[vc_row][vc_column][vc_column_text]Regeringen har med sin coronahåndtering knækket Danmark midt over, skriver erhvervsmanden Enrico Krog Iversen.
Af Enrico Krog Iversen, erhvervsleder og investor
Selv den bedste klinge kan ikke bøjes for meget uden at knække. Mette Frederiksen, du og din regering bliver simpelthen nødt til at forholde jer til, at Danmark er blevet en splittet nation. 
Folk går rundt og udskammer hinanden. Der er opstået en dyb kløft i befolkningen. På den ene side af kløften står den skræmte gruppe, bestående overvejende af offentligt ansatte, ældre og andre borgere på offentlig forsørgelse. 
På modsat side står en stor gruppe af danskere, som ikke er synderligt bange for corona, men til gengæld er dybt bekymrede for deres arbejdsplads, forretning og fremtidige levebrød, da de modsat den første gruppe ikke er garanteret en sikker indtægt hver måned. 
Regningen for corona-restriktionerne er simpelthen faretruende tæt på at blive alt for stor. Både hvad angår de menneskelige omkostninger og hvad angår samfundsøkonomien.
Frustrationerne vokser. Dem bliver du nødt til at lytte til, Mette Frederiksen! Statsministeren bør vælge en åben dialog med andre end rygklappere og svare på kritiske spørgsmål og konstruktive forslag fra et bredt udsnit af danskere geografisk og erhvervsmæssigt. 
Regeringen kan også anerkende den splittede nation ved at oprette et uafhængigt ekspertpanel, der kan bidrage til at belyse konsekvenser af coronatiltag, mens de endnu er på tegnebrættet. 
Den hammer, som regeringen bruger til at bekæmpe epidemien, er alt for stor i forhold til al den skade, man samtidig gør ved siden af. Skaden er specielt voldsom hos alle mindre virksomheder, der ikke aner om de har en forretning om 14 dage. 
Jeg møder mange, der fortæller, at de hverken økonomisk og psykisk kan holde til det her ret meget længere. De kører på pumperne og har gjort det meget længe. Erhvervslivets ansatte og selvstændige erhvervsdrivende kæmper dag og nat for at liv i danske arbejdspladser og eksport.  
Hvis regeringen ikke meget snart forholder sig aktivt til konsekvenserne af alle de følgevirkningerne af den førte coronapolitik, hvad sker der så? 
Så får vi et Danmark, hvor velfærdssamfundets balance bryder sammen, fordi meget større andel af danskerne bliver afhængige af offentlige penge. 
Alt imens den andel, der er tilbage til at betale regningen til velfærdsydelserne, bliver meget mindre. De trækdyr, der er tilbage skal således knokle endnu mere for, at resten kan hænge sammen. 
Det er en farlig glidebane, for på et tidspunkt enten ikke kan eller vil trækdyrene ikke mere. Så er de også nedslidt. Desperationen vil flå familier i stykker i en ond spiral af økonomiske problemer, konflikter, misbrug og vold. 
Gamle, syge og svagelige isoleres og sygner hen, uden vi debatterer livslængde versus livskvalitet. De sidder mutters alene og sygner hen, mens de venter, at corona går over. Vi mangler en grundlæggende værdidebat, der går på livslængde versus livskvalitet. Hvor vigtigt er det at blive et år ældre, hvis man i den tid er tæt på at dø af ensomhed.
Manipulation fører også til tab af sammenhængskraft, mens åbenhed og transparens kan være med til at sikre sammenhængskraften. Det er derfor på tide, vi får fuld transparens fra regeringens side – at de deler de data der ligger til grund for beslutningerne og tydeligt og ærligt kommunikerer, hvornår en beslutning er fagligt begrundet og hvornår den er politisk begrundet.  
Myndighederne bør derfor stoppe coronadiktaturet nu. Vi skal gå fra tvang og panikpolitik til anbefalinger baseret på frivillighed, fakta og fornuft.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]