Flugten fra Venstre fortsætter: Nu reagerer Ellemann

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]På tre måneder har Venstre sagt farvel til partiets tidligere formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen, tidligere udlændingeminister Inger Støjberg, og nu mister Venstre endnu et mandat.
Tidligere politisk ordfører Britt Bager skifter nemlig til De Konservative. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, skriver på Twitter om Britt Bagers skifte til De Konservative:
– Britt Bager siger farvel til Venstre. Det ærgrer mig selvfølgelig. Vores politik ligger fast. Vi er et borgerligt-liberalt parti, men jeg kan læse, at Britt har flyttet sig og i dag ser sig som konservativ. Jeg ønsker Britt god vind fremover, skriver Jakob Ellemann-Jensen.
Britt Bager peger på, at Venstre ikke vægter de nationale, borgerlige værdier højt nok.
– Jeg skifter primært, fordi jeg synes, at Venstre er blevet mere liberalt, end det er borgerligt. Jeg har altid sagt, at jeg er borgerlig, før jeg er liberal, siger Britt Bager.
Tidligere i den igangværende valgperiode er også Marcus Knuth skiftet fra Venstre til De Konservative. Det skete ifølge Marcus Knuth, fordi han var uenig i Ellemanns linje i værdi- og udlændingepolitikken, der ifølge Knuth ikke var stram nok.
Den udlægning har Ellemann dog afvist, og Venstre har med Ellemann som formand blandt andet på partiets sommergruppemøde i august og i senere udlændingepolitiske udspil markeret en stram linje.
Britt Bagers skifte til De Konservative kan dog ikke undgå at sætte et nyt spørgsmålstegn ved Venstre og Ellemanns linje som formand.
Skiftet betyder samtidig, at De Konservative tager endnu et skridt imod at kunne udfordre Venstre om, hvem der skal være det største parti i blå blok ved næste valg.
De Konservative har nu fået to Venstre-mandater ind i gruppen i denne valgperiode og er samtidig gået markant frem i meningsmålingerne, mens Venstre er gået tilbage.
Målt på mandater – og meningsmålinger – er Venstre dog fortsat det største parti i blå blok. Men udviklingen må skabe bekymring hos Venstre.
Ud over at Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg er blevet løsgængere og Marcus Knuth og Britt Bager har taget deres mandater med til De Konservative, må Venstre også sige farvel til tidligere finans- og udenrigsminister Kristian Jensen.
Kristian Jensens mandat bliver dog i Venstre og går videre til førstesuppleanten, men den erfarne V-profil fortsætter sit arbejde uden for partiet som særlig repræsentant, der skal sikre Danmark en plads i FN’s Sikkerhedsråd.
Kristian Jensen forlader Folketinget ved udgangen af marts.
/ritzau/[/vc_column_text][vc_column_text]

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.