Erhvervslivet behøver biler i København

Et forslag på Københavns Kommunes såkaldte Borgersamling kan blive dyrt for erhvervslivet. I disse måneder skal 36 borgere i København give anbefalinger til politikerne om fremtidens trafik i det centrale København, den såkaldte middelalderby.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Erhvervslivet behøver biler i København

Et aktuelt forslag på Københavns Kommunes såkaldte Borgersamling kan blive dyrt for erhvervslivet – både butikker, håndværkere og andre firmaer.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row css=”.vc_custom_1575536348815{padding-top: 0px !important;padding-right: 20px !important;padding-left: 20px !important;}”][vc_column width=”2/3″ css=”.vc_custom_1575536665775{padding-right: 30px !important;padding-bottom: -3px !important;padding-left: 0px !important;}”][vc_column_text]I disse måneder skal 36 borgere i København give anbefalinger til politikerne om fremtidens trafik i det centrale København, den såkaldte middelalderby. Det er også et arbejde, byens erhvervsdrivende har bidt mærke i, blandt andet fordi arbejdet tager udgangspunkt i to scenarier, som begge vil begrænse tilgængelighed til centrum af hovedstaden.
Hvor Scenarie 1 er det (relativt) moderate, er Scenario 2 det vidtgående, hvor bytrafikken i middelalderbyen skal ned med 75 procent. Måske er det også i den retning, det går. Flere af de medlemmer af Borgersamlingen, Indblik.net mødte, var meget kritiske over for biler – ”helst væk med så mange biler som muligt,” som en enkelt sagde ganske åbent.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″ css=”.vc_custom_1570725412148{padding-top: 3px !important;background-color: #ededed !important;}”][vc_empty_space height=”20px”][vc_column_text]FAKTA: Hvad er Middelalderbyen? Middelalderbyen er afgrænset af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og inkluderer Slotsholmen. Der vil være gennemkørsel via Stormgade, Vindebrogade og Bremerholm. Kilde: Københavns Kommune. Se kortet her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Frygt for kundeflugt
Tidens bilfjendtlige strømninger bekymrer direktør John Hansen fra KCC (KBH – Commerce & Culture), som er foreningen for selvstændigt erhvervsdrivende i Københavns indre by. Både scenarie 1 og 2 vil begrænse adgangen for bilister på indkøb.
”Alene detail, hotel og restauration omsætter for mere end 10 milliarder om året. Men vores virksomheder vil blive voldsomt påvirket af begrænsninger af biltrafik. Mange af dem, der tager bilen ind i byen, kommer for at bruge tid og købe stort. Hvis de skal slæbe rundt på deres pakker i stedet for at kunne lægge dem ned i deres bagagerum, så vil de ikke handle herinde,” konstaterer John Hansen.
I værste fald – set fra erhvervslivets perspektiv – ender politikerne med at vedtage noget, der ligner Borgersamlingens scenario 2. Det indebærer, at heller ikke håndværkere har fri adgang til byen.
”Det kunne jo være, nogen får brug for en ny faldstamme. Hvad har de så regnet med, at der skal ske – at håndværkeren tager den bag på ryggen og med sig ned i metroen?” spørger KCC-formanden retorisk.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”2660″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Håndværkere i Vestergade
Borgersamlingen med de 36 københavnere – to tredjedele med bopæl i middelalderbyen – er ikke nødt til at vælge det ene scenario frem for det andet. Der er tale om udgangspunkter, der kan tilpasses og udbygges med nye idéer.
Et forslag kommer fra Bent Lohmann, som Indblik.net mødte til Borgersamlingens offentlige møde tidligere på måneden. Han er ikke blandt de 36, men deltog som formand for lokaludvalget for Indre By; hans forslag er dog ikke stillet på lokaludvalgets vegne.
”Jeg kunne personligt forestille mig et system, hvor der er pladser til håndværkere låst af med pullerter. Bare for at tage et eksempel kunne der være fem pladser i Vestergade, og når håndværkeren skal noget i Vestergade, trykker han en pinkode, får pullerten ned og får en parkeringsplads i den tid, han skal bruge til sit arbejde,” siger Bent Lohmann.
I samtaledemokratiets ånd tog Indblik.net lokaludvalgsformandens forslag med til KCC’s John Hansen. Var det noget, som kunne bruges til noget?
”Jo, det er en løsningsmodel, jeg kan følge. Sådan kan vi komme et godt stykke hen ad vejen, hvis det er en gennemtænkt løsning. Der skal bare være rigeligt med de parkeringspladser, for som sagt, vi skal ikke forvente, at håndværkeren render en kilometer med den faldstamme,” svarer handelsstandsmanden.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”2662″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”20px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]De få og de mange
John Hansen vil godt anerkende, at mange indbyggere i middelalderbyen støtter ønsket om mindre trafik. Herunder et flertal i Lohmanns lokaludvalg såvel som den nye Borgersamling, hvor borgere fra det centrale København er bevidst overrepræsenterede. Men han mener trods alt ikke, at dette skal være udslagsgivende for den politiske beslutning.
”Der bor cirka 8.400 mennesker i middelalderbyen. Mange af dem er tilflyttere, der er kommet hertil, vel vidende at de bor i en hovedstad på godt og ondt. Jeg har et problem med, at de skal blokere for de 47.000 mennesker, der arbejder i de private virksomheder herinde,” og understreger, at det også handler om arbejdspladser og skatteindtægter til Københavns Kommune.
Men skal erhvervslivet ikke selv hjælpe med til fremtidens løsninger?
”Jo, og det gør vi gerne. Da jeg var i Illum, flyttede vi for eksempel vareleveringen fra om dagen til om natten. Dermed belastede vi ikke gader og veje om dagen, når andre skulle bruge dem – og det gjorde vi uden en eneste klage fra naboerne. Vi vil rigtig gerne være løsningsorienterede. Men det kræver også, at vi mødes med noget andet, end at nu skal vi bare have alle bilerne ud af København.”
Mens vi venter på politikerne
De 36 medlemmer af Borgersamlingen skal mødes igen 22. oktober og 5. november, inden borgerne skriver deres anbefalinger. Derefter er det kommunalpolitikerne i Borgerrepræsentationen, der får det sidste og afgørende ord i sagen. Er de klar til at betale prisen, kan de komme langt imod en bilfri by – for eksempel er også lukning af taxatrafik en mulighed. Til dem, som helst ser så mange biler som muligt fjernet, har embedsværket for god ordens skyld defineret grænsen for det realistiske:
”Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at lukke middelalderbyen for al kørende trafik. Som minimum skal brand, redning, renovation, sygetransport og handicapkørsel altid have adgang. Herudover vurderes det, at det er nødvendigt at give mulighed for varekørsel og adgang til parkering i private gårdrum for at minimere generne for beboerne, ejerne og de erhvervsdrivende,” meddeler Miljø- og Teknikforvaltningen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?