Frie valg giver bedre kvalitet

Hos Konservative på Christiansborg er man ikke i tvivl. Private plejehjem er en god idé. Det handler om det frie valg for borgeren, og det er med til at sikre bedre service.
Foto: Attendo / Lindskov

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Frie valg giver bedre kvalitet

Hos Konservative på Christiansborg er man ikke i tvivl. Private plejehjem er en god idé. Det handler om det frie valg for borgeren, og det er med til at sikre bedre service.  
Af Lars Abild, redaktion@Indblik.net
Private plejehjem giver anledning til debat. Hvad sker der, når de ældre søger mod et sådant? Det offentlige bidrag følger med, og det offentlige står tilbage med tomme pladser.
Den situation diskuteres lige nu i politiske kredse i Frederikssund, hvor den svenske virksomhed Attendo har bygget et plejehjem, som er blevet populært blandt ældre – nærmest som en magnet.
Men er det, den private virksomhed gør, at skabe et økonomisk hul i den kommunale kasse? På Christiansborg er den konservative sundheds- og ældreordfører Per Larsen, ikke i tvivl. Private plejehjem er en god ide. Han har en længere politisk karriere og fortæller, at han var med, da privat hjemmepleje kom på banen.
Borgere oplever bedre service
”Det sikrede en bedre kvalitet. Der sker typisk det, at alle løfter sig i deres service over for borgeren – såvel det offentlige som det private. Sådan er det med konkurrence. Det frie valg sikrer bedre kvalitet og flere tilbud, det er min erfaring, og økonomien kommer med i den kommunale planlægning hen ad vejen,” siger Per Larsen.
Men der var flere af de private hjemmeplejevirksomheder, der gik konkurs. Hvad med de private plejehjem?
”Jeg tror, man skal se det sådan, at nogle af virksomhederne i den private hjemmepleje var for små. Det arbejde, de leverede, var givet godt nok, men da virksomheden så voksede, var det måske ikke ejernes spidskompetence at drive en større virksomhed. Det voksede dem over hovedet. Men når man for egen regning bygger et plejehjem, så har man efter alt at dømme bedre styr på sin forretning.”
Direktøren i den danske del af Attendo, Søren Andersen, sagde nyligt til indblik.net, at Attendo er i dialog med flere danske pensionskasser om at bygge plejehjem i Danmark.
Fint med pensionskasser som investorer
Til det siger Per Larsen, der var bestyrelsesformand i pensionsselskabet PenSam Liv i perioden 2014 til 2018:
”Det virker som en god ide, og går pensionskasserne med, så er det i min optik endnu en garant for, at der er styr på virksomhedens økonomi og løbende drift.”
Hos Attendo gør man i høj grad brug af Facebook, så de pårørende kan se nogle af de aktiviteter, de ældre beskæftiger sig med. For få dage siden var Radikale Venstres formand, Morten Østergaard, på besøg hos Attendo-plejehjemmet Vondsildhave i Kolding.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7393″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7789″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7864″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?