Helt ærligt, Mette Frederiksen: Du er statsminister, ikke influencer

Foto: Mette Frederiksens Instagram-profil
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Det er på tide, at Mette Frederiksen stiller op til kritiske interviews i stedet for at lege influencer på Instagram, skriver Nikolaj Læsøe.
Af Nikolaj Læsøe, kandidat i erhvervsøkonomi og filosofi
Coronanedlukningen har fået tag i Danmark på samme måde som en af de lange og kolde vintre i de mest dystre afsnit af Vikings. Frosten har sat sig i jorden, vinden fyger om ørerne, og turen til og fra det takeaway-arbejde, der trods alt er tilbage i min branche, foretages gerne i den offentlige transport på trods af diverse påbud bl.a. om beklædningsgenstande samt dystopisk højttaler-speak om afstand og smittefare i elevatorerne i Københavns undergrund.
Imens mental stagnation er blevet normalen, og håb er blevet en by i Rusland, fortsætter regeringens udmeldinger med at være pessimistiske. Der er – så at sige – ikke meget at stå op til for den socialt anlagte, naturligt optimistiske forårsdansker. 
Statsminister eller influencer?
På Instagram skal man ellers stå tidligt op, hvis man skal følge med vores statsministers ajourføring. Her leger Mette Frederiksen influencer i bedste 2020-tempo med bonus i form af stadigt flere følgere, des mere folkeligt og frekvent, hun agerer. 
Det er altså blevet optimalt at følge med på Instagram, hvis man vil holde sig orienteret om Statsministeren, og eftersom mainstream-medierne undertiden er blevet holdt ud i strakt arm, har der ikke været anslag til særligt mange kritiske spørgsmål via interessante interviews med Danmarks statsminister igennem snart 12 måneder.
En tydelig faktor, der gør sig gældende på Mette Frederiksens Instagram-profil er de mange positive tilkendegivelser og lykønskninger om, hvor godt Mette Frederiksen har håndteret corona-spørgsmålet. 
Ja, velsagtens bliver det tilkendegivet, at den ene og den anden profil føler sig reddet af Mette Frederiksen. Der er grund til at frygte udviklingen af et stålsat ekkokammer, når helten dyrkes så ukritisk.
Til forskel fra et pressemøde – eller især et dybdegående interview – er der dog ingen forventning om besvarelser på hverken positive tilkendegivelser, oplagte eller kritiske spørgsmål på Mette Frederiksens Instagram-profil. Her bliver den seriøse kritik til larmende tavshed, mens det politiske budskab får en masse opmærksomhed. 
Personligt gør det mig utilpas at se, hvordan Danmarks statsminister bruger sin politikerprofil på Instagram til at bedrive vælgerpropaganda midt i en politisk besluttet og meget voldsom nedlukning af Danmark. Samtidig er der tomt som en dyb brønd, når handler om svar på kritiske spørgsmål, for det er ikke mange svar fra statsministeren en meme-profil eller en ubehøvlet knægt, der agerer fjerde statsmagt i kommentarsporet, kan samle sammen.[/vc_column_text][vc_single_image image=”13955″ img_size=”full”][vc_single_image image=”13956″ img_size=”full”][vc_column_text]
Vi risikerer at blive bombarderet med propaganda
Mette Frederiksens profil på Instagram, @mette, har fra 11. marts 2020 til 7. februar 2021 slået 309 opslag op. Der er altså i gennemsnit lavet 6 opslag om ugen, siden aftenen, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned.
Det kan således konstateres, at Mette Frederiksen har et opslagstal på 0,90 i samme periode (opslagstallet dækker over, hvor mange opslag profilen laver om dagen).
I sommer, hvor solen stod højt og Mette Frederiksen blev gift, var opslagstallet i juli på 0,32, mens det i hhv. juni og august var på 0,67 og 0,65. Der var – åbenbart – ikke behov for de allerstørste dystopiske og uimodsagte politiske udmeldinger, så Instagram fik en mindre pause, og for en stund glemte vi smittetrykket, som vi kaldte det dengang.
Senere hen på efteråret kom epidemilovsudkast og minkskandale til, mens frygten for smittepredning vendte tilbage. Opslagstallene for oktober, november og december var hhv. 1,10, 1,07 og 1,55. 
Det var åbenlyst nogle hårde måneder mentalt, demokratisk og på Instagram. Lige nu står februar til og med d. 7. februar på 1,43 opslag om dagen. Fortsætter det, bliver vi bombarderet med propaganda fra Mette Frederiksen på Instagram måneden ud. 
Der er brug for interviews med Qvortrup, ikke livestreams med YouTubere
Med tanke på Grønnegaard-rapportens redegørelse om forårets forløb er spørgsmålet om nødvendig håndtering versus politisk anlæg i coronatilgangen yderst relevant, men kun vores mavefornemmelse kan svare for os, eftersom statsministeren fra begyndelsen ikke har været garant for den transparens, der lader virkeligheden undersøge.
Coronanedlukningen har derfor vist sig både at indeholde svar og spørgsmål: Et konkret svar på en imødegående potentiel sundhedskrise i 2020, samt åbenbaret for os spørgsmålet angående den demokratiske krise, hvor de sociale medier flittigt benyttes for influencer-politikere med vores statsminister i førersædet.
Jeg trænger til at se Mette Frederiksen i den varme stol hos f.eks. den flabede journalist Brian Weichardt fra Ekstra Bladet, eller i en længe ventet konfrontation med den insisterende Henrik Qvortrup fra B.T., eller i en dybdegående erhvervsideologisk samtale med Tom Jensen for bordenden hos Berlingske. Jeg bliver træt, hvis næste interview er en Instagram-live med yderligere en YouTuber.
Lad os nu få demokratiet tilbage på en platform, hvor statsministeren skal stå til ansvar for nogle besvarelser på sin politik. Lad os skabe mindre vækst for Mette Frederiksens Instagram-profil og få mere vækst på statsministerens besøgstal i enrum med uddannede journalister. 
Indtil da kan vi i det mindste selv forsøge at svække værdien af ekkokammeret på Mette Frederiksens Instagram-profil: Tryk ”følg ikke mere” og lad demokratiet komme til sin ret. Spørg din ven, om ikke vedkommende skal gøre det samme. Det er nu, vi skal ændre kurs. Lad os få knækket opslagskurven.
Det vil være ønskværdigt for demokratiet. 
Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?