[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Justitia: Kompliceret sociallovgivning truer retssikkerheden
Indviklede regler og forskrifter gør det svært for borgere og sagsbehandlere at finde rundt i den sociale lovgivning. Det kan skade borgernes retssikkerhed, advarer tænketanken Justitia i ny analyse.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
32 hovedlove, 2.213 paragraffer og hele 908 administrative forskrifter i form af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Så meget fylder den socialretlige lovgivning i Danmark, og det er et problem for både borgere og sagsbehandlere, lyder konklusionen af en analyse, som den juridiske tænketank Justitia udgav i slutningen af april.
Den massive mængde af lovgivning gør det vanskeligt for borgerne at få klarhed over egne rettigheder og pligter, mens sagsbehandlerne på samme tid har svært ved at danne sig et overblik og rådgive og vejlede mest effektivt. Det øger risikoen for fejl og mangler i rådgivningen, skriver Justitia i analysen.
Sagen bliver ikke nemmere af, at lovgivningen er under konstant forandring. I løbet af analysens undersøgelsesperiode fra januar 2007 til juli 2019 er det undervejs blevet til 483 ændringslove og 4.686 ændrede paragraffer, hvilket bidrager til at mudre billedet af, hvad der er gældende lov.
Ankestyrelsen omgør mange afgørelser
Den socialretlige lovgivning er en kollektiv betegnelse for føromtalte 32 forskellige love, som administreres kommunalt eller af Udbetaling Danmark. De mange love fastsætter rammerne for alt fra tildeling af sygedagpenge, boligstøtte og kontanthjælp til specialundervisning for handicappede og socialt frikort til hjemløse.
De mest omfangsrige af lovene under den socialretlige paraply er almenboligloven, serviceloven, beskæftigelsesindsatsloven og aktivloven. Disse fire ”sværvægtere” består i gennemsnit af 237 paragraffer hver. Der er altså tale om store mængder kompliceret lovgivning, som selv fagfolk kan have svært ved at finde rundt i.
Måske er det den manglende gennemsigtighed i lovgivningen, der gør, at der på det socialretlige område træffes mange forkerte afgørelser. I hvert fald giver sociallovgivningen anledning til lange arbejdsdage andetsteds i systemet:
”Ankestyrelsen omgør et stort antal af kommunernes og Udbetaling Danmarks afgørelser på det socialretlige område. I 2018 var det næsten hver tredje klage over kommunernes afgørelser og næsten hver femte klage over Udbetaling Danmarks afgørelser, der blev omgjort. Kompleks lovgivning i form af væsentligt omfang og hyppige ændringer er én af de faktorer, som kan have betydning for sagsbehandlingens kvalitet,” skriver Justitia i analysen.
Inspiration fra Miljø- og Fødevareministeriet
Tænketanken opstiller tre anbefalinger til, hvordan problemet med de komplicerede lovgivninger kan løses til fordel for de borgere, der er i berøring med systemet:
Justitsministeriet arbejder i forvejen med en vejledning om lovkvalitet, der tilsiger, at der ved lovændringer så ofte som muligt bør udstedes lovbekendtgørelser, som er en officiel administrativ sammenskrivning af den oprindelige hovedlov og de efterfølgende ændringslove. For at gøre det lettere for borgerne at identificere, hvad der er gældende lov, anbefaler Justitia, at man sikrer sig, at denne vejledning bliver efterlevet, så hver tilføjelse indføjes i et samlet lovdokument på Retsinformation.
Derudover foreslår tænketanken, at man fremover samler ændringslove i ”pakker”, så de ændringer, der vedtages i løbet af året, gennemføres på én gang fremfor løbende hen over året. Det vil, ifølge Justitia, lette både overskueligheden og implementeringen.
Tredje og sidste anbefaling kalder på ”en samlet undersøgelse af det socialretlige område med henblik på forbedring af lovkvaliteten og overskueligheden”. Justitia peger på, at et lovforenklingsinitiativ på Miljø- og Fødevareministeriets område kan tjene som inspiration. Her fremsatte ministeriet i 2016 et forslag til en ny model for den fremtidige lovstruktur på området, som efterfølgende blev vurderet af et nedsat ekspertpanel.
Modellen blev efterfølgende implementeret og ”øgede overskueligheden og brugervenligheden, lettede myndighedens administration, skabte en klarere arbejdsdeling mellem lovene og klargjorde implementeringen af EU-ret”.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2828″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 3583″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 4966″][/vc_column][/vc_row]
