Flere kilder bekræfter: Mette Frederiksen ventes at fjerne alle coronarestriktioner

Statsminister Mette Frederiksen (S) under et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet i København onsdag den 24. februar 2021. (Foto: Jens Dresling/Scanpix 2021)

Statsminister Mette Frederiksen (S) ventes på et pressemøde onsdag at annoncere, at Danmark genåbner.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk

Det oplyser Jyllands-Posten på baggrund af oplysninger fra en række kilder.

Statsministeren skal efter planen tale til danskerne på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet kl. 18 onsdag aften. 

Her forventes det altså, at hun annoncerer, at alle coronarestriktioner fra den 31. januar ophører, og at coronavirus fra den 5. februar ikke længere vil være at regne for en “samfundskritisk sygdom”.

Statsministerens uvending sker på baggrund af anbefalinger fra Epidemikommissionen om, at alle restriktioner bør fjernes netop den 31. januar, hvor de i forvejen er sat til at udløbe.

Epidemikommissionen vurderer endvidere, at sygehusene godt kan håndtere den nuværende coronasmitte, der ganske vist er høj, men som i få tilfælde fører til mere alvorlig sygdom.

Samtidig lyder det fra kommissionen, at den nye variant af omikronmutationen – BA2 – tilsyneladende ikke er mere farlig end forgængeren.

[adning id="17957"]

Fik du læst?