“Når andre nordiske lande kan klare sig med markant lavere SU, så kan vi også”, lyder det fra cheføkonom.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
64.400 kroner efter skat.
Så meget modtager en gennemsnitlig studerende i Danmark i uddannelsesstøtte.
Til sammenligning modtager en studerende i Sverige kun, hvad der svarer til 23.300 danske kroner.
I alt koster den danske uddannelsesstøtte statskassen 20 milliarder kroner årligt.
Men trods de høje SU-udgifter viser en ny rapport, at Danmark alligevel ikke formår at skabe større social mobilitet gennem uddannelse.
På den baggrund anbefalede Dansk Erhverv for nyligt, at SU’en på landets kandidatuddannelser bliver omlagt til et rentefrit lån.
Udspillet fra Dansk Erhverv har endda mødt opbakning i Socialdemokratiets bagland.
Den idé møder opbakning fra tænketanken Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Hansen:
– Det vil give rigtig god mening at reducere SU’en på kandidatdelen på universitetet og i stedet yde lån. Den danske SU er næsten dobbelt så høj som i Norge. Og den er knap 3 gange så høj som i Sverige og næsten 4 gange så høj som i Finland.
– Det høje danske SU-niveau giver ikke mening. Når andre nordiske lande kan klare sig med markant lavere SU, så kan vi også, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos
Dansk Erhvervs udspil flugter med Produktivitetskommissionens konklusioner i rapporten “Uddannelse og innovation” fra 2013. Heri skriver kommissionen bl.a:
– SU koster 20 milliarder kroner årligt, og meget tyder på, at høj SU kun i meget begrænset omfang har bidraget til at give flere en uddannelse, mindsket social ulighed eller sikret, at unge ikke tager erhvervsarbejde ved siden af studierne.
Mads Lundby Hansen forventer, at de studerende vil se uddannelse som en investering, hvis SU’en bliver reduceret.
– Jeg har en forventning om, at lavere SU vil betyde, at unge i højere grad vil betragte uddannelse som en investering. Dvs. noget, der skal give et godt job og en solid indtægt.
– Når det bliver dyrere at studere i form af lavere SU, så vil man i højere grad sørge for at få noget ud af investeringen i form af lån mv., siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos
Udspillet fra Dansk Erhverv har fået kritik for at afskære unge fra universitetsuddannelserne. Det synspunkt tilslutter cheføkonomen hos Cepos sig dog ikke.
– Med muligheden for lån er ingen afskåret fra at tage en universitetsuddannelse, fordi SU’en sænkes. Hvis nogle dropper universitetsuddannelsen, fordi det ikke kan “betale sig” at tage en given universitetsuddannelse, så er det ikke et problem. Snarere tværtimod.
– En del universitetsuddannelser giver i dag meget lav løn, fordi uddannelserne ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Desuden har vismændene udgivet en analyse, der indikerer, at der bruges for mange penge på videregående uddannelse i Danmark, siger Mads Lundby Hansen.
Dansk Erhverv vil imidlertid bruge de mange SU-milliarder på uddannelsessystemet, hvilket Mads Lundby Hansen dog mener er en fejlprioritering.
– Jeg er derimod skeptisk overfor at tilføre budgetforbedringen til uddannelsessystemet. Der er ikke evidens for, at flere penge til uddannelse i Danmark har positiv effekt.
– I stedet bør budgetforbedringen anvendes på lavere marginalskat. Det vil bl.a. styrke incitamentet til at tage uddannelser der giver høj løn, siger han.
