Erhvervsorganisation: Der skal handles nu – ellers vil mange virksomheder styrte i grus

Foto: Ulrik Jantzen/SMVdanmark

[vc_row][vc_column][vc_column_text]“Rigtig mange virksomheder er på økonomisk katastrofekurs”, lyder den dystre besked fra erhvervsorganisationen SMVdanmark.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Regeringen har forlænget de forskellige restriktioner og nedlukninger for at inddæmme smitten med coronavirus. Foreløbigt gælder forlængelsen indtil den 7. februar, og dermed er store dele af det danske virksomhedsliv fortsat nedlukket.
Danske virksomheder er så hårdt pressede af nedlukningen, at erhvervsorganisationen SMVdanmark nu ser sig nødsaget til at slå alarm.
– Rigtig mange virksomheder er på økonomisk katastrofekurs. For kompensationen de får er ikke stor nok til at dække alle udgifter, lyder det fra Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.
Mia Amalie Holstein er bekymret for, hvad den fortsatte nedlukning kombineret med utilstrækkelig kompensation fra statens side kan betyde for mange virksomheder.
– Hvis hjælpepakkerne ikke forbedres, kan forlængelserne betyde, at mange virksomheder styrter i grus, advarer hun.
SMVdanmark repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, og særligt blandt visse af organisationens medlemmer er de økonomiske udfordringer til at tage og føle på, fortæller Mia Amalie Holstein.
– Sidst jeg vendte problematikken blandt nogle af vores hårdest ramte brancher, eventgruppen, så forlød det, at 51 pct. forventer at gå konkurs inden næste højsæson. Så i nogle brancher står det virkeligt slemt til.
SMVdanmark peger på en række områder, hvor der skal skrides til handling fra regeringens side. Ellers kan det ende med, at mange danske virksomheder går nedenom og hjem.
– Hjælpepakkerne skal forbedres. I coronakrisens 11. måned går det ikke, at lønkompensationen ikke dækkes fuldt ud af staten, for virksomhederne har ikke mere fedt på kroppen.
– Samtidigt bør politikerne i forhold til den selvstændiges egen løn sidestille selvstændige og lønmodtagere. Som det er i dag, får selvstændige 23.000 kr. af staten, mens lønmodtagerne får 30.000 af staten og resten toppet op af virksomhederne, siger Mia Amalie Holstein.
– Derudover bør der pakkerne forsimples. Danmark er europæiske mestre i hjælpepakker. Vi har lavet 32 hjælpepakker, mens Finland har lavet 7, tilføjer hun.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?