I udlandet ryster de på hovedet, når de hører det: Danmark fører næsten ingen kontrol med privat partistøtte

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

I Danmark er der næsten ingen åbenhed omkring privat støtte til valgkampagner og partier, og myndighederne fører næsten ingen kontrol med støtten.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Kommunal- og regionalvalget er netop overstået, og i den kommende tid vil tusindvis af lokalpolitikere tage hul på det politiske arbejde rundt omkring i landet.

Men det er ikke let at få at vide, hvem der har støttet de forskellige politikeres valgkampagner økonomisk. 

Spørger man Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark, er der behov for mere åbenhed om og kontrol med valg- eller partistøtten herhjemme.

Det fortæller han i et interview med Indblik.

Som reglerne er nu, er alle bidrag under 20.000 kroner til politiske kandidater og partier som udgangspunkt hemmelige. 

I Silkeborg Kommune forsøgte man sig frem mod kommunalvalget med at sænke denne grænse til 5.000 kroner, men informationen om bidragene bliver først offentliggjort efter valget.

Silkeborg-modellen er således ikke perfekt, men Jesper Olsen glæder sig dog trods alt over, at der er nogen, der anerkender problemet og forsøger at gøre noget ved det.

– Vi glæder os naturligvis til at se, hvad der så kom ud af den åbenhed i Silkeborg. Vi siger bare, at man bør sætte grænsen et andet sted, og det er ved 2.000 kroner.

– Sætter man grænsen ved 20.000 kroner eller endda også ved 5.000 kroner, er det primært donationer fra virksomheder og lignende, der kommer åbenhed omkring. Det er de færreste, der giver så høje beløb til f.eks. en ven.

– Jo højere beløbsgrænse du sætter, jo mindre åbenhed bliver der i virkeligheden. Og så er det jo bedre, at man på forhånd ved, hvem der har finansieret valgkampen end at man først ved det, efter at man har sat sit kryds, siger han til Indblik.

Jesper Olsen påpeger, at det vil være nemt at sætte systemer op, der vil sikre øget åbenhed. At sådanne systemer endnu ikke er på plads i Danmark, er dog ofte genstand for kritik fra udlandet.

Selv har Jesper Olsen under kommunal- og regionalvalgkampen oplevet, hvordan udenlandske valgobservatører blev forundrede, da de hørte om de danske valgstøtteforhold.

– For nyligt havde jeg et møde med Europarådets valgobservatører i forhold til det netop overståede kommunal- og regionalvalg. Det er en fuldstændigt integreret del af deres arbejde, at de holder møde med civilsamfundet – herunder Transparency – for at bevidne det, man får at vide fra myndighederne.

– Her bragte jeg den manglende åbenhed omkring valgstøtte op, og da kiggede de lidt forundret på mig, siger Jesper Olsen og tilføjer, at Danmark også ofte får kritik af Europarådets antikorruptionsenhed kaldet GRECO.

I et brev udsendt til alle ny- og genvalgte lokalpolitikere opfordrer Transparency International Danmark til at sænke grænsen for, hvornår bidrag til politiske partiers og kandidaters valgkampagner skal offentliggøres.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.