Få overblikket: Her er alt, du skal vide om rigsretssager

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Rigsretssager er lige nu højaktuelle i Danmark og USA. Få overblikket her.
Af Nina Marie Waage, nina@indblik.net
Den seneste danske rigsretssag var tamil-sagen, der kørte fra 1993-1995. Med Støjberg-sagen er rigsretssager lige pludselig blevet en del af dansk politik igen.
Der har været gennemført i alt fem rigsretssager siden Rigsretten blev oprettet med grundloven af 1849. De første tre førte til frifindelse.
Men hvad går en rigsretssag egentlig ud på, og hvordan vil det fungere i praksis, når Støjberg og Trump stilles for Rigsretten i hhv. Danmark og USA? Få overblikket herunder.
Den seneste rigsretssag var Tamil-sagen
Tamil-sagen, der blev afgjort i 1995, handlede om Erik Ninn-Hansens embedsførelse som justitsminister. Han blev fundet skyldig i ulovligt at have stillet behandlingen af tamilske familiesammenføringssager i bero, og blev idømt fire måneders betinget fængsel. Straffen blev gjort betinget på grund af hans alder og helbred. 
Folketinget er anklager i rigsretssagen
En rigsretssag starter med at der rejses tiltale. Det sker ved en folketingsbeslutning. Beslutningen er først og fremmest politisk. Før tiltalen vil det være nødvendigt at undersøge hvad der er foregået i ministeriet, så Folketinget kan beslutte om der er grundlag for at tiltale ministeren. Der kan også rejses tiltale mod flere ministre. Undersøgelsen varetages normalt af en undersøgelseskommission, der ledes af en dommer. Der er vidnepligt og vidnerne har pligt til at svare sandt. 
Et flertal i Folketinget ønsker som bekendt at der skal føres en rigsretssag mod Inger Støjberg i sagen om hendes ulovlige ordre om at adskille unge par på asylcentrene. Rigsretssagen kommer til at fungere på samme måde som en straffesag med afhøring af vidner og fremlæggelse af dokumenter. Udfaldet afventes med spænding, for selvom Folketingets advokater har fundet at der er en ”rimelig formodning” for at Støjberg vil blive dømt, så afhænger resultatet helt og holdent af det som kommer til at foregå i rigsretten.  
Ministre er underlagt to former for ansvar 
Ministrene er undergivet et politisk og et retligt ansvar. Det politiske ansvar følger ikke nogen lovregler. Hvis et flertal i Folketinget ønsker at udtale kritik af en minister – også kaldet ”give en næse” – kræver det ingen juridisk begrundelse. Det kræver heller ingen juridisk begrundelse at fjerne en minister ved et mistillidsvotum. En begrundelse for at give mistillid til statsministeren kunne f.eks. være at flertallet ikke længere har tillid til regeringens politik. 
I modsætning til det politiske ansvar er det retlige ansvar reguleret af ministeransvarlighedsloven. En minister kan komme til at stå til ansvar for overtrædelse af denne lov i Rigsretten. 
Rigsretten er en særlig domstol, der behandler sager mod ministre for deres embedsførelse. Embedsførelsen omfatter enhver funktion, der udføres af ministeren i egenskab af minister. Ifølge ministeransvarlighedslovens paragraf 5 straffes en minister ”hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.” En minister kan ifølge loven også straffes, ”hvis han giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for folketingets bedømmelse af sagen.” 
For at kunne straffes kræves det som nævnt at forholdet er begået enten forsætligt eller groft uagtsomt. Det vil sige at forhold der kun skyldes simpel – dvs. mild – uagtsomhed ikke er strafbare ved Rigsretten. Med forsætligt menes der, at man har været bevidst om hvad man gjorde. Med uagtsomt menes der, at man ikke har udvist fornøden agtpågivenhed, altså at man ikke har passet godt nok på. 
Sådan er rigsretten sammensat
I grundloven er det beskrevet hvordan Rigsretten skal sammensættes. 
Rigsretten består af mellem 9 og 15 højesteretsdommere, og det samme antal medlemmer valgt af Folketinget. Sidstnævnte må ikke være folketingsmedlemmer, da den anklagende og dømmende funktion ikke må sammenblandes. 
Den nuværende Rigsret er valgt for perioden 2020 til 2026. Det mest kendte udpegede medlem er nok Pia Gjellerup, der er tidligere minister for Socialdemokratiet.  
Straffen for at overtræde ministeransvarlighedsloven  
Hvis en minister bliver dømt, kan det give en fængselsstraf på op til 2 år eller bøde. Ministeren kan også blive dømt til at betale erstatning til staten. Hvis den ulovlige embedsførelse også omhandler lovovertrædelser af straffeloven, kan ministeren få en hårdere straf. Det betyder f.eks., at en minister der begår dokumentfalsk, kan blive idømt mere end to års fængsel. 
En minister kan ikke dømmes til at miste sit embede, og heller ikke til at miste sit medlemskab af Folketinget. Efter grundlovens paragraf 30 kan et folketingsmedlem der er straffet miste sin valgbarhed og dermed medlemskab af Folketinget. Det kræver typisk at der er tale om en fængselsstraf for at et folketingsmedlem må træde ud af Folketinget. 
Ny rigsretssag mod Trump
Rigsretten blev indført i Danmark med grundloven af 1849 efter inspiration fra blandt andet USA. 
Den amerikanske kongres består af Repræsentanternes Hus og Senatet, og det kræver et flertal i Repræsentanternes Hus for at der kan rejses en rigsretssag. 
Onsdag den 13. januar stemte et flertal af Repræsentanternes Hus for at føre en sag mod Trump fordi de mener han har opildnet til urolighederne ved kongressen onsdag den 6. januar hvor senatet formelt skulle bekræfte Joe Biden som vinder af præsidentvalget. Også Trumps påstande om valgfusk indgår i anklagen. 
Trump er den eneste præsident der er blevet stillet over for to rigsretssager. Faktisk er der kun to tidligere præsidenter der har været gennem en rigsretssag, nemlig Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1998. Begge blev frikendt. Der har i USA været i alt 19 rigsretssager, hvoraf langt de fleste omhandler andre højtstående personer på føderalt niveau end præsidenter, f.eks. senatorer eller højesteretsdommere.
Efter sagen er indledt i Repræsentanternes Hus, overgår den til Senatet, som kan gennemføre rigsretssagen. En dom kræver mindst to tredjedeles flertal i Senatet. I USA er det altså ikke som i Danmark højesteretsdommere, der dømmer sammen med politiske repræsentanter. 
Hvis Trump findes skyldig i Rigsretssagen kan han blive frataget retten til at kunne blive udnævnt til præsident igen, ligesom han kan blive frataget sin ret til pension og nogle andre rettigheder som alle tidligere præsidenter har, herunder adgang til visse oplysninger om sikkerhed og ret til et betalt kontor. En amerikansk rigsret har derimod ikke selvstændigt til formål at idømme præsidenten en straf. Der er debat blandt amerikanske jurister om i hvilket omfang en præsident overhovedet kan blive idømt bøde eller fængselsstraf. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.