Forsvundne mails undrer konservativ politiker: Jeg hader at være konspiratoriker, men…

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

[vc_row][vc_column][vc_column_text]I Mette Frederiksens regeringstid har der været adskillige sager, hvor afgørende mails er forsvundet på nogle for regeringen meget belejlige tidspunkter. Det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov undrer sig.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Sidste år blev næsten alle mails fra Statens Serum Institut og Sundhedsdatastyrelsen på grund af “beklagelige fejl” slettet. Det skete, netop da en undersøgelse skulle i gang med at undersøge den socialdemokratiske regerings coronahåndtering.
Dengang lød det fra flere politikere, herunder Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen, at sletningen af de mange mails var “lidt for belejligt”.
Siden har der været flere lignende sager, bl.a. i forbindelse med minkskandalen og regeringens grundlovsbrug, hvor afgørende mails er forsvundet.
Det har nu fået Konservatives folketingsmedlem Rasmus Jarlov til tasterne.
– Jeg hader at være konspiratoriker, men på den anden side er man også naiv, hvis ikke man bliver mistænksom, når der gang på gang på meget belejlige tidspunkter forsvinder dokumenter og emails i sager, hvor regeringen er i problemer. Jeg synes efterhånden, der er lidt vel mange af denne slags sager. Det må jeg sige, skriver han i et Facebook-opslag.
Vurderingen i sagen om de slettede mails fra Statens Serum Institut og Sundhedsdatastyrelsen er, at de fleste mails kan genskabes og således blive genstand for undersøgelse. 
Om det er tilfældet med de slettede mails i bl.a minskandalen vides ikke.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?