Fald på 27 procent: Corona koster for H&M

Corona koster for H&M - salget falder med en fjerdedel
Emil Helms/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Det har været en dyr omgang for H&M, at butikkerne verden over har været lukket for at inddæmme smitten med coronavirus.
Den svenske tøjgigant har i december, januar og februar måttet se salget falde med cirka en fjerdedel i forhold til samme periode året før.
Det viser salgstal for perioden, der er offentliggjort mandag.
I perioden havde H&M en omsætning på 40 milliarder svenske kroner – eller 29,4 milliarder kroner. Det er 27 procent mindre end for et år siden.
De fleste af kædens 1800 butikker har været lukket. Men fra februar er flere butikker begyndt at åbne.
– Siden Tyskland – det største marked for H&M – og andre lande er begyndt at lade bestemte butikker genåbne, er antallet af midlertidig lukkede butikker omkring 900 den 13. marts.
– Salget i perioden 1. til 13. marts i år steg med ti procent i lokale valutaer sammenlignet med samme periode i 2020, skriver H&M.
H&M oplyser samtidig, at onlinesalget fortsat udvikler sig positivt, men derudover er det småt med information om udviklingen. Det fulde regnskab for perioden offentliggøres 31. marts.
Det seneste regnskab for den svenske tøjkoncern viste en stor tilbagegang i overskuddet. Fra december 2019 til og med oktober 2020 faldt overskuddet med 91 procent – eller ni milliarder kroner til 912 millioner kroner.
Det skyldtes, at omkring 80 procent af kædens butikker på verdensplan var lukket i en periode på grund af corona. I Danmark faldt salget med ti procent til 3,3 milliarder kroner.
Salget over nettet steg godt kun 38 procent i perioden. Men det var altså ikke nok til at dæmme op for tilbagegangen i de fysiske butikker.
H&M blev grundlagt i 1947 i Sverige og har nu omkring 5000 butikker i 74 lande. Modekoncernen beskæftiger omkring 153.000 mennesker.
Kæden står ud over butikker af samme navn også bag flere andre butikker. Blandt andet Cos, Monki, Weekday og Arket.
/ritzau/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?