“Forklar lige, med udgangspunkt i det her billede, hvorfor i mener der fortsat skal være restriktioner”.
Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.dk
I et nyt Facebook-opslag angriber Nye Borgerliges folketingsmedlem og sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen covid-19-restriktionerne.
– Kære politikere, forklar lige, med udgangspunkt i det her billede, hvorfor I mener der fortsat skal være restriktioner, som skader små selvstændige erhvervsdrivende, indleder han sit opslag.
Billedet som Lars Boje refererer til, viser en stor flok af fodboldfans, som står tæt, råber og kaster med øl.
– Men når nu “folkemødet” er ovre og politikerne har været til fodbold, så skal vi jo nok tilbage til overforsigtighedsprincippet igen, fortsætter han.
Herefter angriber Lars Boje præmissen om, at man sagtens kan samles massevis af mennesker i parken og stå tæt og synge, men man kan ikke “købe en øl efter klokken 24 på en restaurant i Holstebro”, da det ville være for farligt.
– Det må vi alle kunne forstå, skriver han og afrunder sit opslag:
– Og nej, det er ikke kritik af festen i parken, det er en kritik af de hykleriske politikere der fortsat pålægger håbløse restriktioner