Det er nok gået under radaren for mange i lyset af den nu overståede EU-forbeholdsafstemning og den verserende invasion af Ukraine – hvor EU har genvundet sin relevans og styrke. Men – for nyligt har EU bevæget sig tilbage til vanlige centraliserede lovgivningsarbejder i og med, at Europa-Kommissionens vil bestemme, at alle telefoner, kameraer med videre fremover skal oplades med samme stik (USB-C). Noget bl.a. europaparlamentariker Morten Lykkegaard (V) på Facebook (og diverse andre SoMe-platforme) jublede over og roste sin egen og ligesindede magthaveres handlekraft. Lovgivningen (eller direktivet) er sat i verden, for at reducere elektronikaffald for miljøet skyld, samt skabe mere gennemsigtighed og forbrugervenlighed. Men kan det virkelig være så nemt og har vi virkelig tale om en ”no-brainer”, som mange politikere hævder det er? Eller ligger der rent faktisk mere i tiltaget end som så, hvori politikerne igen på vanlig vis udarbejder og implementerer lovgivning i øst og vest, uden øje for de mange utilsigtede konsekvenser?

Lovgivningens kerneessens og formål

De nye regler om en ensretning af opladere solgt i EU vil først træde i kraft i efteråret 2024 for de mindre enheder, mens det for de større (såsom bærbare computere) vil gælde fra 2027. Altså vil hele omstillingen være et par år om implementeringen og har også været under opsejling i mange år.

Der vil være tale om USB-C-oplader, som vil omfatte alt fra mobiltelefon og tablet, til høretelefoner, kamera og computermus.  Noget som de fleste grundlæggende kan se idéen i, og for mange vil gøre hverdagen nemmere, ved den nemme overgang til en ny telefon eller køb af supplerende elektronik.

Ifølge Europa-Parlamentet vil forbrugerne kunne spare op til 250 millioner euro på tværs af EU’s medlemslande. Genbruget af opladere vil også medvirke til at reducere elektronikaffald, som EU anslår til at være på 11.000 ton om året, hvilket svarer til 1,9 milliarder kroner, om året ved at genbruge opladere til elektroniske enheder.

Kritik fra industrien

Alt imens at initiativet egentlig har gode takter og med en hensigt om, at kun at gøre livet nemmere for forbrugerne, samtidig med, at man gavner miljøet, så er industrien ikke helt tilfreds. Her er især Apple ude med riven, trods man har været en del af de mangeårige forhandlinger. Her har man været nødsaget til, sammen med de mange andre elektroniske udbydere, at være samarbejdsvillige, da et meget samlet og bredt Europa-Parlament hat stået bag aftalen.

Apple har dog frygtet, at det vil kvæle innovationen og fremtidige effektive initiativer vil ikke se lyset.

Samtidig har producenterne også ytret en vis kritik i lyset af mange års samarbejdsvillighed med forbrugere og lovgivere. Da man siden 2009 – hvor der var mere en 30 forskellige oplader typer til telefoner og i dag er der ca. 3 – har været villige til at imødekomme problemet. Sidenhen har man siddet med ved bordet og ageret alt fra interessevaretager til eksperter og rådgivet om, hvordan at EU på bedste og mindst destruktive vis kan implementere denne ensartning af elektronik.

En uhensigtsmæssig leg som markedet måske ikke er klar til

Fra EU’s side bekymrer man sig om overstatslige emner, som også omfatter alt fra krumning på agurker til sug i støvsugeren, hvilket er præcis der, det kan blive uhensigtsmæssigt. Med hele 27 medlemslande og 446 millioner indbyggere, er det en svær manøvre at have alle præferencer for øje, og lave lovgivning som alle kan drage nytte af.

Apple har pointeret, at man i sit handlekraftige mål om, at hjælpe forbrugere og miljø på kort sigt, på lang sigt kan være årsagen til, at nye teknologier ikke bliver undersøgt og afprøvet i markedet. Bureaukrater og folkevalgte blokerer dermed en løsning, som markedet kunne give eksperter indsigter i.

En bekymring som også CEPOS har givet til kende; ” “Havde Europa-Parlamentet således haft held med at ensrette ladestikkene til micro-USB tilbage i 2014, havde der været en risiko for, at udviklingen var blevet fastlåst på micro-USB-stikket og at udbredelsen af det langt bedre USB-C-stik var blevet forsinket eller direkte forhindret,” skriver specialkonsulent i CEPOS Jonas Herby i Altinget d. 15. juni. Dette er ikke umulige scenarier, da EU ikke vil kunne have ny teknologi for øje fra et skrivebord i Kommissionen.

EU er med andre ord med til at dræbe innovative løsninger ved at indføre uhensigtsmæssig lovgivning.