[vc_row][vc_column][vc_column_text]Sundhedsminister Magnus Heunicke blev i dag ydmyget i Folketinget, da han forsøgte at liste nye, vidtgående coronarestriktioner igennem.
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
Justitsminister Nick Hækkerup og sundhedsminister Magnus Heunicke overraskede på et møde for Folketingets sundhedsordførere torsdag eftermiddag.
Politikerne var blevet stillet i udsigt, at man kun skulle diskutere karantæne ved indrejse til Danmark, men der blev smidt et vidtgående tiltag på bordet:
Krav om mundbund i det offentlige rum. Tvangstest samt tvangsisolation af borgere der har været i større forsamlinger, hvor der er blevet konstatereret smitte, skriver B.T.
Regeringen ville gennemføre dette med en hastelovgivning, men det var der bestemt ikke opbakning til fra Folketingets øvrige partier.
Og dermed heller ikke fra Radikale Venstre ved Stinus Lindgreen, som mente at tvangsforanstaltningerne var ude af proportioner, samt at tilliden og opbakningen fra befolkningen ville mistes.
En kontroversiel idé i den nye epidemilov er, om man skal kunne tvangsteste og tvangsisolere borgere, der har været del af en forsamling, hvor der er konstateret smitte.
Flere af Folketingets partier, herunder Radikale Venstre, er imod den del af loven.
– Der er en række problemer ved det tiltag. Hvordan skal man håndhæve det? Hvordan ved man, hvem der har været til en demonstration? Det kan man jo ikke registrere. Jeg er meget skeptisk, siger Stinus Lindgreen til B.T.
Der er kommet 300 siders høringssvar med input fra ikke mindre end 80 eksperter, pårørende- og patientorganisationer, fagforbund og menneskerets-ngo’er til den nye kommende epidemilov, der blev førstebehandlet tirsdag.
Regeringens støttepartier beklagede da, at de ikke havde haft tid til at læse de høringssvar, som de mange eksperter og organisationer har udarbejdet, som indeholder konkrete ændringsforslag til, hvordan udkastet til den nye epidemilov kan strammes op, så eksempelvis borgernes retssikkerhed bliver styrket, skriver Arbejderen.dk.[/vc_column_text][vc_column_text el_class=”fact-box” css=”.vc_custom_1611246626391{margin-top: 40px !important;margin-bottom: 40px !important;padding-top: 4% !important;padding-right: 4% !important;padding-bottom: 4% !important;padding-left: 4% !important;background-color: #ffce00 !important;}”]
Her er paragraffen om tvangsisolation, som Heunicke forsøgte at få indført:
§ 28. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at personer, som har befundet sig et bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement, en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge af en sundhedsperson eller isolere i en egnet facilitet.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]