Kæmpe nederlag for Mette Frederiksen: Folketinget sender centralt valgløfte i graven

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer ændringer i regering for Dronning Margrethe, på Amalienborg Slot fredag den 4. februar 2022. (Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Et af regeringens helt centrale valgløfter fra sidste valgkamp ser nu ud til at ende som en fuser.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

Den socialdemokratiske regering må vinke farvel til drømmen om at gennemføre et af sine helt store valgløfter fra valgkampen i 2019 – den såkaldte “velfærdslov”.

I hvert fald er et flertal i Folketinget imod den meget omtalte lov. Så medmindre regeringen kan trække en kanin ud af hatten, tyder alt nu på, at det centrale valgløfte er på vej i graven. 

Det skriver B.T.

Flertallet for regeringens nye lov har længe været vaklende, men nu melder Radikale Venstre entydigt ud, at de også er imod loven. 

– Vi kommer ikke til at stemme for en velfærdslov. Det står vi fast på. Mette Frederiksen og regeringen skulle hellere se på, hvordan vi skaffer endnu flere hænder til virksomhederne, så vi kan skabe de indtægter, før vi lover dem væk til mere velfærd, siger Radikale Venstres finansordfører Andreas Steenberg til B.T.

Det er ikke længe siden, at Radikale Venstre også trak støtten til en anden af regeringens store politiske aftaler – nemlig aftalen om profitforbud for private daginstitutioner.

Læs mere om det her.

Når Radikale Venstre og også Liberal Alliance, Venstre, Konservative og Nye Borgerlige er imod velfærdsloven, er der kun én mulighed tilbage, hvis den socialdemokratiske regering skal samle flertal: Dansk Folkeparti.

Men overfor B.T. afviser den nyvalgte formand Morten Messerschmidt pure, at DF vil stemme for velfærdsloven, og dermed tyder alt på, at flertallet for regeringens velfærdslov er endegyldigt dødt.

Regeringens forslag til en velfærdslov lægger op til, at såvel den nuværende regering som kommende regeringer i Danmark skal bindes til ved lov at afsætte og opkræve flere penge til den offentlige sektor, efterhånden som der bliver flere ældre, børn og andre grupper, som kræver ydelser eller hjælp. 

Med andre ord skal enhver regering fremover forpligtes til at lade det offentlige forbrug følge det demografiske træk, dvs. ændringerne i befolkningssammensætningen.

Dette vil betyde en årlig, “automatisk” milliardregning på op mod tre milliarder kroner, viser tal fra Finansministeriet. 

Læs mere om det her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?