[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Indre marked for service kan sætte EU i gang igen
Professor Peter Nedergaard, KU, mener, at indførelsen af servicedirektivet vil revitalisere EU.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
”Skal der ny gang i EU’s indre marked, er det nødvendigt at gennemføre EU’s servicedirektiv, som det oprindelig blev lagt frem i 2006. De europæiske landes økonomier baserer sig i stigende grad på service – og i mindre grad på fysiske produkter, og hvis produktivitet og dermed velstanden skal øges i EU, vil servicedirektivet være den helt nødvendige løftestang.”
Det siger professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard til Indblik.net, og fortsætter:
”Det vil være en radikal løsning, al den stund at direktivet blev bombarderet ned, da det i sin tid blev forelagt. Princippet for serviceydelsernes adgang til hele EU’s indre marked er, at de blot skal være godkendt i et medlemsland. Samme princip, som gælder de fysiske varer i det indre marked.”
En formidabel succes
Det indre marked – uden servicedirektivet – har været en formidabel succes, siden det blev vedtaget i 1992 og efterfølgende implementeret i alle landene med indførelse af fælles standarder og afskaffelse af handelshindringer. Senest i de nye medlemslande fra Central- og Østeuropa i 2004 og 2007.
EU er med over 500 mio. indbyggere en af verdens største handelsmagter, og de 28 landes samlede BNP (bruttonationalprodukt = værdien af produkter og tjenesteydelser) er 15,3 billioner, altså 15.300 milliarder euro.
I dag er det sådan, at 64% af landenes handel foregår med andre lande inden for EU.
323.000 job via indre marked
For Danmark har medlemskabet af EU siden 1973 haft meget stor økonomisk betydning. I dag går 60% af den danske eksport til andre EU-lande, og ifølge beregninger, som interesseorganisationen Dansk Erhverv har udarbejdet, så er der 323.000 danske job direkte knyttet til EU’s indre marked.
180.000 fuldtidsjobs er ifølge beregningerne knyttet direkte til eksport af varer og tjenester i det indre marked. Det kan eksempelvis være ansatte hos en dansk medicinalproducent, som afsætter medicin i EU. Derudover er der 143.000 jobs indirekte knyttet til det indre marked: Det kan eksempelvis være en dansk rengøringsvirksomhed, som gør rent hos medicinalvareproducenten. Sammenlagt er det altså 323.000 job som direkte eller indirekte er knyttet til eksport af varer og tjenester til EU-landene. Det svarer til mere end hver femte fuldtidsjob i Danmark.
Men den økonomiske aktivitet inden for industrien er ved at gå i stå i EU, og det skyldes først og fremmest en presset bilindustri i Tyskland i forbindelse med klima-tiltag og usikkerheden om, hvordan det britiske farvel til EU ender. Industriproduktionen i Tyskland faldt således i perioden juli 2018 til juli 2019 med 4,2%, oplyser den finansielle og økonomiske nyhedstjeneste Bloomberg. Og industriproduktionen i Tyskland er en vigtig indikator på selve den økonomiske helbredstilstand i EU.
Derfor er der brug for nye initiativer på det europæiske marked, og det er her, der bliver nødvendigt at genoplive det gamle servicedirektiv.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”2388″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”20px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Interesseorganisationer var imod
”Dengang, for over 10 år siden, var der mægtige interesseorganisationer, som modsatte sig indførelsen af servicedirektivet, så det endte med, at Tyskland og også Danmark stemte imod,” siger professor Peter Nedergaard.
”Storbritannien og de østeuropæiske lande stemte for. Nu er der behov for at revitalisere EU ved at skabe et stort marked for serviceydelser som f.eks. advokater og sundhedsydelser.”
Men denne revitalisering ligger umiddelbart ikke lige for. En forespørgsel hos EU-Kommissionens repræsentation i Danmark giver følgende svar:
”Hvor der hersker almindelig enighed om at der er et stort, uforløst potentiale i det indre marked, så er der ikke umiddelbart nogen planer eller aktuelle tiltag for at ændre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked.
Kommissionen har imidlertid vedtaget en strategi som adresserer en lang række af de muligheder og udfordringer, som består i forhold til det indre marked. Den kan man orientere sig i her.
Digitalisering men ingen service
Men som det fremgår, er der ingen planer om at genoplive servicedirektivet. Heller ikke den nye formand for EU-Kommissionen, tyske Ursula von der Leyen, nævner serviceområdet som en indlysende vækstfaktor i sin tale om Kommissionens program.
Hendes Kommission vil lægge vægt på følgende arbejdsområder:
- En europæisk grøn aftale
- En økonomi, der fungerer for mennesker
- Et Europa, der er klar til den digitale tidsalder
- Beskyttelse af vores europæiske levevis
- Et stærkere Europa i verden
- Nyt skub i det europæiske demokrati.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”35px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2396″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][/vc_row]
