[vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”10px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”4889″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]
Hvis Pressenævnet var en prisuddeling
Pressenævnet har offentliggjort de sidste af sagerne, som nævnet fik afgjort i 2019. Her er en aldeles uofficiel oversigt over de mest spændende presseetiske sager fra sidste år.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Det er som bekendt ikke noget hæderstegn for en journalist at få kritik i Pressenævnet. Men hvis vi nu sagde, at det var? Vi har gennemset de 27 sager, hvor journalisterne blev revset i 2019, med henblik på at give omvendte journalistpriser. Helt for egen regning, må vi hellere understrege, inden nogen klager.
Årets modsætninger: BT og Ekstra Bladet
Med fem gange kritik endte BT med at være årets største taber i Pressenævnet. Den mest politiske sag var, da BT fik kritik i forbindelse med et billede fra Liberal Alliances Ungdoms landsmøde. Billedet satte en let genkendelig mand i forbindelse med ord, han aldrig havde ytret, i en historie om nogle seksuelle krænkelser, han aldrig var med i. Og hvis BT er nummer 1, er Ekstra Bladet så nummer 2? Nej, på ingen måde. I hvert fald hvad sager i Pressenævnet angår, ser EB ud til at mestre kunsten at gå lige til grænsen med 14 indklagelser behandlet i 2019, hvor ikke en eneste endte med kritik fra nævnet.
Årets oversete mediehistorie: Eva Kjer Hansen mod Radio24syv
Det er selvfølgelig helt lovligt for en minister at bruge statens institutioner mod medierne, men spøjst, at ingen medier interesserede sig for sagen undervejs. Sagen var, at en foromtale af Radio24syv-debatprogrammet ’Det røde felt’ stillede spørgsmålet ”Hvordan kan en minister ved højlys dag bryde loven og slippe afsted med det?” med henvisning til daværende fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V). Men Eva Kjer er ikke dømt for noget, og Pressenævnet udtalte kritik. Det hørte med, at der var tale om en foromtale – i selve debatten er der friere rammer end i vanlig journalistik. Senere forsøgte Eva Kjer også at få nævnets kritik af Berlingske for artikler om muslingefiskeri.
Se her, hvordan Eva Kjer slog Radio24syv – og hvordan hun ikke vandt over Berlingske.
Årets meta-nederlag i Pressenævnet: FORSKERforum
FORSKERforum, som tidligere har tabt syv gange på et år, slap mere nådigt igennem 2019 med en enlig kritik, der til gengæld var bizar. Det var nemlig omtalen af FORSKERforums tidligere udeståender i Pressenævnet, der i sig selv blev en sag for Pressenævnet. Mediet mente, at nævnet havde afgjort, at det var korrekt at kalde forsker Jens Olaf Pepke Pedersen for en klimaskeptiker og generelt tilladt at gøre uden at foreholde ham kritikken først. Pepke anså den fortolkning for misvisende, og Pressenævnet gav ham ret med en ny omgang kritik af FORSKERforum.
Se den officielle afgørelse her.
Årets politiske fejlskud: Researchkollektivet Redox
Indblik.nets tidlige læsere vil måske huske, hvordan vi i sensommeren satte fokus på, at det venstreorienterede medie Redox på mindre end et år fik kritik i tre sager, flere end næsten alle andre medier. En sag handlede om, at man ikke som journalist kan love en mand anonymitet som kilde og efterfølgende bringe hans navn. Redox ønskede ikke at tale med Indblik.net, da vi spurgte ind til organisationens overvejelser om disse nederlag i Pressenævnet, og hvorfor mediet egentlig er tilmeldt Pressenævnet, hvis ikke der er evne eller vilje til at overholde reglerne. Retfærdigvis bragte Redox faktisk nogle refleksioner efterfølgende.
Årets presseetiske dilemma: DR mod to unge influencers
De fire medlemmer, der bliver udpeget til hver sag i Pressenævnet, ender næsten altid med enstemmige afgørelser. Den sjældne undtagelse i 2019 var en sag, hvor DR havde en historie om, at populære profiler på sociale medier gjorde reklame uden at tilkendegive det som reklame, hvilket er ulovligt. Som dokumentation viste DR et klip med nogle genkendelige piger på angivelig 12-13 år, der har en populær profil sammen. Som journalist skal man selvfølgelig tage hensyn, når meget unge mennesker er parter i en sag, også selvom de eventuelt har gjort noget ulovligt. Derfor mente nogle medlemmer af Pressenævnet, at DR skulle have anonymiseret pigerne eller fundet andre måder at fortælle historien på. På den anden side blev det anført, at pigerne selv havde søgt at blive bemærket i offentligheden, og derfor var deres krav på privatliv relativt mindre end for almindelige unge piger – og det kunne alt i alt være med til at få vægtskålene til at tippe i DR’s favør. Imidlertid endte behandlingen med flertallet 3-1 for at kritisere DR.
Se hele den komplicerede sag her.
Sådan var sidste års 27 gange kritik fordelt:
BT (5 gange), DR (3 gange), Redox (3 gange), Nordjyske, Haberler.dk, Gråsten Avis, Økonomisk Ugebrev, Lørdagsavisen Køge, Fagbladet Boligen, Berlingske, FORSKERforum, Radio24syv, Lokalavisen Aarhus, Ingeniøren, Finans.dk.
Bemærk, at vi her i indlægget er gået ud fra sager afgjort i 2019. På grund af sagsbehandlingstid beror nogle af disse afgørelser på klager over historier fra 2018, som det også fremgår af sagsnumrene. På samme måde vil en række klager fra sidste del af 2019 først blive færdigbehandlet i 2020. Den formelle årsberetning kommer engang i foråret.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2763″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1797″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4583″][/vc_column][/vc_row]
