sit udspil for “et markant udspil, som på en økonomisk ansvarlig og socialt retfærdig måde vil øge beskæftigelsen med mere end 10.000 personer frem mod 2030, og som gør Danmark rigere, grønnere og dygtigere”.

Du kan læse mere om udspillet – beskrevet med regeringens egne ord – her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?