Fagforeninger kan udnytte coronaregler – tvivl om lovhjemmel

Lønkompensation har givet fagforeninger mulighed for at presse firmaer til aftaler. Ministeren ved ikke, hvor langt loven rækker.
Screenshot: Folketingets TV

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Fagforeninger kan udnytte coronaregler – tvivl om lovhjemmel

Lønkompensation har givet fagforeninger mulighed for at presse firmaer til aftaler. Ministeren ved ikke, hvor langt loven rækker.
 Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Under coronakrisen har en af de statslige hjælpepakker hjulpet erhvervslivet til at holde på medarbejderne ved at udbetale lønkompensation. Men det har haft en virkning, der vækker bekymring især på den borgerlige oppositions bænke.
Frygten er, at fagforeninger har mulighed for at presse firmaerne, fordi de således er tvunget til at vælge mellem at indgå aftaler eller ride coronastormen af uden kompensation. Jensens Bøfhus’ udestående mod 3F var en central grund til samrådet i Folketingets Beskæftigelsesudvalg tidligere på ugen.
”Løn og arbejdsvilkår er et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Det er et system, som virker ved mindst mulig statslig indblanding. For eksempel må jobcentre ikke anvise stillinger til stillinger hos arbejdsgivere, som er i konflikt,” sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
Ministeren gik ikke direkte i rette med den kritik, der tidligere er kommet fra lektor i arbejdsret Christian Højer Schjøler:
”Lønkompensation for hjemsendte medarbejdere påvirker i min optik ikke konflikten mellem parterne, men opretholder derimod det driftsgrundlag og de stillinger, der ikke direkte er berørt af konflikten på lige fod med alle andre virksomheder. Den nuværende fortolkning er i realiteten med til at forbedre lønmodtagernes forhandlingsposition,” sagde han til Finans tidligere på måneden.
Der pågår lige nu et udredningsarbejde mellem erhvervs- og beskæftigelsesmyndigheder, som vi venter på, oplyste Peter Hummelgaard til samrådet. Han bekræfter, at et konkret tilfælde har rejst tvivl om lovhjemlen, altså hvor langt loven egentlig giver myndighederne lov til at administrere. Et problem er, hvad det vil betyde for resten af virksomheden, når kun nogle ansatte er omfattet af et varsel om strejke.
Ulla Tørnæs blev undervejs sekunderet af bl.a. Liberal Alliance og Nye Borgerlige, hvis ordførere særligt var bekymrede for 3F’s ageren både i sagen mod Jensens Bøfhus og generelt. Ifølge LA’s Alex Vanopslagh har 3F varslet 45 sympatikonflikter, mens ordningen med lønkompensation har stået på. Beskæftigelsesministeren gik ikke nærmere ind i forskellige tilfælde, men understregede, at der ham bekendt ikke er nogen, der spekulerer i det.
”Der er konkret tvivl om 10 ansøgninger lige nu ud af 24.000, der ligger i bunken. Jeg er ikke bekendt med, at der skulle have været en enormt stor, ekstraordinær stigning af de konfliktvarsler, der måtte blive sendt ud,” sagde ministeren og understregede, at regeringen håber på besindighed og samarbejde fra begge sider af arbejdsmarkedet.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4601″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5169″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7589″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?