[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Intet andet land har en ordning som Kammeradvokaten
Danmark er eneste land, der har valgt Kammeradvokat-model til at hjælpe staten med jura, viser interne dokumenter. Nu ser styrelse på erfaringer fra udlandet.
Af Lars Abild, redaktion@indblik.net
Flere politiske partier har forud for finanslovsforhandlingerne sagt, at de vil stille krav til indkøb via statens aftale, hvor den private aktør Advokatfirmaet Poul Schmith varetager rollen som statens juridiske rådgiver Kammeradvokaten. Opgaver, Kammeradvokaten i dag har, skal sættes i udbud, og der skal hjemtages opgaver, det offentlige selv kan udføre:
Konkurrencestyrelsen konstaterer i et rapportudkast, som Indblik.net har indsigt i, at offentlige kunder samlet set købte juridisk bistand hos advokatfirmaer for godt 1,5 mia. kr. i 2018 eller 11 % af advokatfirmaers samlede omsætning. Ikke overraskende er det statens indkøb hos Advokatfirmaet Poul Schmith, Kammeradvokaten, der trækker en meget stor det af læsset. Via kammeradvokataftalen med staten blev der i 2018 skrevet fakturaer fra advokaten til staten for 480 mio. kr.
I den forbindelse er det relevant at læse, hvad Konkurrencestyrelsen skriver i rapporten om informationer fra andre lande.
”De lande, Danmark normalt sammenligner sig med, har alle forskellige løsninger på, hvordan statens indkøb af advokatydelser håndteres. Der findes således ikke en tilsvarende model i hverken Norge, Sverige, Holland, Tyskland eller England. Ingen af de lande har aftaler med et privat advokatfirma, som dækker så stor en del af den statslige administration, og som ikke konkurrenceudsættes. Danmark er endvidere det eneste af landene, hvor embedsmænd ikke kan ansættes med det formål at give møde som repræsentant for staten i egentlige retssager.”
Se nedenfor, hvordan andre lande har andre løsninger, som tænkeligt kan være grundlag for en reform af aftalen – hvis der vel at mærke er politisk vilje dertil:
“Skal vi gøre brug af private advokathuse, skal man konkurrenceudsætte det i højere grad. Det at have et monopol hos en privat aktør, synes jeg, er den dårligste af alle løsninger,” sagde finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF) til AdvokatWatch i sidste måned.
Naturligvis sætter styrelsen generelt fokus på konkurrence, når det offentlige køber ind for at sikre sig den bedst mulige pris for et kvalitetsprodukt. Her kredser Konkurrencestyrelsen om aftalen med Advokatfirmaet Poul Schmith:
”Kammeradvokataftalen er uden udløb, og ikke omfattet af udbudspligten, så længe den løber. Statens indkøb af juridisk rådgivning har dermed kun i meget begrænset omfang været konkurrenceudsat. Statens indkøb af juridisk bistand bidrager således ikke til at styrke konkurrencen på markedet. Tværtimod kan aftalen bidrage til at skærme en af markedets største aktører for konkurrence på ca. 1/3 af det samlede køb fra offentlige kunder.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text css=”.vc_custom_1605006503496{background-color: #dd9933 !important;}”]Fra udkastet til rapporten om konkurrence i advokatbranchen står, hvordan andre lande køber ind hos advokater:
”I Norge havde man indtil 1962 en ordning svarende til den danske Kammeradvokatordning, men ordningen blev i 1962 ændret til et offentligt embede (“Regjeringsadvokaten”). Både Regjeringsadvokaten og den øvrige centraladministration køber ekstern advokatbistand ved udbud af rammeaftaler og ved indgåelse af enkeltstående aftaler med private advokatfirmaer.”
”I Holland løser de statslige institutioner i stort omfang sine egne advokatopgaver. Dette suppleres med indkøb af advokatydelser. Der findes ikke en egentlig central ordning som Kammeradvokatordningen, men den foretrukne leverandør af advokatydelser er advokatfirmaet Pels Rijcken & Droogleever Fortujin.”
”I Tyskland er det almindeligt, at embedsmænd forestår sagsbehandling i retssag er og giver møde ved de lavere domstole. Ved de højere domstole indhenter de tyske ministerier ekstern juridisk bistand. Der er ikke tale om eksklusive ordninger. I stedet vælges advokatfirmaerne fra sag til sag uden udbud af kontrakten.”
”I England løser myndighederne hovedparten af deres advokatopgaver internt og derudover af ansatte i den selvstændige centrale rådgivningsmyndighed The Treasury Solicitor. Visse sager behandles dog af eksterne advokatfirmaer, der har indgået en rammeaftale med staten for en toårig periode.”
”I Sverige løser de statslige institutioner hovedparten af deres juridiske opgaver ved decentral egenproduktion. Derudover indkøbes også juridisk bistand hos private advokatfirmaer på det civilretlige område via rammeaftaler.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6992″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8050″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”10438″][/vc_column][/vc_row]
