Energien kommer kun, når vinden blæser – vi klarer os ikke uden stabil atomkraft

Af Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
Atomkraftværk (Foto: Mads Jensen Scanpix/ritzau)

Den 20. december 1951 blev det første atomkraftværk bygget i Idaho, USA, hvor nogle ingeniører frembragte elektrisk strøm ved hjælp af forsøgsreaktoren The Experimental Breeder Reactor-I (EBR-1), der producerede varme ved at spalte atomkerner af uran. Den kan stadig ses i funktion på National Atomic Museum i New Mexico og har leveret strøm i over 70 år.

Tidligere professor i geologi på KU 1962-92 Henning Sørensen forskede i mineraler i Grønland og kendte Kvanefjeldets forekomster af sjældne jordarter samt uran og thorium, som Grønland har meget af. Han var interesseret i atomkraft og blev 1966 formand for et dansk uranforsyningsudvalg og arbejdede internationalt for atomenergi. Pga. loven i 1985 om ikke at have atomkraft i Danmark, stoppede udviklingen i Danmark men fortsatte i de andre nordiske lande. Ifølge prof. Henning Sørensen kunne vi have haft atomkraft år 2000, hvis ikke venstrefløjen ud fra en ideologisk tilgang var og stadig er imod – og kunne have undgået millioner af menneskers død pga. forurening fra kul. Danmark bruger stadig kul, og i Tyskland har man åbnet gamle brunkulsminer pga. energimanglen.

Hvad angår russisk gas, burde EU allerede i 2008, da Rusland indtog Georgien (ca. 6,3% var russere og 70% georgiere), have gjort sig uafhængig af russisk gas, også fordi gas er et fossilt brændstof. Da Rusland annekterede Krim i 2014, burde man have forudset det fremtidige scenario, først Georgien og så Krim – og hvem så? Det blev Ukraine i 2022, og Putin kunne ikke forestille sig vestlige protester, da de to første annekteringer blev ignoreret og nærmest accepteret i EU!

Havde vi udviklet atomkraft i 1980erne, havde vi ikke haft de store udslip af CO2 og haft rigelig ren energi, så man ikke skal spare på el, som Energistyrelsen nu vil have danskerne til. I Tyskland åbner man kulkraftværker og stopper lukning af de sidste to atomreaktorer, så tyskerne ikke fryser til vinter. Vind og sol leverer kun 1,8% af verdens energi (10-12% af dansk), og det går nok snart op for folk, at vi smider penge ud til en energi, der ikke garanterer forsyningssikkerhed, da den kun leverer, når vinden blæser og solen skinner – og med 60% af vedvarende energi leveret af backup, som består af importeret træ fra skovrydning i Amazonas, USA, Estland, Ghana og andre steder.

Når statsminister Mette Frederiksen taler om frygt for vold i Danmark, så frygter jeg mere regeringens energipolitik, der hænger sammen med klimapolitikken, som blev opdateret ved Marienborg Deklarationen den 30. august 2022 med planer om Bornholm som den nye Østersø energiø, hvorfra man med energi fra de mange nye vindmøller skal distribuere el til samtlige østersølande via et kabelnet. Ingen journalister spurgte til økonomien eller om vindstille perioder, hvor der skal bruges backup af stabil energi som biomasse for at udjævne strømmen, om forbruget af ressourcer fra sjældne jordarter som neodymium og dysprosium til magneter i vindmøllerne, til stål og glasfiber samt de 20.000 ekstra ansatte medarbejdere om året. Det må også have været aftalt på forhånd, at ordet atomkraft ikke skulle nævnes, selvom det lød hult, da Mette Frederiksen sagde, at man skulle bruge alle muligheder for at erstatte den russiske gas!

Prof. Henning Sørensen fra et foredrag på Vallekilde højskole 2009: ”Atomenergi er den eneste energikilde, der både kan bremse den globale opvarmning og sikre rigelig og stabil leverance af elektricitet uafhængigt af klimaet. Vi har mulighed for at reagere på ulykker og misbrug knyttet til atomenergi, men kan intet stille op over for et klima, der er ved at gøre jordkloden ubeboelig.”

På thorium atomkraft konferencen i Shanghai i 2012 sagde professor Takashi Kamei fra Kyoto, at minireaktorer er bedre end de store anlæg, fordi de kan anbringes på øer og afsides steder, hvor man ikke behøver en kabelforbindelse, som er sårbar overfor brud. Det er en dyr og risikabel plan at samle Østersøområdets energiforsyning på Bornholm, som via et kabelnet (kobber) skal forsyne måske op til 20 mio. husstande med havvind – når det altså blæser. Tåbeligt, når både Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies i Danmark er klar til produktion af minireaktorer i ca. 2028.

[adning id="17957"]

Fik du læst?